Ankestyrelsens principafgørelse M-9-08 om boligstøtte – stærkt bevægelseshæmmet – frakendelse – uændrede forhold

256

Resume:

Kommunen kunne nedsætte den fremtidige boligstøtte, selv om kvindens forhold var uændrede, da det ville være i strid med regler og aktuel praksis, at kommunen fortsat beregnede hendes boligstøtte efter reglen om boligstøtte for stærkt bevægelseshæmmede.

Hun havde desuden fået en passende frist til at indrette sig på nedsættelsen af boligstøtten. *)

Love:

Lov om individuel boligstøtte – lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008 – § 14, stk. 2

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte – pkt. 88

Note:

Note *) se også Principafgørelse M – 1 – 08

Sagsfremstilling:

En kvinde havde modtaget boligstøtte til sin nuværende bolig siden 2006. Boligstøtten var beregnet efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede.

Kommunen traf den 10. april 2008 afgørelse om, at hun ikke kunne anses for at være stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand, og at hendes boligstøtte derfor ikke fortsat kunne beregnes efter de særlige regler herom.

Ifølge funktionsvurderingen var hun selvhjulpen og modtog ikke personlig pleje fra det offentlige. Hun kunne klare mindre distancer med rollator. Boligstøtten ville derfor blive nedsat fra 1. juli 2008.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Kvinden klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om kommunen kunne ændre den tidligere tilkendte boligstøtte, som var beregnet efter reglen om boligstøtte for stærkt bevægelseshæmmede.

Afgørelse:

Kommunen havde grundlag for at nedsætte boligstøtten med virkning fra 1. juli 2008, selv om kvindens forhold var uændrede både med hensyn til bolig og helbred.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun kunne bevæge sig i lejligheden ved hjælp af stok og ved at støtte sig til ting. Da kvinden ikke havde behov for at anvende kørestol eller lignende for at komme rundt i lejligheden, ville det være i strid med regler og de retningslinier, der fremgik af den hidtidige vejledning herom samt aktuel praksis, at kommunen fortsat beregnede hendes boligstøtte efter reglen om boligstøtte for stærkt bevægelseshæmmede.

Kvinden havde endvidere fået en passende frist til at indrette sig på, at hun ikke længere kunne modtage boligstøtte efter de særlige gunstige regler om boligstøtte til stærkt bevægelseshæmmede.

Hun havde således ikke krav på fortsat at få udbetalt den boligstøtte, som oprindeligt var bevilget hende, når det ville være i strid med aktuel praksis.

Ankestyrelsen var derfor enig i det sociale nævns afgørelse.