Ankestyrelsens principafgørelse D-3-08 om udeblivelse fra opfølgningsmøde – misforståelse – stresstilstand – ikke ganske særlige forhold – bortfald af dagpenge – dagpenge

256

Resume:

Det er efter praksis normalt ikke en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at borgeren har misforstået datoen eller har set forkert på datoen for indkaldelse, medmindre der ud fra en konkret vurdering forligger ganske særlige forhold.

Der var ikke oplyst om ganske særlige forhold i borgerens sag. Det var ikke godtgjort, at borgerens stresstilstand havde været af en sådan alvorligere karakter, at det kunne anses som en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde.

Love:

Lov om sygedagpenge – lov nr. 563 af 9. juni 2006 – § 21, stk. 1, nr. 3

Sagsfremstilling:

En borger blev sygemeldt fra den 8. august 2006. Af oplysningsskemaet fremgik det, at borgeren havde sygemeldt sig på grund af stress. Borgeren var ikke under behandling men afventede behandling/undersøgelse hos læge.

Kommunen havde i brev af 29. november 2006 indkaldt borgeren til et informationsmøde den 6. december 2006.

Det fremgik af brevet, at der var mødepligt, og at udeblivelse fra informationsmødet uden rimelig grund ville få den konsekvens, at sygedagpengeudbetalingen ville bortfalde i henhold til dagpengelovens § 21.

Borgeren mødte ikke op og meldte heller ikke afbud til informationsmødet.

Kommunen meddelte den 6. december 2006 borgeren, at udbetalingen af sygedagpengene var bragt til ophør med sidste udbetaling for den 6. december 2006.

Kommunen bad samtidig borgeren om at forklare, hvorfor hun ikke kom til informationsmødet.

Borgeren oplyste den 13. december 2006 til kommunen, at hun havde set forkert på datoen for indkaldelsen til informationsmødet, og at hun ikke troede, at hun kunne nå at afmelde.

Hun oplyste endvidere, at hun var startet på arbejde på deltid, og at hun derfor ikke regnede med, at hun havde brug for informationsmødet.

Kommunen traf den 9. januar 2007 afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpengene ikke ville blive genoptaget.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke havde været en rimelig grund til udeblivelsen fra informationsmødet.

Kommunen havde ved vurderingen heraf lagt vægt på, at man måtte forvente, at borgeren læste breve, som hun modtog fra kommunen grundigt.

Kommunen henviste borgeren til at søge kontanthjælp, hvis hun var uden forsørgelse og vedlagde et ansøgningsskema.

Borgeren klagede over afgørelsen. I klagen anførte hun, at grunden til, at hun var sygemeldt var stress, som hun havde oplyst om i oplysningsskemaet.

Hun anførte, at når hun ikke kunne holde aftaler fra hinanden, var det på grund af sygdommen, der medførte, at hun ikke kunne holde overblikket.

Hun anførte videre, at hun fortsat var på nedsat tid.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at borgeren ved misforståelsen af datoen for informationsmødet ikke havde udvist tilstrækkelig omhyggelighed, når hun ikke havde noteret datoen for mødet i kommunen.

Nævnet havde været opmærksom på, at der var henvist til stress som årsag til sygemeldingen.

Nævnet lagde imidlertid vægt på, at der ikke forelå oplysninger, der dokumenterede eller tydede på, at borgeren på det tidspunkt led af en alvorlig psykisk sygdom. Nævnet henviste til, at det af oplysningsskemaet fremgik, at hun ventede på undersøgelse hos læge. Det var desuden oplyst, at hun havde genoptaget arbejdet delvist i december 2006.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at hun i kommunens brev af 29. november 2006 var blevet orienteret om, at konsekvensen ved udeblivelsen fra mødet uden rimelig grund ville være bortfald af sygedagpengeudbetalingen.

Nævnet havde i afgørelsen henvist til Principafgørelse D-7-06, hvor Ankestyrelsen fandt, at det ikke var en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at den sygemeldte havde misforstået datoen for mødet.

Sygemeldte havde ikke udvist tilstrækkelig omhyggelighed, når sygemeldte ikke havde sørget for at notere datoen for mødet i kommunen.

Borgeren klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

I klagen anførte borgeren også, at hun på grund af sin stresstilstand havde vanskeligt ved at holde styr på aftaler og tidspunkter.

Hun fandt derfor, at der var en rimelig grund til, at hun var udeblevet fra informationsmødet.

Beskæftigelsesankenævnet fastholdt sin afgørelse ved genvurderingen. Nævnet anførte ved genvurderingen, at nævnet havde været opmærksom på Ankestyrelsens Principafgørelse D-11-07 om sammenhængen mellem en psykisk sygdom og den sygemeldtes adfærd i forhold til opfyldelse af forpligtelser efter dagpengeloven, men at årsagen til borgerens sygemelding var stress uden angivelse af anden psykisk lidelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af praksis efter, at Vestre Landsret den 21.juni 2007 havde afsagt dom i en anden sygedagpengesag, om hvornår en sygemeldt uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning.

Afgørelse:

Sygedagpengene bortfaldt med sidste udbetalingsdag den 6. december 2006.

Begrundelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse var, at borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning.

Beskæftigelsesudvalget henviste til, at kommunen ved brev af 29. november 2006 havde indkaldt borgeren til et informationsmøde den 6. december 2006, men at borgeren ikke mødte op eller meldte afbud.

Udvalget henviste også til, at det af kommunens brev af 29. november 2006 fremgik, at der var mødepligt, og at konsekvensen ved udeblivelsen fra mødet uden rimelig grund ville være bortfald af sygedagpengeudbetalingen.

Kommunen havde i brev af 6. december 2006 anmodet om en forklaring på, hvorfor borgeren var udeblevet fra informationsmødet.

Borgeren oplyste i brev af 12. december 2006 til kommunen, at hun havde set forkert på datoen, og at hun var i den tro, at hun kunne nå at afmelde. Hun oplyste desuden, at hun var delvis startet på arbejde, og at hun derfor ikke forventede at få brug for et informationsmøde.

Efter praksis ansås det normalt ikke for en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at den sygemeldte havde misforstået datoen eller havde set forkert på datoen for indkaldelse, medmindre der ud fra en konkret vurdering forelå ganske særlige forhold.

Praksis var kommet til udtryk i Ankestyrelsens Principafgørelse D-7-06.

Udvalget vurderede ikke, at der var oplyst om ganske særlige forhold i borgerens sag.

Udvalget havde ved sin vurdering heraf været opmærksom på, at borgeren efterfølgende i sin klage havde anført, at hun på grund af sin stresstilstand havde vanskeligt ved at holde styr på aftaler og tidspunkter.

Udvalget fandt det imidlertid ikke godtgjort, at stresstilstanden havde været af en sådan alvorligere karakter, at det kunne anses som en rimelig grund til hendes udeblivelse fra informationsmødet.

Udvalget lagde ved vurderingen heraf vægt på, at hun ikke modtog behandling for sin stresstilstand, og at hun var delvis startet på arbejde igen, samt at hun havde oplyst, at hun ikke forventede at få brug for et informationsmøde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte beskæftigelsesankenævnets afgørelse.