Ankestyrelsens principafgørelse P-4-05 om stedlig kompetence – førtidspension – Højesterets dom af 22. december 1999 – genoptagelse

256

Resume:

A-Kommune, der var ansøgers tidligere opholdskommune, skulle behandle en anmodning om genoptagelse af ansøgers pensionssag under henvisning til Højesteretsdommen af 22. december 1999.

Begrundelsen var, at A-Kommune havde tilkendt ansøger pension efter reglerne efter 1. juli 1998 og at A-Kommune var den myndighed, der havde truffet den seneste realitetsafgørelse.

Love:

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. – lov nr. 1164 af 19. december 2003 – § 23, § 24 og § 50

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004 – § 89

Sagsfremstilling:

En ansøger blev af A-Kommune tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, jf. dagældende pensionslov § 14, stk. 3, nr. 1 fra 1. februar 2001. Afgørelsen blev ikke anket.

I marts måned 2001 anmodede en fungerende afdelingslæge på ansøgers vegne A-Kommune om at genoptage ansøgers pensionssag i september 2001 efter endt behandling.

På baggrund af denne anmodning påbegyndte A-Kommune i september 2001 sagen om forhøjelse.

I april 2002 oversendte A-Kommune pensionssagen til færdigbehandling i B-Kommune og henviste til, at ansøger den 1. februar 2002 var tilflyttet B-Kommune.

B-Kommune fandt ikke grundlag for at genoptage sagen, da der ikke var fremkommet oplysninger om ændrede retlige eller faktiske forhold, der kunne give mulighed for en ændret afgørelse. B-Kommune bemærkede, at tilkendelsestidspunktet i februar 2001 betød, at principperne i Højesteretsdommen af 22. december 1999 havde været anvendt ved tilkendelsen.

B-Kommune var opmærksom på, at der efter Højesteretsdom af 22. december 1999 var sket en vis lempelse af praksis, navnlig vedrørende tilkendelse af mellemste førtidspension.

Ansøger klagede over afgørelsen til det sociale nævn X. I brevet blev det anfægtet, at principperne i Højesteretsdommen af 22. december 1999 havde været anvendt ved tilkendelsen af pensionen i februar 2001. Der henvistes til, at A-Kommune i september 2001 besluttede at orientere førtidspensionister, der tidligere havde fået tilkendt forhøjet almindelig førtidspension om muligheden for at få genoptaget sagen med henblik på at få højere pension. Imidlertid havde ansøger ikke modtaget skrivelsen, idet han, på det tidspunkt skrivelserne blev udsendt, boede i et træningskollegium og var registreret som uden fast bopæl i A-Kommune. Dette betød, at han ikke fik regelmæssig post fra det lokale socialcenter. A-Kommunes orientering betød, at principperne i Højesteretsdommen indtil da ikke generelt havde været anvendt i tidligere afgjorte pensionssager.

Nævnet ændrede B-Kommunes afgørelse.

Nævnet anmodede B-Kommune om som 1. instans at træffe afgørelse om, hvorvidt ansøger var berettiget til en højere førtidspension, jf. pensionslovens §§ 14 og 15.

Nævnet lagde til grund, at B-Kommune ikke havde truffet afgørelse om, hvorvidt ansøger på baggrund af den i A-Kommune påbegyndte sag var berettiget til en forhøjelse af sin førtidspension.

Nævnet bemærkede endvidere, at det af ansøgers anke fremgik, at han ønskede sin pensionssag genoptaget/genbehandlet og behandlet efter principperne i Højesteretsdommen af 22. december 1999.

Nævnet oplyste i den anledning, at såfremt ansøger ønskede sin pensionssag, afgjort i februar 2001, genoptaget under henvisning til Højesteretsdommen af 22. december 1999, skulle han henvende sig til A-Kommune og anmode herom.

Nævnet lagde herved til grund, at A-Kommune havde tilkendt ansøger forhøjet almindelig førtidspension i henhold til pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1.

A-Kommune modtog efterfølgende ansøgers anmodning om genoptagelse af hans førtidspensionssag på baggrund af Højesteretsdommen fra 1999.

A-Kommune meddelte samtidig afslag på at behandle ansøgers sag. Kommunen vurderede, at B- Kommune var handlekommune og derfor den instans, der havde kompetence til at behandle sagen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5/00. Af sidstnævnte fremgik det af en artikel, at i de tilfælde, hvor den tidligere sag var afgjort af kommunen eller af de tidligere revaliderings- og pensionsnævn, skulle afgørelsen træffes af opholdskommunen.

Da ansøger var bosiddende i B-Kommune, var denne således hans opholdskommune.

Ansøger indbragte herefter afgørelsen for det sociale nævn Y.

Y tiltrådte A-Kommunes afgørelse. Y henviste ligeledes til udmeldingen i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5/00.

B-Kommune klagede over Y´s afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken kommune, der skulle behandle en anmodning om genoptagelse af en førtidspensionssag under henvisning til Højesteretsdommen af 22. december 1999 i en situation, hvor den tidligere sag er endeligt afgjort af A-kommune i 2001, og hvor ansøger ved anmodningen om genoptagelse boede i B-kommune.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at det var A-Kommune, der skulle behandle ansøgers pensionssag, som var ønsket genoptaget under henvisning til Højesteretsdommen af 22. december 1999.

Det betød, at B-Kommune ikke havde kompetence til at behandle sagen.

Ankestyrelsen ændrede således afgørelsen truffet af Det Sociale Nævn Y.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i de almindelige principper om genoptagelse, det vil sige, at det var den myndighed, der havde truffet den seneste realitetsafgørelse, der foretog genvurderingen.

Begrundelsen i ansøgers sag var, at han var tilkendt forhøjet almindelig førtidspension i februar 2001 af A-Kommune, d.v.s. tilkendt pension efter reglerne efter 1. juli 1998, og at A-Kommune var den myndighed, der havde truffet den sidste realitetsafgørelse.

Det fremgik således af den ene artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5/00, at i de tilfælde, hvor den tidligere sag var endelig afgjort af kommunen eller de tidligere revaliderings- og pensionsnævn, træffes afgørelsen af opholdskommunen.

Begrundelsen for at kommunen kunne træffe afgørelse i de sager, der var afgjort af de tidligere revaliderings- og pensionsnævn var, at nævnene var nedlagt pr. 1. juli 1998 samtidig med ikrafttræden af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og at nævnenes kompetence til at træffe afgørelse i sager om tilkendelse af førtidspension fra dette tidspunkt var overgået til kommunerne i alle sager.

Ankestyrelsen bemærkede, at det anførte forudsatte, at der var truffet afgørelse efter reglerne før 1. juli 1998.

Det fremgik af en anden artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2/00 (genoptrykt i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5/00), at i de tilfælde, hvor borgere henvendte sig om genoptagelse af afgørelser, der er truffet på grundlag af de pr. 1. juli 1998 gældende regler, skulle de almindelige principper om genoptagelse følges, det vil sige det var den myndighed, der havde truffet den seneste realitetsafgørelse, der foretog genvurderingen.

I de tilfælde, hvor den afgørelse, der ønskedes genoptaget, vedrørte de før 1. juli 1998 gældende regler – ligesom dommen -, men hvor den seneste afgørelse i medfør af overgangsreglerne var truffet af det sociale nævn, skulle genvurderingen foretages af det sociale nævn.