Ankestyrelsens principafgørelse R-11-05 om opholdskommune – længstlevende forælder afgået ved døden

256

Resume:

Da den længstlevende af et barns forældre afgik ved døden, fik barnet selvstændig opholdskommune i den kommune, hvor det havde ophold ved den længstlevende forælders død.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 – § 9a, stk. 1, § 9a, stk. 2, § 9a, stk. 3 og § 9a, stk. 4

Sagsfremstilling:

En 10-årig pige boede hos sin mor i A kommune, da denne den 26. december 2003 afgik ved døden.

Efter moderens død fik pigen samme dag ophold hos sine farforældre i B kommune.

Der blev ikke udstedt plejetilladelse til farforældrene, idet A kommune ikke tog kontakt til B kommune.

Den 24. marts 2004 fik farforældrene tillagt forældremyndigheden over pigen. Det skete efter, at statsamtet havde henvendt sig til A kommune om spørgsmålet.

Den 10. maj oversendte A kommune sagen til B kommune.

Af A kommunes brev til farforældrene af samme dato fremgik, at A kommune var af den overbevisning, at der skulle arbejdes for på sigt at finde en egnet plejefamilie til pigen.

B kommune indbragte sagen for det sociale nævn under hensyn til uenighed mellem A og B kommune om handle- og betalingsforpligtigelsen i sagen.

Det sociale nævn fandt ved sin afgørelse, at B kommune var opholds- og handlekommune for barnet. Nævnet begrundede afgørelsen med, at barnet ved moderens død havde erhvervet selvstændig opholdskommune sammenholdt med, dels at A kommune ikke havde foretaget en anbringelse af barnet og dels, at barnet siden datoen for moderens død havde haft ophold i B kommune.

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, hvilken kommune, der er et barns opholds- og handlekommune i forbindelse med længstlevende forældres død og i en situation, hvor barnet indtil dødsfaldet har haft ophold i A kommune, men kort tid efter dødsfaldet af moderens ven bliver bragt til bedsteforældrene i B kommune.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at pigen erhvervede selvstændig opholdskommune ved den længstlevende forælders død.

A kommune, hvor pigen boede ved den længstlevende forælders død, var derfor handle- og opholdskommune for hende fra det tidspunkt, hvor den længstlevende af forældrene afgik ved døden dvs. den 26. december 2003 og indtil den 24. marts 2004.

Fra den 24. marts 2004 blev B kommune handle- og opholdskommune for pigen.

Begrundelsen for afgørelsen om, at pigen ved moderens død den 26. december 2003 erhvervede selvstændig opholdkommune i A kommune, var, at pigen havde ophold i A kommune hos moderen, som var den længstlevende af forældrene.

Begrundelsen for, at A kommune herefter var handle- og opholdskommune for pigen indtil den 24. marts 2004, hvorefter forpligtelsen overgik til B kommune, var, at der først på dette tidspunkt blev udpeget en ny indehaver af forældremyndigheden, som kommunen kunne træffe aftale med om, hvor barnet skulle have ophold efter moderens død.

Da pigen, som havde haft ophold hos farforældrene siden moderens død efter aftale mellem A kommune og farforældrene, forblev hos farforældrene i B kommune, overgik handle – og opholdskommuneforpligtelsen derfor til denne kommune.

Ankestyrelsen fandt det beklageligt, at A kommune ikke straks efter moderens død havde sørget for, at der blev udpeget en forældremyndighedsindehaver, jf. lov om forældremyndighed og samvær, § 24, således at der kunne træffes aftale med den pågældende om barnets fremtidige opholdssted.

Ankestyrelsen fandt det også uheldigt, at A kommune ikke havde sørget for, at der blev udstedt plejetilladelse til farforældrene, jf. servicelovens § 64 stk. 1.

Ankestyrelsen fandt dog ikke, at disse forhold havde afgørende betydning i relation til, hvilken kommune handle- og opholdskommuneforpligtigelsen tilkom.

Ankestyrelsen ændrede herved det sociale nævns afgørelse.