Ankestyrelsens principafgørelse B-1-08 om børnefamilieydelse – barnets ophold i Danmark – udland – uden for EU/EØS – udsendt af offentlig myndighed

256

Resume:

Der var ikke ret til børnefamilieydelse i Danmark til 2 børn, der sammen med deres forældre havde ophold uden for EU/EØS.

Betingelsen om, at barnet skulle have ophold her i landet var ikke opfyldt.

Opholdet forventedes oprindeligt at vare minimum 1 år, og der var derved ikke tale om et kortvarigt ophold i udlandet, hvor der samtidig kunne bevares ophold i Danmark.

Familien kom tilbage til Danmark efter ca. 8 måneder. Det medførte dog ikke ret til børnefamilieydelse med tilbagevirkende kraft, men kun for fremtiden. Det afgørende var forventningen til varigheden af opholdet i udlandet, og desuden var også ophold i udlandet på ca. 8 måneder af så længerevarende karakter, at der ikke samtidig var bevaret ophold i Danmark.

Børnene kunne heller ikke anses for at være i udlandet som led i et uddannelsesforløb, der sigtede på at forbedre deres muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet. Det var ikke tilstrækkeligt, at børnene forbedrede de almene kundskaber under opholdet.

Der var derfor ikke ret til børnefamilieydelse i Danmark, selv om forældrenes ophold var finansieret af danske fondsmidler, forældrene fortsat var fuldt skattepligtige i Danmark, havde bevaret ejendom her i landet og havde aftale med børnenes skole om børnenes fortsatte skolegang i Danmark.

Love:

Lov om en børnefamilieydelse – lov nr. 147 af 19. marts 1986 – § 2, nr. 2

Lov om en børnefamilieydelse – lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006 – § 2, nr. 2

Sagsfremstilling:

Forældrene meddelte kommunen, at de forventede at tage ophold uden for EU/EØS fra ca. 1. oktober 2006 og minimum et år frem.

Opholdet var finansieret af danske fondsmidler, og der skulle svares skat i Danmark, selv om opholdet strakte sig langt udover 183 dage.

Børnene skulle gå i skole i et land uden for EU/EØS, og de skulle selv betale for børnenes skolegang, da de var bosat midlertidigt uden for EU/EØS.

Kommunen gav afslag på børnefamilieydelse, og nævnet stadfæstede afgørelsen i februar 2007.

I forbindelse med klagen til Ankestyrelsen oplyste forældrene, at de ville være tilbage i Danmark fra den 28. maj 2007. Nævnet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at der var lagt vægt på de oplysninger, som blev afgivet inden udrejsen, samt at forældrene havde været udrejst mere end 6 måneder.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare anvendelsen af reglen om, at det var en betingelse for børnefamilieydelse, at barnet opholdt sig her i landet, herunder om det havde betydning, at en af forældrene havde været udsendt af offentlig myndighed under opholdet i udlandet. Der henvises til børnefamilieydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2 samt til Principafgørelse B-4-06.

Afgørelse:

Der var ikke ret til børnefamilieydelse under opholdet uden for EU/EØS.

Begrundelsen var, at betingelsen om, at børnene skulle have ophold her i landet, ikke var opfyldt under opholdet uden for EU/EØS.

Det var efter Ankestyrelsens vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for børnefamilieydelse, at en af forældrene var fuldt skattepligtig i Danmark.

Det var tillige efter lovteksten en betingelse for børnefamilieydelse, at barnet opholdt sig her i landet.

I lovbemærkningerne var det anført, at hvis barnet opholdt sig hos forældrene, og disse var fuldt skattepligtige i Danmark, blev barnet anset for at opholde sig i Danmark.

Reglen blev ændret i folketingsåret 2003-2004 samtidig med ændring af loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og tog sigte på ændring for så vidt angår familier, der sender deres børn på genopdragelse i hjemlandet.

Ankestyrelsen fandt, at det fortsat – også efter lovændringen – måtte lægges til grund, at der fortsat var ret til børnefamilieydelse, når børn sammen med forældre var under korterevarende ophold i udlandet, og forældrene fortsat var skattepligtige i Danmark.

Hvis der var tale om længerevarende ophold i udlandet, var betingelsen om barnets ophold her i landet, ikke opfyldt, uanset at forældrene fortsat var fuldt skattepligtige i Danmark.

Ved vurderingen af den konkrete sag henviste Ankestyrelsen til, at forældrene den 2. august 2006 oplyste, at de og børnene fra ca. 1. oktober 2006 ville tage ophold i et land uden for EU på minimum 1 år. Der var herved ikke tale om et kortvarigt ophold i udlandet, og der kunne ikke samtidig være bevaret ophold i Danmark.

Det bemærkedes, at der blev lagt vægt på forventningen til opholdets varighed ved udrejsen. Oplysningen om, at forældrene alligevel kom tilbage til Danmark efter kun ca. 8 måneder, medførte ikke, at der var ret til børnefamilieydelse med tilbagevirkende kraft, men det havde alene betydning for deres ret til fremtidige børnefamilieydelser. Desuden var også ophold i udlandet på ca. 8 måneder af så længerevarende karakter, at der ikke samtidig var bevaret ophold i Danmark, uanset at forældrene havde bevaret ejendom i Danmark, som stod til rådighed for Dem, og at der var aftale med skolen om børnenes fortsatte skolegang i Danmark.

Det bemærkedes, at betingelsen om, at børnene skulle have ophold her i landet, var fraveget ved EU-reglerne og ved konventioner og overenskomster, men at der ikke var overenskomst herom med det pågældende land uden for EU/EØS.

Desuden kunne undtagelsesreglen i § 2, stk. 2 ikke finde anvendelse, da børnene ikke var i udlandet som led i et uddannelsesforløb, der sigtede på at forbedre deres muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet. Det var ikke tilstrækkeligt, at børnene forbedrede de almene kundskaber under opholdet.

Der var således ikke grundlag for børnefamilieydelse under opholdet i et land uden for EU/EØS.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.