Ankestyrelsens principafgørelse C-7-05 om forsøgsordning – klageadgang – domanmetoden

256

Resume:

Kommunens beslutning om afslag på støtte til forsøgsordning kunne ikke indbringes for de sociale klageinstanser.

Servicelovens forsøgsbestemmelse hjemler ikke en rettighed for borgeren til at indgå i et forsøg.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på formålet med sevicelovens forsøgsbestemmelse og på den i bestemmelsen beskrevne godkendelsesprocedure.

Love:

Lov om social service – lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 – § 138, stk. 1

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 53 af 6. marts 1998 om dagtilbud m.v. til børn – kapitel 11

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om et ægtepar, der ønskede at træne deres hjerneskadede søn i hjemmet efter Doman-metoden.

Kommunen meddelte afslag på støtte, idet kommunen havde oprettet et forsøg, der kun omfattede 4 konkrete familier. Forsøget skulle evalueres af Socialministeriet ved udgangen af 2004. Kommunen ville afvente Socialministeriets evaluering og ønskede derfor ikke at yde økonomisk støtte til flere familier på nuværende tidspunkt.

Sagen blev indbragt for nævnet med henblik på vurdering af lighedsgrundsætningens anvendelse.

Nævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen ved den trufne afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ved oprettelse af en forsøgsordning efter servicelovens § 138 var en saglig grund til forskelsbehandling, at antallet af omfattede familier ønskedes begrænset til et nærmere bestemt antal. Det forhold, at der eventuelt var flere familier med identiske forhold, medførte ikke, at et afslag på at inddrage disse under forsøgsordningen var i strid med lighedsgrundsætningen.

Nævnet lagde vægt på, at forsøgsordningen fraveg de almindelige regler, og at det derfor alene var op til den enkelte kommune, om den ønskede at deltage i forsøgsordningen, og i givet fald hvordan den ønskede at tilrettelægge forsøgsordningen, herunder hvor mange familier, og hvilke familier, der skulle være omfattet.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der ikke forelå saglige grunde for at fravælge ægteparrets ansøgning, idet familien på ansøgningstidspunktet opfyldte de af kommunen opstillede kriterier.

I et tillægsbrev til klagen blev det bl.a. oplyst, at sagen ønskedes prøvet for at få afgjort, om der i forbindelse med forsøgsordningen gjaldt begrænsninger i kommunens skøn, herunder lighedsgrundsætningen.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen blev der indhentet en vejledende udtalelse af 5. januar 2005 fra Socialministeriet, hvoraf det bl.a. fremgik, at det i servicelovens § 138 var fuldstændigt op til kommunen selv at søge om godkendelse. Ligeledes kunne kommunen selv bestemme antallet af familier / personer, der skulle indgå i forsøget, dvs. kommunen kunne vælge at udarbejde et åbent tilbud for alle, eller vælge at begrænse det til et bestemt antal personer.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om deltagelse i en forsøgsordning efter servicelovens § 138 kunne indbringes for de sociale klageinstanser.

Afgørelse:

Kommunens beslutning om afslag på støtte til forsøgsordning kunne ikke indbringes for de sociale klageinstanser.

Begrundelsen for afgørelsen var, at forsøgsbestemmelsen ikke hjemlede en rettighed for borgeren til at indgå i forsøget.

Ankestyrelsen lagde vægt på formålet med forsøgsbestemmelsen, således som dette var beskrevet i kap. 11 i Vejledning om dagtilbud m.v. til børn. Det fremgik heraf bl.a., at kommuner og amtskommuner havde mulighed for at afprøve alternative løsninger, som ikke kunne lade sig gøre inden for servicelovens rammer. Kommunen/amtskommunen havde således ikke pligt til at iværksætte forsøg efter servicelovens § 138.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der efter servicelovens § 138 var fastlagt en godkendelsesprocedure, hvorefter Socialministeren, efter indstilling fra kommunen/amtskommunen, kunne godkende forsøg.

Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at kommunen/amtskommunen ved ansøgningen om godkendelse kunne træffe beslutning om forsøgets nærmere indhold, herunder antallet af deltagere.

Ankestyrelsen havde ved afgørelsen inddraget Socialministeriets vejledende udtalelse af 5. januar 2005.

Ankestyrelsen tog ikke hermed stilling til spørgsmålet om efterprøvelse af rettigheder for borgere, der var omfattet af forsøget.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.