Ankestyrelsens principafgørelse R-8-05 om foranstaltninger – barn under 18 år – forældremyndighedsindehaver – udvandring – selvstændig opholdskommune

256

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at et barn i relation til iværksættelse af særlig støtte til børn og unge efter servicelovens bestemmelser (kapitel 8) erhvervede selvstændig opholdskommune på det tidspunkt, hvor forældremyndighedsindehaveren udvandrede af landet.

Ankestyrelsen forudsatte, at forældremyndighedsindehaveren ikke havde bevaret sin opholdskommune.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 – § 9a

Sagsfremstilling:

Et barn havde siden september 2002 boet hos sin biologiske far i X kommune. Moderen, der havde den fulde forældremyndighed, boede i Y kommune.

Y kommune og X kommune indgik i juli 2003 en samarbejdsaftale om at iværksætte et dagbehandlingstilbud i form af et dagskoletilbud til barnet efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 1.

I oktober 2003 udvandrede moderen fra Danmark.

Y kommune meddelte X kommune, at moderen havde forladt landet, og det fremtidige arbejde vedrørende barnet blev derfor overgivet til X kommune.

X kommune var ikke af den opfattelse, at en allerede iværksat foranstaltning efter § 40, stk. 2, nr. 1 i serviceloven automatisk overgik til betaling i en anden kommune, blot fordi forældremyndighedsindehaveren angiveligt havde forladt landet.

X kommune anførte, at da barnets mor fortsat alene havde forældremyndigheden, var det opfattelsen, at betalingen af foranstaltninger efter § 40 skulle betales af den kommune, hvor moderen enten boede eller sidst havde boet i Danmark.

Y kommune fastholdt, at kommunen havde valgt at stoppe betalingen af de forebyggende foranstaltninger, idet barnets mor, der havde den fulde forældremyndighed, var udrejst af landet, og fordi barnet gennem flere år havde boet hos sin far i X kommune.

Nævnet traf afgørelse i sagen og var enig med Y kommune i, at X kommune ikke var berettiget til refusion af udgifter for ydelser til barnet for perioden frem til 30. september 2004, hvor faderen fik forældremyndigheden.

Nævnet fandt ikke, at der var hjemmel i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2 til at pålægge Y kommune at yde refusion for udgifter til barnet i ovennævnte periode, idet der ikke i sagen var tale om anbringelse i en boform som nævnt i lovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-6.

Nævnet fandt endvidere, at Y kommune i juli 2003 havde kompetencen til at indgå en samarbejdsaftale med X kommune efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 6, men at forudsætningerne for den aftale bristede i november 2003, idet barnets mor på det tidspunkt udvandrede af landet.

Nævnet fandt yderligere, at X kommune fra november 2003 var ny handlekommune efter lovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt., idet barnet havde størst tilknytning til faderen, der boede i X kommune.

Nævnet lagde herved vægt på, at moderen var udvandret i november 2003, og at barnet selv havde givet udtryk for at ville opholde sig hos sin far.

X kommune klagede over nævnets afgørelse.

Med henvisning til retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, hvoraf det fremgår, at forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 8 i serviceloven, var X kommune uforstående over for, at nævnet med henvisning til retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt. vurderede, at X kommune allerede siden november 2003 var ny handlekommune for barnet, når der reelt havde været tale om ydelse af hjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 8, som jo påhvilede forældremyndighedsindehaverens opholdskommune – i dette tilfælde indtil den 30. september 2004 – Y kommune, hvor den retlige indehaver af forældremyndigheden sidst havde haft ophold.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken kommune, der var forpligtet til at handle og betale for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter servicelovens kapital 8 i form af et dagskoletilbud efter § 40, stk. 1, nr. 1, når forældremyndighedsindehaveren havde forladt landet.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at Y kommune ikke havde pligt til at refundere udgifterne til et dagskoletilbud efter § 40, stk. 2, nr. 1 i lov om social service for perioden frem til den 30. september 2004.

Ankestyrelsen vurderede, at barnet havde erhvervet selvstændig opholdskommune på tidspunktet for forældremyndighedsindehaverens udvandring af landet.

Med henblik på spørgsmålet om refusion lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke var hjemmel i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2 til at pålægge Y kommune at yde refusion for udgifterne til dagskoletilbuddet i ovennævnte periode.

Begrundelsen var, at der ikke i sagen havde været truffet afgørelse om en foranstaltning i form af anbringelse uden for hjemmet i en boform som nævnt i lovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-6.

Med henblik på spørgsmålet om opholdskommune vurderede Ankestyrelsen, at Y kommune i oktober 2003 ikke længere havde en forpligtelse over for barnet, idet hans mor, der havde den fulde forældremyndighed over ham, på det tidspunkt udvandrede af landet. Barnet fik herved selvstændig opholdskommune. Ankestyrelsen forudsatte, at forældremyndighedsindehaveren ikke længere havde bevaret sin opholdskommune.

Ankestyrelsen fandt således, at X kommune fra november 2003 blev ny handlekommune for barnet, og at X kommune derfor fra november 2003 blev ny handlekommune i forhold til hjælp efter kapital 8 i serviceloven.

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse med ovennævnte begrundelse.