Ankestyrelsens principafgørelse U-5-05 om ulykke – nyt arbejdsskadebegreb – årsagssammenhæng – skade – hændelse/påvirkning – arbejdsskade

256

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 3 sager om det nye ulykkesbegreb i lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004 med henblik på afklaring af om den anmeldte skade var forårsaget af den anmeldte hændelse. Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Arbejdsskadereformen har til hensigt at udvide ulykkesbegrebet, så flere skader, der opstår pludseligt, også anerkendes som arbejdsskader, når skaden hænger sammen med arbejdet.

Det er stadig en forudsætning, at der skal være årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning. Der gælder almindelige krav til beviset for årsagssammenhæng.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne vægt på, om hændelsen kunne anses for at være årsag til en skade, og om der var en biologisk naturlig og logisk forklaring på, om skaden var opstået som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. I denne vurdering indgik, om hændelsen eller påvirkningen havde haft en karakter og et omfang, der gjorde det sandsynligt, at skaden var opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen. Desuden indgik i vurderingen, om der var tale om en ydre belastning udover sikredes egen bevægelse af kroppen.

I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt rygskade. Ankestyrelsen fandt, at den bevægelse sikrede foretog sig ved at bukke sig for at samle to tomater op fra gulvet ikke kunne anses for at være en belastende hændelse eller påvirkning, idet sikrede ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig.

I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt diskusprolaps i lænden. Ankestyrelsen fandt, at en diskusprolaps i lænden ikke kunne anses som opstået som følge af et vrid i ryggen, da der ikke var andre belastninger end sikredes egen drejning af ryggen.

I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt brusk- og meniskskade i højre knæ, idet der ikke havde været tale om en relevant og tilstrækkelig

belastning af knæet, da sikrede alene foretog en bevægelse af kroppen. *)

Love:

Lov om arbejdsskadesikring – lov nr. 422 af 10. juni 2003 – § 5 og § 6, stk. 1

Note:

*) Se også SM U-17-04, SM U-18-04, SM U-4-05 og SM U-6-05

* * * * *

Sagsfremstilling 1:

Sag nr.1 – j.nr. 1200174-04/1

Sikrede var ansat som oldfrue på et hotel. Den 3. februar 2004 kom sikrede gående på en af hotellets gange, da hun pludselig så to tomater, som lå på gulvet bagved hende. Hun bukkede sig hurtigt ned for at samle dem op. Sikrede fik herved smerter i lænderyggen. Ifølge det oplyste bar sikrede ikke på nogen byrde, da hun bukkede sig for at samle tomaterne op.

Ved afgørelse af 19. november 2004 afviste Arbejdsskadestyrelsen den anmeldte skade som en arbejdsskade.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om skaden var forårsaget af den anmeldte hændelse.

Afgørelse:

Det var ikke dokumenteret, at der var sket en ulykke i lovens forstand.

Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede var ansat som oldfrue på et hotel og at hun den 3. februar 2004 kom gående på et af hotellets gange, da hun så to små tomater bag sig tabt på gulvet, hvorefter hun vendte sig hurtigt om og bukkede sig ned for at samle dem op. Sikrede fik herved smerter i lænderyggen.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at sikrede efter det oplyste ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig for at samle tomaterne op.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var beskrevet en hændelse eller påvirkning, idet sikrede ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig. Ankestyrelsen fandt herefter, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sikrede havde havde været udsat for en ulykke i lovens forstand.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 – j.nr. 1200172-04/1

Sikrede var ansat som flyarbejder og var beskæftiget med rengøring af fly. Den 12. januar 2004 sad sikrede på et flysæde og rakte frem for at rengøre lommen foran sædet til venstre for hende. Sikrede måtte strække og vride sig skævt for at nå lommen og fik derved smerter i lænden, og der blev efterfølgende konstateret en diskusprolaps.

Ved afgørelse af 6. december 2004 afviste Arbejdsskadestyrelsen den anmeldte skade som en arbejdsskade.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om skaden var forårsaget af den anmeldte hændelse.

Afgørelse:

Det var ikke dokumenteret at der var sket en ulykke i lovens forstand.

Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede var ansat som flyarbejder, og at hun den 12. januar 2004 var i færd med at rengøre lommerne i flysæderne for affald. Sikrede sad på det midterste sæde og rakte over for at nå lommen til sædet til venstre for hende, hvorved hun måtte strække og vride sig skævt, og hun fik pludselig smerter i lænden, og der blev efterfølgende konstateret en diskusprolaps.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en diskusprolaps ikke kunne anses som opstået alene som følge af et vrid i ryggen. I denne vurdering indgik, at der ved hændelsen ikke var andre belastninger end sikredes egen drejning af ryggen. Ankestyrelsen fandt det derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget sikredes diskusprolaps.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3- j.nr. 1200098-04/1

Sikrede var ansat som teatermedarbejder. Den 14. januar 2004 skulle hun opsætte stof til udsmykning på en væg. Hun stod i den forbindelse på en stige og mærkede et smæld i højre knæ. Der blev efterfølgende konstateret en brusk- og meniskskade.

Arbejdsskadestyrelsen afviste skaden som en arbejdsskade ved afgørelse af 17. september 2004.

I klagen blev det anført, at den stige, som sikrede stod på, var 1,5 til 1,8 meter høj, og at stigen ikke kunne placeres optimalt pga. en fastmonteret bænk. Det anførtes endvidere i klagen, at sikrede stod øverst på stigen med front ind mod væggen og skulle række 1,2 til 1,5 meter ud til højre. Det anførtes samtidig, at skaden opstod i forbindelse med den akavede stilling, da knæet blev belastet til det yderste.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om skaden var forårsaget af den anmeldte hændelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, da det ikke var dokumenteret, at der var sket en ulykke i lovens forstand.

Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede i forbindelse med arbejdet som teatermedarbejder fra en stige skulle opsætte stof på en væg. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at sikrede herved mærkede et smæld i højre knæ og at der efterfølgende blev konstateret en brusk- og meniskskade i knæet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen ikke kunne anses at være årsag til brusk- og meniskskaden. I vurderingen indgik, at der ikke var en relevant og tilstrækkelig belastning af knæet, da sikrede alene foretog en bevægelse med kroppen. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget knæskaden.