Ankestyrelsens principafgørelse P-30-05 om EU – statsborger – ligebehandling – bopæl i udlandet – flytning til et ikke EU – land – pension

256

Resume:

En EU-statsborger havde samme ret til at bevare pensionen ved flytning til udlandet som en dansk statsborger.

Ansøger, der var statsborger i en anden EU-medlemsstat, bevarede derfor retten til at modtage folkepensionens grundbeløb efter en eventuel flytning til Afrika.

Ankestyrelsen henviste til, at der ikke længere var krav om bopæl på en medlemsstats område.

Retten til at modtage pension i udlandet omfattede folkepensionens grundbeløb og personligt tillæg. Ansøger kunne derfor få udbetalt folkepensionens grundbeløb med samme brøkdel som hidtil.

Love:

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet – forordning nr. 1408/71 –

Lov om social pension – lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 – § 3, stk. 3 og § 3, stk. 5

Sagsfremstilling:

Ansøger var født i et afrikansk land i 1935, men havde i en årrække boet og arbejdet i en EU-medlemsstat, hvor han også var blevet statsborger. Han indrejste i Danmark i 1983 og havde fortsat bopæl her i landet.

Han var fraskilt, og havde to mindreårige børn, der opholdt sig her i landet. Han søgte i 2003 Den Sociale Sikringsstyrelse om dispensation til, at han kunne medtage sin danske folkepension ved udrejse til sit fødeland.

Ansøgningen var bl.a. begrundet med, at han følte sig isoleret i Danmark, og at han savnede familien i fødelandet og måden at leve på. Hans børn kom forbi af og til, men der var ingen daglig kontakt.

Sikringsstyrelsen meddelte, at han ikke kunne medtage pensionen ved flytning til fødelandet.

Sikringsstyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå sådanne tungtvejende omstændigheder, som efter praksis kunne danne grundlag for at dispensere fra de almindelige regler. Sikringsstyrelsen lagde særlig vægt på, at han kun havde opholdt sig i Danmark i ca. 18 år af den erhvervsaktive alder, samt at hans nærmeste familie – de to mindreårige børn – boede i Danmark.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en statsborger i et andet EU-land havde ret til at medtage sin danske folkepension ved flytning til et ikke-EU-land efter samme regler, som gjaldt for en dansk statsborger.

Afgørelse:

Ankestyrelsen vurderede, at ansøger bevarede retten til at modtage folkepensionens grundbeløb efter en eventuel flytning til Afrika.

Det betød, at han efter en flytning fortsat ville modtage folkepensionens grundbeløb med den brøkdel, som han havde optjent ret til.

Ankestyrelsen henviste til, at artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 var blevet ændret med virkning fra 5. maj 2005 således, at kravet om bopæl på en medlemsstats område var udgået. Ændringen betød, at en EU-statsborger havde samme ret til at bevare pensionen ved flytning til udlandet som en dansk statsborger.

Danske statsborgere, som tog bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarede retten til pensionen, hvis de havde haft bopæl her i riget i mindst 10 år inden overgangen til pension, jf. § 3, stk. 3 i lov om social pension.

Retten til at modtage pension i udlandet omfattede folkepensionens grundbeløb og personligt tillæg, jf. lovens § 3, stk. 5.