R-11-00

256

Ankestyrelsens principafgørelse R-11-00 om efterskoleophold – refusion

Resume:

A kommune var ikke forpligtet til at refundere B kommune udgifter efter serviceloven til et efterskoleophold.

Begrundelsen var, at et efterskoleophold ikke faldt ind under nogle af de boformer eller anbringelsessteder, der er nævnt i retssikkerhedsloven, da opholdet var bevilget efter serviceloven. *)

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 – § 9a

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 – § 9c, stk. 2

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 57 af 5. marts 1998 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge – pkt. 47

Note:

*) SM O-53-95 ophæves

Sagsfremstilling:

En 14-årig pige opholdt sig i skoleåret 1997/98 på efterskole på grund af problemer i familien. Dette ophold blev betalt og etableret uden medvirken fra A kommune.

Da økonomien i familien blev dårligere, besluttede A kommune, da pigen var glad for at gå på skolen, at bevilge ophold for skoleåret 1998/99 efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10.

Den 1. december 1998 flyttede moderen til B kommune.

A kommune fremsendte den 22. december 1998 giroindbetalingskort m.v. til B kommune med tilkendegivelse om, at B kommune skulle overtage betalingen fra den 1. janaur 1999.

B kommune sendte herefter A kommune en anmodning om refusion, hvilket A kommune afslog.

Nævnet fandt, at A kommune var forpligtet til at refundere B kommunes udgifter efter serviceloven efter den 1. januar 1999.

Nævnet lagde vægt på, at refusionspligten stiftedes ved beslutningen om iværksættelse af foranstaltninger, at A kommune inden flytningen til B kommune havde bevilget hjælp til dækning af udgifter ved opholdet på efterskolen og derfor havde medvirket til optagelsen, og at ophold på efterskole efter praksis kunne sidestilles med anbringelsesstederne efter servicelovens §§ 49 og 51, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 7), uanset der ikke var tale om en anbringelse.

I klagen anførte A kommune, at kommunen ikke havde medvirket til efterskoleopholdet i skoleåret 1997/98 men på grund af familiens dårlige økonomi havde bevilget opholdet for skoleåret 1998/99.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt et efterskoleophold efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10, kan sidestilles med de anbringelsessteder, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9a, således at der er ret til refusion.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at A kommune var forpligtet til at refundere B kommunes udgifter efter serviceloven til efterskoleophold fra den 1. januar 1999.

Begrundelsen for afgørelsen var, at opholdskommunen efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, har pligt til at yde hjælp.

Ankestyrelsen fandt ikke, at et efterskoleophold faldt ind under nogle af de i lovens § 9a, stk. 1, nr. 1-7), nævnte boformer eller anbringelsessteder, således at der var ret til refusion, idet opholdet var bevilget efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der i forbindelse med et sådant efterskoleophold ikke stilles krav om godkendelse, handleplan eller tilsyn, hvorfor det ikke kan sidestilles med de i § 9a, stk. 1, nr.2) nævnte anbringelsessteder efter servicelovens §§ 49 og 51.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at et efterskoleophold ikke kan sidestilles med de boliger og boformer, der er nævnt i nr. 7), da der i følge bemærkningerne til lovforslag nr. L 140 er tale om en opsamlingsbestemmelse, som giver adgang for refusion for ophold, der ikke formelt er etableret som boform efter nr. 1-6), og der tænkes her på nye boformer og hjælpetilbud, der etableres ud fra konkrete behov.