B-6-00

256

Ankestyrelsens principafgørelse B-6-00 om børnetilskud – børnefamilieydelse – forskudsvis udbetaling af børnebidrag – tilbagebetaling – mod bedre vidende – vejledningspligt – risiko – fejludbetaling

Resume:

I sag nr. 1 var der ikke pligt til tilbagebetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse samt forskudsvis udbetalte børnebidrag, som var modtaget uberettiget på grund af fejl fra kommunen. Kvindens søn havde været anbragt uden for hjemmet og forsørget af offentlige midler. Modtagelsen fandtes ikke at være sket mod bedre vidende, selv om modtageren ved ansøgning om ydelserne flere år tidligere var gjort bekendt med betingelserne for at modtage det ansøgte.

Der blev lagt vægt på, at kommunen ikke havde opfyldt sin vejledningspligt i forbindelse med barnets anbringelse uden for hjemmet om de konsekvenser, anbringelsen havde med hensyn til retten til børnetilskud m.v., og at kommunen havde udbetalt ydelserne uanset kendskab til at barnet var anbragt uden for hjemmet.

Kommunen fandtes herefter at være nærmest til at bære risikoen for den fejlagtige udbetaling.

I sag nr. 2 var der ikke pligt til tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, som var modtaget uberettiget på grund af fejl fra kommunen. Manden var gift, men boede ikke sammen med sin hustru. Manden modtog som enkemand særligt børnetilskud. Modtagelsen fandtes ikke at være sket mod bedre vidende.

Der blev lagt vægt på, at kommunen havde udbetalt ydelserne uanset kendskab til mandens ægteskabelige status, og uanset at manden havde modtaget et skriftligt afslag fra kommunen på ordinært og ekstra børnetilskud.

Kommunen fandtes herefter at være nærmest til at bære risikoen for den fejlagtige udbetaling.

Love:

Lov om en børnefamilieydelse – lovbekendtgørelse nr. 701 af 6. september 1999 – § 7, stk. 1

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag – lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 – § 24, stk. 2

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag – pkt. 41

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 – j.nr. 370043-00

Sagen drejede sig om en kvinde, der havde modtaget børnetilskud og børnefamilieydelse samt forskudsvis udbetalte børnebidrag i en periode, hvor hendes søn havde været anbragt uden for hjemmet og forsørget af offentlige midler. Sønnen havde været anbragt uden for hjemmet siden den 19. juli 1998.

Ultimo 1999 og primo 2000 opdagede kommunen, at kvinden uberettiget havde modtaget børnetilskud og børnefamilieydelse samt forskudsvis udbetalt børnebidrag, hvorefter man krævede de udbetalte ydelser tilbagebetalt.

Kvinden klagede til det sociale nævn, der var enig i kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden ved vejledning på bagsiden af det ansøgningsskema, som hun underskrev den 11. oktober 1994, udtrykkeligt blev gjort bekendt med, at det var en betingelse for ret til børnefamilieydelse, at barnet ikke var anbragt uden for hjemmet eller i øvrigt blev forsørget af offentlige midler.

Nævnet stadfæstede endvidere kommunens afgørelse om tilbagebetaling af forskudsvis udbetalt børnebidrag med den begrundelse, at kvinden ved vejledning på det ansøgningsskema, som hun underskrev den 12. august 1991, udtrykkeligt blev gjort bekendt med, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bl.a. var betinget af, at barnet ikke var anbragt uden for hjemmet eller i øvrigt blev forsørget af offentlige midler.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på vurdering af kommunens generelle vejledningspligt sammenholdt med kommunens konkrete vejledning i forbindelse med barnets anbringelse uden for hjemmet til vurdering af om ydelserne var modtaget mod bedre vidende.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse for perioden 1. oktober 1998 – 31. december 1999 ikke var opfyldt. Endvidere fandtes betingelserne for at kræve tilbagebetaling af forskudsvis udbetalt børnebidrag for perioden 1. august 1998 til 31. december 1999 ikke opfyldt.

Begrundelsen var, at det efter de foreliggende oplysninger om kommunens behandling af sagen ikke var godtgjort, at kvinden havde modtaget de nævnte ydelser mod bedre vidende, jf. børnetilskudslovens § 24, stk. 2 og børnefamilieydelseslovens § 7, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ikke havde givet kvinden vejledning i forbindelse med barnets anbringelse uden for hjemmet om de konsekvenser anbringelsen havde med hensyn til retten til børnetilskud m.v., og at kommunen havde udbetalt ydelserne til trods for, at forvaltningen havde kendskab til at barnet var anbragt uden for hjemmet.

Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at man var bekendt med, at kvinden i forbindelse med ansøgning om forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnefamilieydelse i henholdsvis 1991 og 1994 fik udleveret en standardvejledning om betingelserne for modtagelse af ydelserne.

På trods af dette fandt Ankestyrelsen, at kommunen i forbindelse med barnets anbringelse uden for hjemmet burde have ydet kvinden særlig vejledning om de økonomiske konsekvenser. Kommunen fandtes herefter at være nærmest til at bære risikoen for den skete fejludbetaling.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 – j.nr. 370053-00

Sagen drejede sig om en mand, som havde fået udbetalt ordinært og ekstra børnetilskud til sine børn til trods for, at han var gift. Manden indrejste til Danmark i 1993 fra Vietnam i forbindelse med familiesammenføring. Mandens kone fra 1. ægteskab var død og manden havde giftet sig igen. Mandens kone nr. 2 blev boende i Vietnam. Manden blev af Dansk Flygtningehjælp vejledt om at søge ordinært og ekstra børnetilskud. Dansk Flygtningehjælp var bekendt med, at manden var gift, men mente alligevel, at han var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud.

Det var oplyst, at manden i ansøgningen om ordinært og ekstra børnetilskud havde skrevet, at han var enkemand. Kommunen gav efterfølgende i brev af 29. september 1995 afslag på ordinært og ekstra børnetilskud, og henviste til at Dansk Flygtningehjælp havde oplyst, at han var gift.

På grund af en forvaltningsfejl i familieydelsesafdelingen fik manden alligevel udbetalt ordinært og ekstra børnetilskud sammen med det særlige børnetilskud. Først da manden blev familiesammenført med sin kone nr. 2 i marts 1998 opdagede forvaltningen, at manden uberettiget havde modtaget ordinært og ekstra børnetilskud. Kommunen forlangte herefter tilbagebetaling af de med urette udbetalte beløb.

Manden klagede til nævnet, som var enig med kommunen i, at børnetilskuddene var modtaget med urette og at kommunen var berettiget til at stille krav om tilbagebetaling. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på de foreliggende oplysninger om mandens forhold, herunder at han i brev af 29. september 1995 blev oplyst om, at han ikke var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af risikoafvejning, hvor der er sket en forvaltningsfejl, herunder om modtager kan siges at være i ond tro og således modtaget ydelserne mod bedre vidende.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud for perioden 1. oktober 1996 til 31. marts 1998 ikke var opfyldt.

Begrundelsen var, at det ikke fandtes godtgjort, at manden havde modtaget de nævnte ydelser mod bedre vidende, jf. børnetilskudslovens § 24, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen havde udbetalt de nævnte ydelser til trods for, at man havde kendskab til at manden var gift og til trods for, at han havde modtaget et skriftligt afslag fra kommunen på ordinært og ekstra børnetilskud.

Ankestyrelsen havde endvidere ved en konkret vurdering af mandens personlige forhold fundet, at

han måtte gå ud fra, at de samlede børneydelser, der faktisk blev udbetalt, var korrekt beregnet.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at kommunen måtte bære risikoen for den skete fejludbetaling.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse, hvorefter tilbagebetalingskravet bortfaldt.