Ankestyrelsens principafgørelse D-5-05 om barseldagpenge – rådighedsvederlag – barselsorlov – genoptagelse af arbejdet

256

Resume:

Rådighedsvederlag inden for Hjemmeværnet var omfattet af de bestemmelser, der var fastsat for lønindtægt.

Rådighedsvederlag udbetalt under barselsorlov med barselsdagpenge skulle sidestilles med genoptagelse af arbejdet.

Love:

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel – lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 – § 16a

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel – lov nr. 566 af 9. juni 2006 – § 12

Sagsfremstilling:

En kvinde på barselsorlov modtog rådighedsvederlag fra Hjemmeværnet i en periode fra 1. juni 2003 til 30. november 2003 under afholdelse af barselsorlov. Da kommunen bad om fremsendelse af lønsedler på rådighedsvederlagets størrelse og udbetalingsperiode med henblik på at foretage en regulering af barselsdagpengene, blev rådighedsvederlaget tilbagebetalt til Hjemmeværnet.

Kommunen traf den 21. november 2003 afgørelse om, at vederlaget skulle medtages i beregningen af barselsdagpenge som anden indkomst, hvilket betød en reduktion i bruttodagpengene, svarende til vederlagets bruttobeløb.

Denne afgørelse blev der klaget over til det sociale nævn, som den 9. juni 2004 tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå en egentlig klage over realiteten i kommunens afgørelse, idet pågældende havde valgt at tilbagebetale rådighedsvederlaget til Hjemmeværnet for den pågældende periode, men derimod en klage over det principielle i kommunens afgørelse.

I klagen over nævnets afgørelse oplystes, at vederlaget ikke var betaling for egentligt arbejde, men alene en betaling for den ulempe det var at kunne blive kaldt til tjeneste uden for den aftalte arbejdstid. Pågældende mente, at der var uoverensstemmelse mellem de bekendtgørelser m.v., som det sociale nævn havde brugt som grundlag for afgørelsen og vejledning til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., som definerede, hvad et rådighedsvederlag var. Det blev også anført, at definitionen af, hvad et rådighedsvederlag var, ikke ændrede sig, selvom det var det offentlige og ikke a-kassen, der udbetalte penge til den enkelte borger.

Videre anførtes, at vederlaget ikke var betaling for egentligt arbejde, men alene en betaling for den ulempe det var at kunne blive kaldt til tjeneste uden for den aftalte arbejdstid.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udbetaling af rådighedsvederlag kunne anses for genoptagelse af arbejdet under barselsorlov.

Afgørelse:

Modtagelse af rådighedsvederlag fra Hjemmeværnet under barselsorlov med barselsdagpenge ansås for at kunne sidestilles med genoptagelse af arbejdet. Det betød, at der skulle være sket modregning i barselsdagpengene, hvis rådighedsvederlaget ikke var blevet tilbagebetalt til Hjemmeværnet.

Efter dagpengelovens § 2, stk. 1, ydes der dagpenge på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt.

Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for Hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt, jf. dagpengebekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Efter dagpengelovens § 16 a, kan en lønmodtager genoptage arbejdet i dagpengeperioden i op til 291/2 time af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet genoptages.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at modtagelse af rådighedsvederlag fra Hjemmeværnet under barselsorlov med barselsdagpenge skulle sidestilles med genoptagelse af arbejdet.

Der blev lagt vægt på, at rådighedsforpligtelsen var et normalt led i deltidsbeskæftigelsen i Hjemmeværnet.

Der blev også lagt vægt på, at det ikke kunne antages, at der blev afholdt barselsorlov i deltidserhvervet i Hjemmeværnet samtidig med, at den pågældende modtog rådighedsvederlag.

Dagpengene bortfaldt herefter for den tid, hvor arbejdet var genoptaget delvist i deltidsbeskæftigelsen i Hjemmeværnet.