Ankestyrelsens principafgørelse 128-09 om erhvervsevnetabserstatning – personlig hjælper – handicappede i erhverv

256

Resume:

Tilskud til aflønning af personlige hjælpere efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skulle sidestilles med sociale ydelser. Dette resulterede i, at skadelidtes erhvervsevnetab skulle vurderes uafhængigt af dennes mulighed for at oppebære en indtægt i kraft af den tildelte personlige hjælper, og der skulle foretages en konkret bedømmelse af, hvad skadelidte ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for tildeling af personlig hjælper ikke forelå.

Love:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 – § 32

Sagsfremstilling:

Skadelidte, som var uddannet folkeskolelærer, var den 29. oktober 2001 udsat for en arbejdsulykke, som medførte en skade imod brystryggen med kroniske smerter. Skaden udløste en méngrad på 10 procent.

Skadelidtes arbejdsgiver fik, til aflastning af skadelidtes arbejde, bevilliget en handicapmedhjælper i 400 timer om året. Bevillingen af handicapmedhjælperen blev givet af Arbejdsformidlingen. Desuden blev timerne brugt til, at skadelidte fik ekstra forberedelsestid. Skadelidte modtog fortsat samme løn på skolen, men havde en lønnedgang på omkring 10 procent som følge af, at skadelidte ikke længere kunne undervise på musikskolen. Denne undervisning var udover skadelidtes fuldtidsjob som lærer.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 23. juni 2005 afgørelse om, at skadelidte havde et erhvervsevnetab på 50 procent, idet denne ikke længere kunne undervise på musikskolen, samt gik fra 26 til 18 undervisningstimer på sit arbejde i folkeskolen. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at selvom skadelidtes løn ikke var blevet halveret som følge af skaden, kunne skadelidte kun oppebære denne lønindtægt, fordi skadelidte var bevilget en personlig hjælper.

Ankestyrelsen havde tidligere nedsat erstatningen for tab af erhvervsevne fra 50 til under 15 procent med henvisning til, at skadelidte ikke havde en lønnedgang på mindst 15 procent.

Denne praksis blev underkendt ved Østre Landsret. Landsretten fandt, at skadelidtes erhvervsevnetab skulle vurderes uafhængigt af dennes mulighed for at oppebære en indtægt i kraft af en tildelt personlig hjælper, og der skulle foretages en konkret bedømmelse af, hvad skadelidte ville eller burde kunne have tjent, hvis muligheden for tildeling af personlig hjælper ikke forelå.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvordan skadelidtes erhvervsevnetab skulle beregnes, når denne var bevilget en handicapmedhjælper efter lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at tilskud, derblev ydettil aflønning af personlige hjælpere i henhold til gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skulle sidestilles med sociale ydelser.

Dette medførte, at skadelidtes erhvervsevnetab skulle vurderes uafhængigt af dennes mulighed for at oppebære en indtægt i kraft af den tildelte personlige hjælper, og der skulle foretages en konkret bedømmelse af, hvad skadelidte ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for tildeling af personlig hjælper ikke forelå.

Ankestyrelsen fandt, at skadelidte ikke længere kunne påtage sig et rygbelastende arbejde, men at hun i et ikke ubetydeligt omfang ville kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder også som folkeskolelærer. Det indgik i vurderingen, at skadelidte i stort omfang ville kunne undervise i ikke rygbelastende fag.

Ankestyrelsen nedsatte erstatningen for tab af erhvervsevne fra 50 til 35 procent.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.