Ankestyrelsens principafgørelse P-14-05 om tilbagebetalingskrav – førtidspension – tjenestemandspension – 1908-loven

256

Resume:

En kommune havde 5 års frist til at rejse krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt førtidspension som følge af senere tilkendt tjenestemandspension med tilbagevirkende kraft. Fristen på 5 år skulle regnes fra den dag, hvor kommunen fik meddelelse om tilkendelsen af tjenestemandspensionen.

Kommunens fordring på for meget udbetalt førtidspension blev anset for omfattet af 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist for at ligestille borgerens krav på pension og kommunens krav på tilbagebetaling af samme.

Love:

Lov om forældelse af visse fordringer – lov nr. 274 af 22. december 1908 – § 2 og § 3

Sagsfremstilling:

Pensionsansøger blev i 1995 indstillet til mellemste førtidspension, men hun fik af det daværende Revaliderings- og Pensionsnævn afslag på dette. I 1996 bevilgede kommunen hende forhøjet almindelig førtidspension af helbredsmæssige grunde.

Hun søgte og fik i september 2003 tilkendt mellemste førtidspension fra den 1. oktober 2003. Efterfølgende fik hun tilkendt kvalificeret tjenestemandspension fra den 1. oktober 1998. Kommunen modtog meddelelse om dette den 8. marts 2004. Af tilkendelsen fremgik, at der kun kunne bevilges kvalificeret tjenestemandspension med tilbagevirkende kraft i 5 år på grund af forældelsesreglen i 1908-loven.

I brev af 17. marts 2004 skrev kommunen til førtidspensionisten, at hendes førtidspension ville blive omberegnet på baggrund af de ændrede indkomstforhold. Kommunen gjorde samtidig opmærksom på, at der skulle ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension fra 1. oktober 1998 til 31. marts 2004, da både kvalificeret tjenestemandspension og social pension var bevilget på grund af nedsat erhvervsevne af helbredsmæssige årsager.

Kommunen anmodede hende i brevet om at fremkomme med en specificeret opgørelse over reguleringen af svagelighedspensionen for tiden 1. oktober 1998 – 31. marts 2004.

Herefter opgjorde kommunen sit krav og begrundede tilbagebetalingen med dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling ud fra et dobbeltforsørgelsessynspunkt.

I brev af 23. juni 2004 klagede kvindens advokat over kommunens afgørelse, idet det blev anført, at hun gennem 5 år havde modtaget pensionen i god tro, uden viden om, at der kunne komme en udbetaling fra tidligere arbejdsgiver. Desuden anførte advokaten, at kravet vedrørende perioden 1. oktober 1998 til 10. juni 1999 var forældet i henhold til 5-års reglen.

Kommunen fastholdt afgørelsen under henvisning til Ankestyrelsens sociale meddelelser, SM P-26-95 og SM P-29-95. Kommunen tilføjede, at det var kommunens opfattelse, at forældelsesfristen på 5 år skulle regnes fra det tidspunkt, hvor en sag blev påbegyndt. Kommunen fandt, at påbegyndelse var sket ved afgørelsen om mellemste førtidspension den 10. september 2003. Det var desuden kommunens opfattelse, at forældelsesfristen skulle stilles i bero i det tidsrum, hvor myndighederne behandlede sagen, i lighed med praksis i sager om genoptagelse.

Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse til at der kun skulle tilbagebetales for meget udbetalt pension for tiden 10. juni 1999 – 31. marts 2004 under henvisning til, at kommunen først ved brev af 17. marts 2004 havde gjort førtidspensionisten bekendt med, at hun havde fået udbetalt for meget i pension. Derfor var krav forud for den 17. marts 1999 forældede.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt 1908-loven fandt anvendelse, når det drejede sig om et kommunalt tilbagebetalingskrav på pension samt om, hvordan 5-års fristen i givet fald skulle beregnes.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ingen del af kommunens krav på for meget udbetalt pension kunne anses for forældet.

Dette skyldtes, at ifølge § 2 i 1908-loven, regnes lovens forældelsesfrist fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves tilbagebetalt.

Fordringen var i denne sag det i førtidspension for meget udbetalte beløb fra 1. oktober 1998 og frem.

Det tidspunkt, hvor kommunen kunne kræve fordringen betalt, var det tidspunkt, hvor kommunen modtog meddelelse om tilkendelsen af tjenestemandspension, det vil sige den 8. marts 2004.

Kommunen havde ikke på noget tidligere tidspunkt haft mulighed for at vide, at den havde en fordring i forhold til pensionisten, jf. 1908-lovens § 3.

Kommunen havde således haft en frist på 5 år fra den 8. marts 2004 at regne til at få fremsat sit krav på fordringen. Denne frist udløb således først den 7. marts 2009, jf. 1908-lovens § 2, 2. punktum.

Kommunen skrev den 17. marts 2004 til pensionisten, at hendes førtidspension ville blive omberegnet på grund af de ændrede indkomstforhold.

Kommunen havde hermed fremsat kravet på fordringen inden 5-årsfristens udløb, hvorfor ingen del af kravet var forældet.

Det bemærkes, at kommunens fordring på udbetalt førtidspension blev anset for omfattet af 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist ud fra en analogislutning mellem borgerens krav på pension og kommunens krav på tilbagebetaling af samme, jf. 1908-lovens § 1, nr. 2.