Ankestyrelsens principafgørelse M-5-08 om boligstøtte – fast bopæl i Danmark – mod bedre vidende – tilbagebetaling

256

Resume:

Der var ikke ret til boligydelse i perioden 10. september 2006 til 31. juli 2007, da modtageren ikke havde opfyldt kravet om fast bopæl i Danmark fra førstnævnte dato.

Afgørelse om opfyldelse af bopælskravet skulle træffes efter en samlet skønsmæssig vurdering af alle sagens omstændigheder. Der kunne herunder lægges vægt på varigheden af ophold i udlandet og antal ophold i udlandet sammenholdt med perioder med ophold i Danmark.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at støttemodtageren i perioden indtil den 20. maj 2007 havde opholdt sig i udlandet, bortset fra 2 uger.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at støttemodtageren efter reglerne om Det Centrale Personregister ansås for udrejst fra Danmark den 10. september 2006.

Den med urette modtagne boligydelse skulle ikke tilbagebetales. Begrundelsen var, at der ikke var orienteret tilstrækkeligt om reglerne for opfyldelse af bopælskravet, og dermed for hvornår der ville blive stillet krav om tilbagebetaling.

Love:

Lov om individuel boligstøtte – lovbekendtgørelse nr. 199 af 2. marts 2007 – § 5 og § 47, stk. 7

Sagsfremstilling:

Det fremgik af sagen, at støttemodtageren fra den 5. februar 2006 til den 10. september 2006 opholdt sig 12 uger i udlandet, 4 uger i Danmark, 2 uger i udlandet og 3 måneder i Danmark.

Herefter opholdt han sig 17 uger i udlandet, 2 uger i Danmark, igen 17 uger i udlandet, 3 uger i Danmark og 6 uger i udlandet indtil indrejse i Danmark i juli 2007.

Kommunen traf afgørelse om, at modtageren skulle tilbagebetale den boligydelse, han havde modtaget i perioden fra den 5. februar 2006. Begrundelsen var, at han ansås for frameldt folkeregistret fra dette tidspunkt.

Fraflytningstidspunktet blev af Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændret til den 10. september 2006.

Kommunen ændrede tilbagebetalingsperioden tilsvarende.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Afgørelsen var begrundet med, at støttemodtageren ikke havde haft fast bopæl her i landet i boligstøttelovens forstand, jf. lovens § 5.

Den boligydelse, modtageren ikke havde haft ret til, skulle tilbagebetales, da den måtte anses for modtaget mod bedre vidende, jf. lovens § 47, stk. 7.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at belyse, hvad der lå i bopælskravet i lovens § 5.

Afgørelse:

Støttemodtageren havde ikke ret til boligydelse i perioden 10. september 2006 til 31. juli 2007, men skulle ikke tilbagebetale det beløb, han havde modtaget med urette.

Det var en betingelse for retten til boligstøtte, at den, der skulle have hjælpen, havde fast bopæl i Danmark. Det var dog ikke nærmere angivet i loven, hvad der skulle til for at opfylde dette krav.

Ankestyrelsen fandt, at afgørelsen måtte træffes efter en samlet skønsmæssig vurdering af alle sagens omstændigheder. Ved afgørelsen kunne der herunder lægges vægt på varigheden af ophold i udlandet og antal ophold i udlandet sammenholdt med perioder med ophold i Danmark.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at støttemodtageren i en periode på 36 uger fra den 10. september 2006 til den 20. maj 2007 havde opholdt sig i udlandet, bortset fra 2 uger i januar 2007.

Der blev endvidere lagt vægt på, at modtageren efter reglerne om Det Centrale Personregister ansås for udrejst af landet fra dette tidspunkt.

Han opfyldte derfor ikke kravet om fast bopæl i Danmark fra den 10. september 2006 og havde derfor ikke ret til boligydelse i denne periode.

Angående spørgsmålet om tilbagebetaling tog Ankestyrelsen udgangspunkt i, at kommunen i meddelelser om boligydelse af 1. december 2005, 1. januar 2006 og 1. januar 2007 havde orienteret modtageren om, at ophold i udlandet i mere end 6 måneder om året kunne medføre krav om tilbagebetaling.

Det fremgik også af meddelelserne, at oplysningerne skulle gives til kommunens afdeling for boligstøtte. Da dette ikke var sket, mente Ankestyrelsen, at oplysningspligten ikke var overholdt.

Ankestyrelsen vurderede dog ikke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at han havde modtaget ydelsen mod bedre vidende. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at han ikke tilstrækkelig klart var blevet orienteret om, hvornår der ville blive stillet krav om tilbagebetaling.

Ankestyrelsen ændrede således delvis det sociale nævns afgørelse.