Ankestyrelsens principafgørelse U-7-08 om arbejdsskade – fortsat påvirkning

256

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 4 sager til belysning af spørgsmålet, om en ny anmeldelse eller en henvendelse i en tidligere afvist erhvervssygdomssag, skal betragtes som en anmodning om genoptagelse af den tidligere afviste erhvervssygdomssag eller som anmeldelse af en ny sag. Der er tale om en uddybning af praksis beskrevet i principafgørelse U-16-06.

Der er nu to erhvervssygdomsfortegnelser, den ene vedrører sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 og den anden erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005. I tilfælde, hvor kravene til anerkendelse af en erhvervssygdom er lempeligere i den nye fortegnelse, kan det have afgørende betydning for sagens udfald, om der er tale om en ny anmeldelse eller genoptagelse af en tidligere sag. Behandles sagen som en ny anmeldelse, vil det i tilfælde, hvor kravene til anerkendelse er ændret i den ny fortegnelse, kunne føre til anerkendelse, hvorimod sagen, hvis den betragtes som en genoptagelse, skal behandles efter den gamle fortegnelse og vurderes i forhold til reglerne om genoptagelse.

I erhvervssygdomme, hvor der i fortegnelserne er specifikke tidsmæssige krav til den påvirkning, som tilskadekomne skal have været udsat for, kan tidspunktet for anmeldelse ligeledes få afgørende betydning for, hvordan sagen skal afgøres. Er en sag afvist, alene fordi tidskravet i fortegnelsen ikke er opfyldt, og sker der henvendelse i sagen, efter fortsat udsættelse, således at det tidsmæssige krav nu er opfyldt, vil sagens udfald være forskelligt, alt efter om sagen behandles som en anmodning om genoptagelse eller som en ny anmeldelse. Behandles den som en ny anmeldelse vil den efter omstændighederne kunne anerkendes, mens den, hvis den betragtes som en anmodning om genoptagelse, muligvis vil blive afvist på grund af den absolutte frist for genoptagelse på 5 år.

Ankestyrelsen har med udgangspunkt i 4 sager fastsat følgende retningslinier for, om en sag skal behandles som en ny anmeldelse eller genoptagelse af en tidligere sag:

1) Ny diagnose, dvs. at der i den nye sag skal anvendes et andet punkt på erhvervssygdomsfortegnelsen. I den situation behandles henvendelsen som udgangspunkt som en ny anmeldelse

2) Ny påvirkning, dvs. en anden arbejdsfunktion end i den tidligere sag. I den situation behandles henvendelsen som udgangspunkt som en ny anmeldelse

3) Hvis der ikke er yderligere påvirkning, efter der sidst blev truffet afgørelse, betragtes henvendelsen som udgangspunkt som en anmodning om genoptagelse

4) Er der en tidsmæssigt længere påvirkning i samme funktion kan det give anledning til tvivl. Der må her foretages en konkret afvejning af de forskellige hensyn, og relevanskriteriet tages i brug. Det betyder, at i situationer, hvor en fortsat arbejdsmæssig udsættelse er relevant for vurderingen af, om sagen kan anerkendes, er der som udgangspunkt tale om en ny anmeldelse. Hvis derimod en længere udsættelse for samme påvirkning som tidligere er uden betydning for, hvorledes sagen skal vurderes, skal reglerne om genoptagelse som udgangspunkt anvendes

5) Har der været samme påvirkning, men på en ny arbejdsplads, vil sagen formentlig skulle behandles som et spørgsmål om genoptagelse

Det er uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om genoptagelse eller ny sag, om anmodningen/anmeldelsen er fremsendt før eller efter 5 års fristen for genoptagelse.

Som udgangspunkt skal en erhvervssygdom anmeldes, inden et år efter tilskadekomne af en læge har fået besked om, at sygdommen kan være erhvervsbetinget. Hvis tilskadekomne tidligere har fået afslag på anerkendelse, har han imidlertid ikke grund til at tro, at der er tale om en arbejdsskade. Det er derfor Ankestyrelsens vurdering, at anmeldefristen skal vurderes i forhold til tidspunktet for genanmeldelse, når en arbejdsskademyndighed tidligere har givet afslag på anerkendelse.

Sag nr. 1 (j.nr. 1005068-06); omhandlede en rygsygdom. Ankestyrelsen vurderede, at sagen skulle genoptages. Tilskadekomne var efter den tidligere afgørelse fortsat med at arbejde som postomdeler i yderligere 3 år, således at hun samlet havde arbejdet i 8 år som postomdeler. I henhold til ovennævnte relevanskriterium blev henvendelsen betragtet som en anmodning om genoptagelse. Det forhold, at tilskadekomne var fortsat med at arbejde blev betragtet som ny relevant oplysning i relation til genoptagelse, men det medførte ikke, at der var tale om en ny sag.

Sag nr. 2 (j.nr. 1000982-07); omhandlede en skuldersygdom. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse med henvisning til, at 5 års fristen var absolut. Tilskadekomne fik stillet samme diagnose, havde samme job og var udsat for den samme påvirkning som ved den oprindelige anmeldelse. Det forhold, at hun var beskæftiget i yderligere 7 år i samme jobfunktion, havde ifølge ovennævnte relevanskriterium ingen betydning for sagen.

Sag nr. 3. (j.nr.1012656-06); omhandlede en tennisalbue. Ankestyrelsen vurderede, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse skulle stadfæstes, for så vidt angik det arbejde, tilskadekomne havde frem til 2003. Der var tale om samme diagnose og fortsat udsættelse i samme arbejdsfunktion. Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at henvendelsen skulle anses for en ny anmeldelse, for så vidt angik tilskadekomnes arbejde i perioden fra 2003 til 2006. Der var tale om samme diagnose, men ændrede arbejdsfunktioner.

Sag nr. 4 (j.nr. 1010250-06); omhandlede en høresygdom. Arbejdsskadestyrelsen afviste genoptagelse af sagen. Ankestyrelsen vurderede, at anmeldelsen skulle betragtes som en ny anmeldelse, og sagen blev hjemvist. Tilskadekomne var fortsat udsat for påvirkningen efter første afvisning, og høresygdommen var forværret. Det var relevant for vurderingen, at han havde været udsat i yderligere 7-8 år, fordi han nu havde en hørenedsættelse. Ankestyrelsen fandt ikke, at det havde betydning for vurderingen, at det var hos samme arbejdsgiver, udsættelsen fandt sted.

Love:

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 – § 24 og § 41

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

En rygsygdom blev første gang anmeldt som en erhvervssygdom den 1. maj 2002. Tilskadekomne var ansat som postarbejder hos PostDanmark og havde sorteret og omdelt post i ca. 5 år. Der var tale om løft af byrder, som vejede fra 0 til 30 kilo og blev håndteret mellem 5 og 50 gange dagligt.

Arbejdsskadestyrelsen afviste den 22. oktober 2002 rygsygdommen som en arbejdsskade med den begrundelse, at tilskadekomne ikke havde haft løftearbejde i mindst 8 år, og at den daglige løftemængde ikke var mindst 8-10 tons.

Tilskadekomne anmeldte igen en rygsygdom som en erhvervssygdom den 12. august 2005. Tilskadekomne var fortsat ansat hos PostDanmark med sortering og omdeling af post og havde ved genanmeldelsen arbejdet i nu 81/2 år.

Arbejdsskadestyrelsen afviste genoptagelse af sagen med henvisning til, at der ikke var nye oplysninger.

I forbindelse med klagen anførte tilskadekomnes fagforening, at der ikke var tale om anmodning om genoptagelse, men en ny anmeldelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen genoptog sagen. Der var tale om nye oplysninger, idet tilskadekomne nu havde arbejdet i 81/2 år, og anmodningen var fremsat indenfor 5-årsfristen.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at der var tale om en ny anmeldelse. Der var tale om samme sygdom og samme job.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

En skuldersygdom blev første gang anmeldt som en erhvervssygdom den 14. maj 1998. Tilskadekomne havde siden 1993 været ansat som dagplejer med løft og håndteringer af børn i alderen 0-3 år.

Arbejdsskadestyrelsen afviste den 28. august 1998 skuldersygdommen som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke havde været tale om længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde uden mulighed for at skifte stilling eller sænke armene.

Skuldersygdommen blev anmeldt igen som en erhvervssygdom den 18. september 2006. Tilskadekomne var fortsat ansat som dagplejer.

I forbindelse med klagen blev det fremført, at anmeldelsen den 18. september 2006 ikke var en anmodning om genoptagelse, men ny anmeldelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der var gået mere end 5 år fra første afgørelse om, at sagen ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, og 5 års fristen var en absolut frist.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var tale om en ny anmeldelse. Det var den samme sygdom, som blev anmeldt igen, og tilskadekomne var ansat i samme job.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3

En dobbeltsidig tennisalbue blev første gang anmeldt som en erhvervssygdom den 7. oktober 1996.

Arbejdsskadestyrelsen gav den 16. oktober 1996 afslag på anerkendelse af dobbeltsidig tennisalbue som en erhvervssygdom, idet tilskadekomne ikke havde været udsat for tilstrækkelig belastning i sit arbejde fra 1987 til 1996 til, at sygdommen kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsen.

Den dobbeltsidige tennisalbue blev anmeldt igen som en erhvervssygdom den 21. februar 2006.

Arbejdsskadestyrelsen meddelte ved afgørelse af 10. juli 2006, at den nye anmeldelse skulle anses som en anmodning om genoptagelse af den tidligere afviste sag, idet tilskadekomne i perioden fra 1995 til 2003 arbejdede i samme arbejdsfunktion i et rulleri, og da sagen blev anmeldt første gang indenfor denne periode, formodedes påvirkningen at være den samme.

Arbejdsskadestyrelsen gav herefter afslag på genoptagelse med henvisning til, at den absolutte 5 års frist for genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet var overskredet.

Ved brev af 6. september 2006 klagede forbundet over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse, for så vidt angik det arbejde, tilskadekomne havde frem til 2003, fordi der her var tale om samme diagnose og fortsat udsættelse i samme arbejdsfunktion.

Ankestyrelsen hjemviste sagen, for så vidt angik tilskadekomnes arbejde i perioden fra 2003 til 2006. Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om en ny anmeldelse for perioden 2003 til 2006. Der var tale om samme diagnose, men ændrede arbejdsfunktioner.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4

En høresygdom blev første gang anmeldt den 20. oktober 1998. Tilskadekomne var på dette tidspunkt ansat som operatør i en støjende industrivirksomhed.

Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse den 12. juli 1999 blev høresygdommen afvist som en erhvervssygdom. Afgørelsen blev begrundet med, at tilskadekomnes hørenedsættelse var af ukendt oprindelse.

Ankestyrelsen stadfæstede den 26. oktober 1999 afvisningen af høresygdom som erhvervssygdom med den begrundelse, at størstedelen af hørenedsættelsen ikke var erhvervsbetinget, men at der var en mindre støjbetinget hørenedsættelse, som ikke opfyldte kravet til anerkendelse, som efter den gamle fortegnelse var døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj.

Høresygdommen blev på ny anmeldt den 21. februar 2006. Den fremgik af anmeldelsen og medsendt audiogram, at tilskadekomne var fortsat med at arbejde i støjende industri i yderligere 7-8 år, og at høresygdommen i denne periode var forværret. Arbejdsskadestyrelsen afviste sagen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse.

Begrundelsen var, at Arbejdsskadestyrelsen havde behandlet anmeldelsen fra 21. februar 2006 som en anmodning om genoptagelse af tilskadekomnes tidligere sag, og Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende høresygdommen alene med henvisning til reglerne om genoptagelse.

Dette, fandt Ankestyrelsen, var en fejl, idet anmeldelsen den 21. februar 2006 skulle betragtes som en ny anmeldelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomne fortsat havde været udsat for støj, siden der første gang blev truffet afgørelse. Tilskadekomne var udsat for støj i yderligere 7 år. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at høresygdommen var forværret i denne periode.