Ankestyrelsens principafgørelse R-1-08 om mellemkommunal refusion – aftale – lovændring – boligstøtte

256

Resume:

Ydelser efter boligstøtteloven var med virkning fra 1. januar 2003 omfattet af adgangen til mellemkommunal refusion.

Aftaler om refusionsforhold indgået før lovens ikrafttræden gjaldt fortsat. Dette medførte dog ikke, at det var en forudsætning for at anvende den refusionsadgang, der var indført ved lovændringen, at der eksisterede aftaler herom.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007 – § 9c

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om A Kommune, der i juni 1995 havde givet refusionstilsagn for en borger bosat i B Kommune. Der var ikke særlig aftale vedrørende boligudgifter.

Da B Kommune i 2006 blev opmærksom på, at adgangen til refusion, jf. retssikkerhedsloven § 9 c, stk. 1, fra 1. januar 2003 også omfattede ydelser efter lov om boligstøtte, rettede kommunen krav overfor A Kommune for perioden 3 år bagud til 1. februar 2003.

A Kommune afviste kravet. Kommunen anførte, at den tidligere periode ikke indeholdt aftaler om boligstøtte, selvom der havde været mulighed for at indgå aftale herom.

Det sociale nævn ændrede A Kommunes afgørelse og pålagde A Kommune refusionspligt for boligstøtten.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at den mellemkommunale refusionspligt pr. 1. januar 2003 var udvidet til at omfatte udgifter til hjælp i medfør af lov om individuel boligstøtte.

A Kommune klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at der ikke forelå nogen aftale om refusion af boligstøtte, hvilket A Kommune mente, var en forudsætning, da refusionsforholdet eksisterede forud for lovændringen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ret til refusion af boligstøtte efter lovændring i retssikkerhedslovens § 9 c pr. 1. januar 2003 var afhængig af, om der i en forudgående periode havde været indgået aftale herom.

Afgørelse:

A Kommune skulle yde B Kommune refusion for udlagt boligydelse.

A Kommune havde i juni 1995 givet refusionstilsagn for borgeren bosat i B Kommune.

Med virkning fra 1. januar 2003 blev § 9 c i retssikkerhedsloven ændret, så adgangen til refusion også omfattede ydelser efter lov om boligstøtte.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var overgangsbestemmelser, der undtog igangværende refusionstilsagn. Aftaler om refusionsforhold indgået før lovens ikrafttræden gjaldt fortsat. Dette medførte ikke, at det var en forudsætning for at anvende den refusionsadgang, der var indført ved lovændringen, at der eksisterede aftaler herom.