D-4-00

256

Ankestyrelsens principafgørelse D-4-00 om selvstændig erhvervsdrivende – anmeldelse – 1. fraværsdag – dagpenge – dokumentation

Resume:

Kommunerne har ikke hjemmel til at kræve dokumentation af en selvstændig erhvervsdrivende for fremtidige sygefravær i form af en lægeerklæring udstedt på 1. fraværsdag.

Ankestyrelsen fandt, at kommunens krav om tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 10, stk. 4, var åbenbart urimeligt. Den selvstændige erhvervsdrivende havde i det seneste år før sygemeldingen 17. august 1999 været syg i 2 perioder, hvoraf den ene var af længerevarende karakter.

Love:

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel – lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 – § 10, stk. 4

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 – § 69

Lov om sygedagpenge – lov nr. 563 af 9. juni 2006 – § 43, stk. 1, § 43, stk. 2 og § 43, stk. 3

Sagsfremstilling:

En selvstændig erhvervsdrivende, der havde tegnet forsikring efter dagpengelovens § 20 fra 3. fraværsdag, sygemeldte sig den 17. august 1999.

Kommunen traf den 27. august 1999 afgørelse om, at den selvstændige erhvervsdrivende ved eventuelle fremtidige sygemeldinger dokumenterede sygefraværet med en lægeerklæring udstedt på 1. sygedag. Denne anmodning var begrundet i Ankestyrelsens vejledning om syge- og barselsdagpenge pkt. 128, hvoraf det fremgår, at inden sygefraværet har varet i 8 uger skal kommunen snarest indhente en lægeerklæring, samt pkt. 126, hvoraf det fremgår, at kommunen kan overveje tidlig opfølgning, når den sygemeldte tidligere har været sygemeldt i længere tid.

Det var oplyst, at den selvstændige erhvervsdrivende i det seneste år før sygemeldingen havde været fraværende på grund af sygdom i perioderne fra den 8. juli 1998 til den 31. marts 1999 og fra den 13. juli 1999 til den 29. juli 1999.

Det sociale nævn tiltrådte den 18. oktober 1999 kommunens afgørelse, idet man fandt, at kommunen var berettiget til at stille krav om 1. dags lægeerklæring ved fremtidig sygdom.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det lå inden for rammerne af det kommunale skøn at vurdere, om der var behov for en sådan tæt opfølgning. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste år havde haft adskillige kortere sygeperioder med forskellig begrundelse.

Nævnet havde den 16. december 1999 genvurderet afgørelsen, men havde ikke fundet grund til at ændre den.

Nævnet oplyste, at de fastholdt afgørelsen af 18. oktober 1999, men med ændret begrundelse, idet nævnet efterfølgende måtte erkende, at der ikke efter dagpengelovens § 24 om opfølgning var hjemmel til at stille krav om lægeerklæring på 1. sygedag.

Nævnet fandt derimod, at der var hjemmel til at stille et sådant krav om, at den selvstændige dokumenterede sin sygdom ved lægeerklæring, efter bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom og fødsel § 13, jf. dagpengelovens § 10, stk. 6, sammenholdt med § 7, stk. 3. Nævnet fandt, at det lå inden for det kommunale skøn at vurdere, om det var hensigtsmæssigt at kræve lægeerklæring fra 1. sygedag. Nævnet fandt ikke i den foreliggende sag anledning til at tilsidesætte det af kommunen foretagne skøn.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på arten og omfanget af de beskrevne sygemeldinger inden for det seneste år.

Ankestyrelsen behandlede sagen med henblik på afklaring af, om kommunen efter dagpengeloven kunne stille krav til en selvstændig erhvervsdrivende om 1. dags lægeerklæring ved fremtidige sygefravær.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke havde pligt til ved fremtidige sygeperioder at anmelde fravær på grund af sygdom til kommunen på 3. fraværsdag, jf. dagpengelovens § 10, stk. 4 samt § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger fandtes godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at den selvstændige erhvervsdrivende ved fremtidige sygeperioder skulle anmelde sygefravær til kommunen på 3. fraværsdag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den selvstændige erhvervsdrivende inden for det seneste år før sygemeldingen den 17. august 1999 havde været fraværende i to perioder fra den 8. juli 1998 til og med den 31. marts 1999 og fra den 13. juli 1999 til og med den 29. juli 1999.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at et krav om tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 10, stk. 4 måtte anses for åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen tilføjede, at der ikke er hjemmel i dagpengeloven til at kræve, at den selvstændige erhvervsdrivende skal dokumentere fremtidige sygefravær med en lægeerklæring udstedt på 1. sygedag.

Ankestyrelsen fandt således, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, kommunen havde udøvet ved sin afgørelse af 27. august 1999.

Ankestyrelsen henviste i øvrigt til SM-meddelelse nr. D-27-96.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.