Ankestyrelsens principafgørelse U-5-08 om godtgørelse for varigt mén – personlig ydelse – arv – Højesteretsdom

256

Resume:

Det følger af arbejdsskadesikringsloven, at ydelse af godtgørelse for varigt mén er en personlig ydelse, som forudsætter, at skadelidte er i live på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om kravet. Er skadelidte afgået ved døden inden dette tidspunkt, er der derfor ikke opstået et krav, som kan falde i arv. *)

Love:

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 – § 18 og § 26

Note:

*) Principafgørelse U-16-88 ophæves

Sagsfremstilling:

Anmeldelsen på skadelidtes lungekræft blev modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 2. april 2004. Sagen blev behandlet som en hastesag på grund af skadelidtes helbredsmæssige tilstand.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skadelidtes lungekræft som en erhvervssygdom ved afgørelsen af 6. april 2004 og vurderede samtidig det varige mén til 50 procent.

Arbejdsskadestyrelsen fik ved telefonisk henvendelse fra både forsikringsselskabet og enken den 15. april 2004 oplyst, at skadelidte var afgået ved døden den 4. april 2004, det ville sige to dage før, Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om godtgørelse for varigt mén.

Arbejdsskadestyrelsen meddelte ved afgørelse af 14. maj 2004, at en arbejdsskadeerstatning var en personlig erstatning. De efterladte havde derfor ikke ret til udbetaling af arbejdsskadeerstatning, efter den tilskadekomne var afgået ved døden.

Højesteret afsagde dom 19. marts 2008 om, at det fulgte af arbejdsskadesikringsloven, at ydelse af godtgørelse for varigt mén efter loven var en personlig ydelse, som forudsatte, at skadelidte var i live på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om kravet. Var skadelidte afgået ved døden inden dette tidspunkt, var der derfor ikke opstået et krav, som kunne falde i arv.

Afgørelse:

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne var personlige erstatninger, som blev tilkendt for fremtidige ulemper, og at kravet bortfaldt, såfremt erstatningen ikke var fastsat på tidspunktet for dødsfaldet. Ankestyrelsen henviste til tidligere principafgørelse U-16-88.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at anmeldelsen på skadelidtes lungekræft blev modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 2. april 2004. Sagen blev behandlet som en hastesag på grund af skadelidtes helbredsmæssige tilstand.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skadelidtes lungekræft som en erhvervssygdom ved afgørelsen af 6. april 2004 og vurderede samtidig det varige mén til 50 procent.

Arbejdsskadestyrelsen fik ved telefonisk henvendelse fra både forsikringsselskabet og enken den 15. april 2004 oplyst, at skadelidte var afgået ved døden den 4. april 2004, det ville sige to dage før, Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om godtgørelse for varigt mén.