Ankestyrelsens principafgørelse R-2-08 om mellemkommunal refusion – forældelse – opgørelse af krav

256

Resume:

Et krav om refusion kunne først anses for rejst, når kravet var opgjort og fremsat.

En henvendelse om, at der kunne blive tale om en efterbetaling, havde ikke et så præcist indhold, at forældelsen kunne anses for afbrudt.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007 – § 9c, stk. 11

Sagsfremstilling:

A kommune havde anbragt en mand i familiepleje i B kommune. Efter en årrække flyttede manden med udgangen af 2002, og i den forbindelse blev B kommune opmærksom på, at der siden juni 1998 var opkrævet for meget i egenbetaling for opholdet. Manden havde derfor et tilbagebetalingskrav.

I juli 2003 orienterede B kommune A kommune om, at der muligvis var opkrævet for meget i egenbetaling, og at der derfor kunne blive tale om en efterregning til A kommune.

I februar 2004 meddelte B kommune A kommune, at beløbet nu var opgjort. Der var dog ikke udbetalt noget til borgeren, idet han havde anket sagen.

Nævnet hjemviste sagen til fornyet afgørelse, og i juli 2005 tiltrådte nævnet kommunens nye afgørelse. I september 2005 efterbetalte B kommune beløbet til borgeren og fremsendte samtidig faktura til A kommune.

A kommune anerkendte forpligtelsen, men meddelte samtidig, at en del af kravet måtte anses for forældet.

A kommune henviste i den forbindelse til, at de udgifter, der vedrørte perioden forud for september 2002, ikke kunne opkræves.

B kommune klagede og anførte, at der både i juli 2003 og i februar 2004 havde været henvendelser til A kommune om egenbetalingen og refusion.

Nævnet tiltrådte A kommunes afgørelse og begrundede dette med, at kravet var rejst ved fremsendelse af fakturaen i september 2005.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår et refusionskrav kan anses for rejst.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at krav om refusion mod en tidligere opholdskommune skulle være rejst senest 3 år efter, at hjælpen var ydet.

Ankestyrelsen henviste til, at handlekommunen havde rådighed over sagens oplysninger og således selv bestemte, hvornår efterbetalingskravet skulle opgøres.

Ved tidspunktet for hvornår, hjælpen var ydet, forstås det tidspunkt, hvor borgeren havde modtaget den ydelse, der var ret til efter den sociale eller anden lovgivning, i dette tilfælde opholdet i familiepleje (naturalieydelsen).

Ankestyrelsen bemærkede, at først når kravet var fremsat som et specifikt beløb, havde betalingskommunen mulighed for at tage stilling til beløbets størrelse og i øvrigt inddrage det i årenes regnskaber.