Ankestyrelsens principafgørelse D-10-08 om forlængelse – lægebehandling – arbejdsdygtig – prognose – sygedagpenge

256

Resume:

Det var en forudsætning for at få forlænget sygedagpengene efter varighedsbegrænsningens indtræden, at ansøger, der skulle i behandling, opfyldte betingelsen om efter en lægelig vurdering at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse efter de 48 ugers behandling.

Dette skøn beroede på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, og ikke på en generel prognose for alle under samme behandling.

Love:

Lov om sygedagpenge – lov nr. 563 af 9. juni 2006 – § 27, stk. 1, nr. 3

Sagsfremstilling:

Varighedsbegrænsningen udløb for en ansøger, der modtog sygedagpenge, den 31. marts 2007. Da ansøger skulle i behandling for kronisk leverbetændelse fra den 21. marts 2007, søgte hun om forlængelse af sygedagpengene. Behandlingen skulle vare i 48 uger.

Kommunen afslog telefonisk den 21. marts 2007 at forlænge sygedagpengene.

Ansøger opgav herefter behandlingen på grund af det varslede stop for dagpenge og indankede afgørelsen til nævnet. Hun meldte sig rask den 25. marts 2007. Kommunen stoppede herefter udbetalingen af dagpenge.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte den 6. september 2007 kommunens afgørelse om, at der ikke var ret til forlængelse af sygedagpengene efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at hun ikke opfyldte nogen af lovens muligheder for forlængelse af dagpengene. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der ikke var rimelig sikker lægelig formodning for, at hun ville kunne genoptage arbejdet indenfor op til 2 x 26 uger. Med den planlagte behandling kunne der ifølge de lægelige akter forventes helbredelse i cirka 50 procent af tilfældene.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var det anført, at det var urimeligt, at langtidssyge ikke havde mulighed for at få forlænget sygedagpengene.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne lægges vægt på en generel helbredelsesprocent for sygdommen, når der blev ansøgt om forlængelse af sygedagpengene i forbindelse med sygebehandling.

Afgørelse:

Ansøger var berettiget til forlængelse af sygedagpengene efter den 31. marts 2007, hvis hun havde påbegyndt den aftalte behandling den 21. marts 2007.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Da ansøger raskmeldte sig den 25. marts 2007, fik afgørelsen ikke betydning på daværende tidspunkt.

Det var en betingelse for at få forlænget sygedagpengene efter varighedsbegrænsningens indtræden, at man opfyldte en af betingelserne for forlængelse. Dette skøn beroede på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, og ikke på en generel prognose for alle under samme behandling.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at ansøger var berettiget til at få sygedagpengene forlænget den 21. marts 2007, hvor hun skulle have påbegyndt en 48 ugers lang behandling mod kronisk leverbetændelse (hepatitis C). Beskæftigelsesudvalget vurderede, at hun efter behandlingen skønnedes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at hun forud for sygemeldingen for leverbetændelse, havde arbejde som regnskabsassistent tilknyttet et vikarbureau. Der blev endvidere lagt vægt på, at en vævsprøve fra leveren i november 2006 viste kronisk leverbetændelse med bindevævsdannelse, men kun let påvirkede blodprøver. Der var således tale om en let til moderat kronisk leverbetændelse, som ville betinge vedvarende almensymptomer og heraf følgende let til moderat funktionsnedsættelse i alle arbejdsfunktioner. Hvis behandlingen havde helbredende effekt, vil hun få det bedre end før behandlingen.

Det fremgik af de lægelige oplysninger i sagen, at der var en generel prognose for helbredelse på 50 procent. Beskæftigelsesudvalget forstod det således, at halvdelen af patienter i den behandling kunne forvente at blive raske. I ansøgers tilfælde vurderede Beskæftigelsesudvalget, at hun uanset behandlingens resultat ville kunne genoptage sit arbejde som regnskabsassistent tilknyttet et vikarbureau, fordi hun enten var blevet rask af behandlingen eller fortsat var let til moderat påvirket af sygdommen. Det fremgik endvidere af ansøgers brev til beskæftigelsesankenævnet den 19. april 2007, at hun agtede at genoptage sit arbejde efter endt behandling.

Ansøger havde i klagen anført, at hun var omfattet af den ændrede forlængelsesmulighed fra 52 uger til 2 x 52 uger.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at hun var omfattet af forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 3, som den var formuleret før 2. april 2007. Det fremgik af sagen, at hun aflyste den planlagte behandling og meldte sig rask den 25. marts 2007.

Ansøger anførte endvidere, at der var et hul i loven, når prognosen for en behandling var 50 procent.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede dertil, at dagpengeperioden ikke kunne forlænges ud over varighedsbegrænsningen, hvis den sygemeldte ikke med tilstrækkelig sikkerhed skønnedes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger (dagældende periode).