Ankestyrelsens principafgørelse P-14-08 om pension – sagsbehandlingstid – langvarig – påbegyndelse af pension

256

Resume:

En kommunes behandling af en pensionssag havde ikke været så uforholdsmæssig langvarig, at det kunne sidestilles med et afslag på et tidligere tidspunkt.

Der var ikke i pensionsloven frister for kommunens sagsbehandlingstid ved indhentelse af oplysninger eller ved påbegyndelse af pensionssag, når det var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det ikke på tidspunktet for afslutningserklæringen fra arbejdsprøvningen var helt åbenbart, at der skulle påbegyndes pensionssag.

Love:

Lov om social pension – lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 – § 18 og § 20, stk. 2

Bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension – § 6

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en mand med god uddannelsesbaggrund og vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet frem til sygdom i 2003.

I 2004 havde han enkelte samtaler med forskellige psykiatere, som vurderede ham til at være middelsvær depressiv. Under opfølgningen fremsatte han den 26. april 2006 ønske om, at der blev rejst sag om førtidspension. Kommunen indhentede lægeerklæringer, og han blev arbejdsprøvet i perioden 26. september 2006 til 24. oktober 2006.

Kommunen påbegyndte sag om førtidspension den 29. maj 2007 og tilkendte pensionen fra den 1. september 2007.

Kommunen henviste til, at pensionen blev udbetalt fra den 1. i måneden efter, at der var truffet afgørelse, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der var forløbet 3 måneder, efter sagen om førtidspension var påbegyndt.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet anså sagen for overgået til behandling efter førtidspensionsreglerne i november 2006 og fandt derfor, at manden havde ret til udbetaling af den tilkendte pension fra 1. marts 2007.

Begrundelsen var, at det i november 2006 var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres ved aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, jævnfør pensionslovens § 18.

Arbejdsprøvningen var gennemført, og det fremgik af sluterklæringen, at den lille resterhvervsevne var særdeles ustabil og formentlig vanskelig at udnytte selv på særlige vilkår. Nævnet lagde desuden vægt på, at kommunen efterfølgende vurderede, at mandens helbredsforhold var tilstrækkeligt belyst i november 2006.

Nævnet fandt det kritisabelt, at kommunen først i maj 2007 foretog den endelige samlede vurdering i ressourceprofilen. Det var nævnets opfattelse, at sagen i november 2006 var tilstrækkeligt oplyst, og at grundlaget for påbegyndelse af sag om førtidspension var tilstrækkeligt dokumenteret til, at det var ubetænkeligt at træffe afgørelse om, at sagen allerede på dette tidspunkt skulle være overgået til behandling efter pensionsreglerne uanset den manglende færdiggørelse af ressourceprofilen.

Nævnet fremhævede, at der var udarbejdet en ressourceprofil i august 2006, og at erklæringen efter arbejdsprøvningens afslutning indeholdt en supplerende beskrivelse af ressourcer og barrierer, udarbejdet under anvendelse af arbejdsevnemetoden.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Det var kommunens vurdering, at der ikke ville kunne tilkendes pension med tilbagevirkende kraft med henvisning til, at sagsbehandlingstiden havde været for lang, og at der ikke ville kunne påbegyndes sag om førtidspension efter pensionslovens § 18, før der var udarbejdet ressourceprofil og foretaget faglige forklaringer efter pensionslovens § 19. Det var ligeledes kommunens vurdering, at sagsbehandlingstiden ikke havde været så langvarig, at afgørelsen havde karakter af et afslag.

Der var i klagen henvist til Ankestyrelsens Principafgørelse P-20-06, hvor kommunen ikke kunne tilkende pension med tilbagevirkende kraft på grund af for lang sagsbehandlingstid.

Kommunen ønskede en principiel stillingtagen til, om færdigudarbejdet ressourceprofil var nødvendig for at påbegynde sag om førtidspension efter pensionslovens § 18. Kommunen pegede navnlig på, at den krævede faglige forklaring i pensionslovens § 19 først og fremmest fremkom ved udarbejdelse af ressourceprofilen.

Kommunen ønskede ligeledes en stillingtagen til, om sagsbehandlingstiden havde været så langvarig, at afgørelsen var ugyldig.

Nævnet bemærkede blandt andet ved genvurdering af sagen, at der ikke var tilkendt pension med tilbagevirkende kraft. Nævnet havde taget stilling til påbegyndelsestidspunktet, jævnfør pensionslovens § 18.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en pensionssag kunne anses for påbegyndt efter pensionslovens § 18.

Afgørelse:

Manden havde ikke ret til at få udbetalt pension tidligere end fra den 1. september 2007.

Det betød, at kommunen var berettiget til først at påbegynde sag om førtidspension den 29. maj 2007.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Udvalgets afgørelse medførte dog ikke, at manden skulle tilbagebetale pension, som allerede var udbetalt på baggrund af beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunens behandling af pensionssagen ikke havde været så uforholdsmæssig langvarig, at det kunne sidestilles med et afslag på et tidligere tidspunkt.

Udvalget lagde vægt på, at der ikke i pensionsloven var frister for kommunens sagsbehandlingstid ved indhentelse af oplysninger eller ved påbegyndelse af pensionssag, når det var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.

Det fulgte således alene af kravene om god forvaltningsskik, at sagen skulle behandles inden for rimelig tid.

Forsinkelse medførte normalt ikke ugyldighed, medmindre sagsbehandlingstiden var uforholdsmæssig lang, således at det kunne sidestilles med et afslag.

Udvalget lagde til grund, at manden led af tilbagevendende depressioner og en forstyrret personlighedsstruktur.

Han havde endvidere haft gentagne episoder med rygsmerter af ukendt årsag og følger efter et trauma af venstre skulder.

Der forelå afslutningserklæring af 21. november 2006 fra arbejdsprøvningen. Herefter bad kommunen om en helbredsmæssig vurdering hos dels speciallæge i psykiatri og dels kommunens speciallægekonsulent i almen medicin. Speciallæge i psykiatri udtalte den 24. januar 2007, at det var unødvendigt at søge tilfældet nærmere belyst ved endnu en speciallægeundersøgelse. Udtalelsen fra kommunens speciallægekonsulent var af 16. april 2007. Kommunen ajourførte ressourceprofilen den 24. maj 2007.

Udvalget lagde vægt på, at det ikke på tidspunktet for afslutningserklæring af 21. november 2006 fra arbejdsprøvningen var helt åbenbart, at der skulle påbegyndes pensionssag. Der blev lagt vægt på, at ansøgers primære helbredsmæssige problem var af psykisk karakter, og at den psykiatriske speciallægeerklæring på daværende tidspunkt var af 15. august 2005.

I øvrigt bemærkede udvalget, at dokumentationsgrundlaget for at påbegynde og behandle sager om førtidspension efter lovens §§ 18, 19 og 20 skulle udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Såfremt dokumentationsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt til at kunne opfylde de krav, der i lovens § 19, stk. 1, blev stillet til grundlaget for en afgørelse om førtidspension, skulle de nødvendige oplysninger indhentes.