Ankestyrelsens principafgørelse D-22-05 om udeblivelse fra undersøgelse i forbindelse med opfølgning – bortfald af dagpengeudbetaling – dagpenge

256

Resume:

Manglende fremmøde til undersøgelse hos speciallæge til brug for belysning af, om der skulle rejses sag om førtidspension, var omfattet af bestemmelsen om, at retten til dagpenge bortfaldt, hvis den sikrede uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning.

Ankestyrelsen fandt det godtgjort efter en konkret vurdering, at sikrede uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning.

Der blev lagt vægt på, at sikrede ved indkaldelsen til speciallægeundersøgelsen var orienteret om konsekvenserne af manglende fremmøde.

Love:

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel – lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 – § 8, stk. 1, nr. 3

Lov om sygedagpenge – lov nr. 563 af 9. juni 2006 – § 21, stk. 1, nr. 3

Sagsfremstilling:

En 51-årig mand blev sygemeldt på grund af følger efter blodprop i hjernen i 2001. Han led endvidere af depression og angst i sociale sammenhænge.

En datter ringede til kommunen den 3. januar 2005 og oplyste, at sikrede havde glemt, at han var indkaldt til speciallægeundersøgelse den 30. december 2004 kl. 11 og først kom i tanke om det samme dag kl. 14. Oplyste også, at sikrede havde svært ved at huske.

I brev af 11. januar 2005 oplyste sikrede, at ægtefællen siden sygemeldingen havde hjulpet ham med at læse breve og huske tider og datoer for, hvor han skulle hen. Endelig oplyste sikrede, at han sov dårligt, og at han fik meget medicin.

Kommunen traf den 3. januar 2005 afgørelse om bortfald af dagpenge, da sikrede uden rimelig grund udeblev fra en speciallægeundersøgelse den 30. december 2004, jf. dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 3.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men fandt, at dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 1 var rette hjemmel for kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at sikrede ikke mødte frem til speciallægeundersøgelsen og at han ved indkaldelsen var orienteret om konsekvenserne af manglende fremmøde.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen blev det anført, at der ikke havde været tale om behandling eller optræning, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, men derimod om indhentelse af oplysninger i forbindelse med opfølgning efter dagpengelovens § 24, stk. 1 til brug for vurdering af, om der var behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand. Kommunen var derfor af den opfattelse, at det var dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 3 som skulle anvendes.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udeblivelse fra en undersøgelse i forbindelse med opfølgning efter dagpengelovens § 24, var omfattet af dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at manglende fremmøde til undersøgelse hos speciallæge i psykiatri den 30. december 2004 ansås for omfattet af dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen fandt, at der var grundlag for at standse sygedagpengeudbetalingen efter den 30. december 2004, fordi sikrede ikke mødte til undersøgelse den nævnte dag.

Ankestyrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kommunens journalark af 4. januar 2005 fremgik, at sikrede var for dårlig til at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, og at speciallægeerklæringen skulle indhentes til belysning af, om der skulle rejses sag om førtidspension.

Efter en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplysninger fandt Ankestyrelsen det godtgjort, at sikrede uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning.

Ankestyrelsen havde i vurderingen tillagt det vægt, at sikrede ved indkaldelse til speciallægeundersøgelsen var orienteret om konsekvenserne af manglende fremmøde.

Ankestyrelsen kom således til det samme resultat som nævnet men med en anden begrundelse, idet det var dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 3, der fandt anvendelse.