R-10-00

256

Ankestyrelsens principafgørelse R-10-00 om opholdskommune – fængselsophold – beklædningshjælp – refusion

Resume:

B kommune, hvor ansøger afsonede en fængselsstraf på 18 måneder, fandtes at være opholdskommune, hvorfor kommunen skulle behandle en ansøgning om beklædningshjælp.

Ankestyrelsen hjemviste samtidig sagen til det sociale nævn til afklaring af, om B kommune havde ret til refusion fra A kommune, hvor ansøger forud for fængselsopholdet havde været tilmeldt forskellige adresser.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 – § 9 og § 9a

Sagsfremstilling:

I oktober 1998 anmodede han A kommune om hjælp til beklædning til brug for udgang og til brug ved løsladelse i januar 1999.

A kommune påbegyndte sagsbehandlingen, men oversendte i december 1998 sagen til B kommune, da det konstateredes, at han ikke havde bopæl i A kommune.

B kommune tilbagesendte sagen med den begrundelse, at sagsbehandlingen var påbegyndt i A kommune, og at han stod tilmeldt dér.

Nævnet pålagde B kommune at behandle sagen, da ansøger på opholdstidspunktet havde opholdskommune i B kommune.

Nævnet lagde vægt på, at han var enlig, at han afsonede en fængselsstraf i et fængsel beliggende i B kommune, og at han ikke havde bevaret en bopæl under afsoningen.

B kommune gjorde i klagen gældende, at indsatte i Kriminalforsorgens institutioner skulle behandles i den hidtidige bopælskommune og ikke i institutionskommunen, jf. retssikkerhedslovens § 9a, stk. 6.

Nævnet gjorde i forbindelse med genvurderingen opmærksom på, at nævnet alene havde taget stilling til opholdskommunespørgsmålet og ikke til, hvorvidt B kommune havde ret til refusion fra en tidligere

opholdskommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken kommune der var opholdskommune efter retssikkerhedslovens § 9 for en indsat i én af Kriminalforsorgens institutioner beliggende i B kommune, når ansøger ved indsættelsen stod tilmeldt i A kommune som havende “Ingen fast adresse”.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at B kommune var opholdskommune og derfor skulle behandle ansøgningen om beklædningshjælp.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøgers aktuelle opholdskommune på ansøgningstidspunktet rent faktisk var B kommune, og at der ikke var tale om et blot midlertidigt ophold i kommunen men om afsoning af en fængselsstraf på 18 måneder.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse vedrørende handlekommuneforpligtelsen og hjemviste samtidig sagen til nævnet til afklaring af, om B kommune havde ret til refusion fra A kommune af afholdte udgifter.