Ankestyrelsens principafgørelse D-26-08 om barseldagpenge – fraværsperiodens begyndelse – udlandet – overenskomst – barselorlov – lovligt ophold

256

Resume:

Det var normalt en betingelse for at få ret til barselsdagpenge, at personen ved fraværsperiodens begyndelse havde lovligt ophold her i landet.

Der kunne dog ses bort herfra, idet kvinden efter sin faglige overenskomst havde ret til barselsorlov 8 uger før fødslen.

Love:

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel – lov nr. 566 af 9. juni 2006 – § 3 og § 6

Sagsfremstilling:

En gravid kvindes mand var udstationeret til et ikke EU-land af en dansk virksomhed. Kvinden ville derfor rejse til ham og påbegynde barselsorlov på et tidligere tidspunkt. Hun havde termin den 7. juni 2008. Kommunen vurderede, at hun havde ret til barselsorlov fra den 11. maj 2008, og den dag kunne hun forlade Danmark.

Kommunen lagde vægt på, at hun havde termin den 7. juni 2008 og ret til barselsorlov fra den 11. maj 2008.

Kommunen henviste til, at efter lovens § 3, stk. 5 og vejledningens pkt. 9.2 bevarede en person, der ved starten af en fraværsperiode var berettiget til barselsdagpenge fra Danmark, retten til barselsdagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholdt sig.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at retten til at modtage barselsdagpenge var betinget af, at hun havde ophold i Danmark ved fraværsperiodens begyndelse.

Nævnet lagde vægt på, at kvindes fraværsperiode begyndte den 11. maj 2008.

Nævnet var enig i kommunens skøn om, at hun ikke mistede retten til barselsdagpenge, uanset at hun påtænkte at forlade Danmark i løbet af den 11. maj 2008.

Ved denne vurdering lagde nævnet vægt på, at loven alene stillede krav om ophold i landet ved fraværsperiodens begyndelse. Loven indeholdt derimod ikke krav om, at opholdet skulle være af en vis varighed, eksempelvis 24. timer.

Nævnet bemærkede, at loven ikke indeholdt hjemmel, der gav mulighed for at dispensere fra kravet om ophold i landet ved fraværsperiodens begyndelse.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse. Hun mente, at intentionen med loven var at sikre, at kun de personer, der ved lovligt arbejde og ophold i landet havde optjent retten til barselsdagpenge, kunne modtage disse ydelser i udlandet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af retten til barselsdagpenge under ophold i udland uden for EU, når barselsorlov var påbegyndt tidligere end 4 uger før den forventede fødsel.

Afgørelse:

Kvinden havde ret til barselsdagpenge under hendes ophold i udlandet, selvom udrejsen var sket før den 11. maj 2008.

Det var normalt en betingelse for at få ret til barselsdagpenge, at personen ved fraværsperiodens begyndelse havde lovligt ophold her i landet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun efter de foreliggende oplysninger efter hendes faglige overenskomst havde ret til barselsorlov 8 uger før fødslen, og at hendes fraværsperiode således begyndte den 12. april 2008.

Beskæftigelsesudvalget tog udgangspunkt i, at kvinden havde termin den 7. juni 2008 med ret til barselsdagpenge fra den 11. maj 2008. Hun påbegyndte dog sin barselsorlov med første fraværsdag allerede den 12. april 2008 i overensstemmelse med gældende overenskomst 8 uger inden terminsdato.

Det betød, at hun den 12. april 2008 skulle opholde sig i Danmark og opfylde betingelserne for at modtage barselsdagpenge.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at fraværsperiodens begyndelse for en beskæftiget kunne være startet, før retten til barselsdagpenge var indtrådt. Det kunne for eksempel være, at den pågældende afviklede ferie, afspadserede eller holdt overenskomstmæssig orlov med løn forud for de 4 uger med barselsdagpenge før forventet fødsel.

Der var således hverken i loven eller dens forarbejder holdepunkter for at antage, at det var lovgivernes hensigt at lægge begrænsninger på, hvor en lønmodtager måtte opholde sig i en periode op til en barselsorlov, hvor der udbetaltes løn fra arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Fraværets begyndelse måtte derfor tolkes som det tidspunkt før fødslen, hvor den pågældende holdt op med at arbejde for herefter at modtage enten løn eller dagpenge under fravær indtil fødsel.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet.