Ankestyrelsens principafgørelse 139-09 om sygedagpenge – for sen anmeldelse – dispensation – særlige undskyldende forhold

256

Resume:

En lønmodtagers anmeldelse af sygefravær var modtaget i kommunen efter anmeldelsesfristen. Lønmodtageren var derfor ikke berettiget til sygedagpenge fra 1. sygedag.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt ikke, at en arbejdsgivers indberetning af oplysninger til brug for behandlingen af lønmodtagerens sag, kunne erstatte hendes egen anmeldelse.

Beskæftigelsesudvalget fandt heller ikke grundlag for at dispensere fra anmeldelsesfristen. Der blev lagt vægt på, at 1 dags sygehusophold eller indtagelse af smertestillende medicin ikke vurderedes at være til hinder for, at lønmodtageren havde kunnet anmelde sygefraværet til kommunen.

Love:

Lov om sygedagpenge – lov nr. 563 af 9. juni 2006 – § 38

Sagsfremstilling:

En arbejdsgiver indsendte den 20. februar 2008 en anmeldelse af en lønmodtagers sygdom til kommunen. Det fremgik heraf, at lønmodtagerens første fraværsdag var den 13. februar 2008. Arbejdet var ikke genoptaget ved anmeldelsen, og der var ikke udbetalt sygedagpenge/løn i arbejdsgiverperioden. Årsagen var, at fraværet var begyndt inden 8 uger efter ansættelsen.

Den 20. februar 2008 fremsendtes blanket UDP 200A til lønmodtageren, hvoraf fremgik arbejdsgiverens oplysninger til kommunen. Af brevet fremgik endvidere, at lønmodtageren skulle underskrive og aflevere dette brev til kommunen senest en uge efter udbetalingen fra arbejdsgiveren var ophørt. Hvis arbejdsgiveren intet udbetalte, skulle blanketten afleveres senest en uge efter første fraværsdag. Ved senere aflevering udbetaltes sygedagpenge normalt først fra afleveringsdagen.

Kommunen modtog den underskrevne blanket den 25. februar 2008. Af blanketten fremgik, at lønmodtageren ville genoptage arbejdet den 25. februar 2008.

Kommunen gav afslag på sygedagpenge, da ansøgningen var indgivet for sent. Kommunen henviste til, at der tidligere var dispenseret for anmeldelsesfristen, og at lønmodtageren i den forbindelse havde fået brev om reglerne for ansøgning om sygedagpenge fra kommunen. Kommunen kunne kun dispensere fra reglerne om sygemelding i tilfælde, hvor særlige undskyldende forhold var årsag til den for sene ansøgning.

Ved en samtale den 10. marts 2008 i kommunen oplyste lønmodtageren, at hun havde været indlagt i forbindelse med sygefraværet, men kun 1 dag. Kommunen oplyste, at der ikke umiddelbart kunne dispenseres en gang til for for sen anmeldelse.

Lønmodtagerens fagforbund klagede på lønmodtagerens vegne over afslaget.

Forbundet anførte, at der var grundlag for dispensation efter sygedagpengelovens § 38, stk. 6.

Lønmodtageren var kørt akut på sygehuset ved sygemeldingens start, da hun besvimede på arbejdspladsen. Da hun blev udskrevet, blev hun sendt hjem med stærkt smertestillende medicin. Den stærke medicin havde bevirket, at hun slet ikke havde været sig selv. Hun havde haft smerter, og havde jævnligt måtte have kontakt med sin læge for at finde en løsning heri. Hun kunne ikke samtidigt have fokus på, at der skulle ske en tidsmæssig korrekt anmeldelse til kommunen.

Hun havde ikke været i stand til at få sin arbejdsgiver til at erkende et eventuelt ansvar for for sent afleveret blanket, da blanketten var sendt elektronisk til kommunen den 20. februar 2008, hvilket var sidste dag i tidsfristen.

Forbundet anførte endvidere, at der i lovens § 38, stk. 4, var beskrevet, at anmeldelsen kunne ske via arbejdsgiver ved at bruge virk.dk.

Kommunen fastholdt imidlertid afgørelsen og henviste til, at der i forbindelse med tidligere dispensation var givet vejledning om reglerne, og med hensyn til anførte om indlæggelsen vurderede kommunen, at det havde været muligt at kontakte forvaltningen pr. telefon for at sygemelde sig. Vedrørende lovens § 38, stk. 4, var det kun arbejdsgiverens oplysninger til brug for kommunens behandling, der var beskrevet. Selve anmeldelsesfristen var i henhold til § 38, stk. 1, for lønmodtager.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtageren i forbindelse med tidligere sygefravær den 6. december 2007 var blevet gjort særlig opmærksom på anmeldelsesfristen i sygedagpengeloven.

Det forhold, at arbejdsgiveren havde indgivet anmeldelse af lønmodtagerens sygefravær den 20. februar 2008, kunne efter nævnets opfattelse ikke føre til et ændret resultat i sagen, da det efter § 38, stk. 1, i lov om sygedagpenge var lønmodtageren, der skulle anmelde sygefravær senest en uge efter første fraværsdag.

Den oplysning, at arbejdsgiveren ansøgte på lønmodtagerens vegne ved indgivelse af anmeldelse den 20. februar 2008, kunne derfor ikke efter nævnets opfattelse føre til et ændret resultat i sagen.

Afgørelsen blev klaget til Ankestyrelsen.

Nævnet bemærkede til klagen, at det hverken fremgik af arbejdsgiverens anmeldelse eller af noget samtidigt brev til kommunen, at arbejdsgiveren havde anmeldt fraværet for at hjælpe lønmodtageren, sådan som lønmodtageren senere havde gjort gældende.

Nævnet fandt derfor ikke, at arbejdsgiveren kunne anses for at være lønmodtagerens fuldmægtig med den følge, at arbejdsgiveren rettidigt kunne indgive anmeldelse på vegne af lønmodtageren, idet dette ikke fremgik af anmeldelsen på virk.dk eller af samtidigt brev til kommunen.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om fristen for anmeldelse af sygdom kunne anses for overholdt, når kommunen havde fået oplysninger om sygefraværet fra arbejdsgiveren inden udløbet af anmeldelsesfristen.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at lønmodtagerens anmeldelse af sygefravær og anmodning af sygedagpenge gældende fra den 13. februar 2008 var modtaget i kommunen efter anmeldelsesfristen.

Det betød, at medarbejderen ikke var berettiget til sygedagpenge fra 13. februar til den 22. februar 2008.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 1, om lønmodtagerens anmeldelse over for kommunen, at ved anmodning af sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelsen ske senest 1 uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

Af § 38, stk. 3, fremgår, at anmeldelse af sygefravær skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.

Der var ved afgørelsen lagt til grund, at arbejdsgiveren ikke havde udbetalt sygedagpenge/løn i arbejdsgiverperioden, da fraværet var begyndt inden 8 uger efter ansættelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren havde 1. sygedag den 13. februar 2008, og at kommunen først havde modtaget anmeldelsen af sygefraværet den 25. februar 2008.

Beskæftigelsesudvalget fandt ikke grundlag for at dispensere fra anmeldelsesfristen, jf. dagpengelovens § 38, stk. 6. Der var herved lagt vægt på, at 1 dags sygehusophold eller indtagelse af smertestillende medicin ikke vurderedes at være til hinder for, at medarbejderen havde kunnet anmelde sygefraværet til kommunen.

Det forhold, at arbejdsgiverens oplysninger først fremsendtes på en blanket til lønmodtageren den 20. februar 2008, kunne heller ikke anses for særlige undskyldende forhold.

Beskæftigelsesudvalget lagde herved vægt på, at lønmodtageren tidligere havde modtaget sygedagpenge, at kommunen tidligere havde dispenseret for anmeldelsesfristen og i den forbindelse ved brev af 6. december 2007 havde givet udførlig vejledning om reglerne, hvordan lønmodtageren skulle forholde dig ved fremtidig sygemelding.

Beskæftigelsesudvalget fandt heller ikke, at arbejdsgiveren havde en stillingsfuldmagt til på lønmotagerens vegne at anmelde hendes sygefravær, eller at det forhold, at arbejdsgiveren indberettede oplysninger til brug for behandlingen af lønmodtagerens sag, kunne erstatte hendes egen anmeldelsespligt.

Endelig fandt Beskæftigelsesudvalget ikke, at der var hjemmel til at overføre de regler, der gjaldt for digital anmeldelse af sygefravær samt anmeldelse af refusionskrav for en arbejdsgiver, der udbetalte løn under lønmodtagers sygefravær, til reglerne om lønmodtagers anmeldelse overfor kommunen.

Ankestyrelsen tiltrådte således beskæftigelsesankenævnets afgørelse