Ankestyrelsens principafgørelse P-5-08 om helbredstillæg – formuegrænse – båndlagt arv

256

Resume:

Båndlagt arv skulle betragtes som likvid formue ved ansøgning om helbredstillæg. Da formuen samtidig oversteg formuegrænsen, kunne der ikke ydes helbredstillæg.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionisten kunne søge statsforvaltningen om at få frigivet arven, og at dette blandt andet kunne ske, når det var en velfærdssag for arvingen. Muligheden gjaldt både for tvangsarv og friarv.

Love:

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. – lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 – § 19

Sagsfremstilling:

En førtidspensionist fik af kommunen inddraget sit helbredstillæg med udløb den 31. december 2006 med den begrundelse, at hendes og samleverens formue oversteg formuegrænsen på 58.200 kr.

Pensionistens advokat klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at den likvide formue pr. definition ikke kunne omfatte en båndlagt formue, da denne var urørlig og som sådan ikke likvid eller sagt med andre ord, ikke umiddelbar anvendelig.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at en båndlagt arv skulle betragtes som likvid formue i relation til førtidspensionsloven, idet arvtager altid havde mulighed for efter ansøgning i statsforvaltningen at få hel eller delvis frigivelse til dækning af udgifter til eget bedste. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der løbende blev udbetalt renter af den båndlagte arv.

Pensionistens advokat klagede herover, idet han anførte, at der var ansøgt om frigivelse i den konkrete sag, men at skifteretten havde fastholdt båndlæggelsen såvel i forhold til friarv som tvangsarv, sidstnævnte efter hårdt pres og uden opblødningsmulighed, dog med skifterettens accept af trinvis udbetaling af den båndlagte tvangsarv, uanset testamentets nærmere indhold.

Ankestyrelsen havde under behandlingen af sagen indhentet udtalelse fra Civilstyrelsen som udtalte, at man kunne tillade, at båndlagt arv blev frigivet 1) når det var en velfærdssag for arvingen, 2) arven var af ringe værdi eller 3) det var åbenbart, at båndlæggelsen ikke tjente et rimeligt formål. Bestemmelsen gjaldt både tvangsarv og friarv.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt båndlagt formue var likvid formue i pensionslovens forstand, når der blev søgt om helbredstillæg.

Afgørelse:

Førtidspensionisten var ikke berettiget til helbredstillæg.

Begrundelsen var, at helbredstillæg ikke kunne udbetales, hvis pensionistens og eventuel ægtefælle eller samlevers samlede formue oversteg formuegrænsen.

Det fremgik af sagen, at pensionisten havde en båndlagt arv.

Ankestyrelsen vurderede, at den båndlagte arv skulle betragtes som likvid formue i pensionslovens forstand.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionisten kunne søge statsforvaltningen om at få frigivet arven, og at dette blandt andet kunne ske, når det var en velfærdssag for arvingen. Muligheden gjaldt både for tvangsarv og friarv.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.