Ankestyrelsens principafgørelse 141-09 om boligstøtte – ændring – barn – ophold i udlandet – midlertidig afgørelse – forældremyndighed

256

Resume:

En kvinde var ikke berettiget til fortsat at få medtaget sin søn i beregningen af hendes boligstøtte under verserende retssag om forældremyndigheden.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sønnen havde ophold hos faderen, og var tilmeldt adressen der, og at Statsforvaltningen havde truffet afgørelse om, at forældremyndigheden midlertidigt tilkom faderen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i den situation kunne opstilles en formodningsregel om, at opholdet hos faderen var af kortere varighed.

Love:

Lov om individuel boligstøtte – lovbekendtgørelse nr. 199 af 2. marts 2007 – § 7, stk. 1 og § 7, stk. 2

Sagsfremstilling:

En kvinde fik pr. 1. juli 2008 ændret sin boligstøtte fra 2.796 kr. til 2.198 kr.

Begrundelsen var ændring i husstanden og skyldtes, at faderen til et af hendes børn havde fået tillagt midlertidig forældremyndighed over barnet. Barnet fik bopælsadresse hos faderen i et andet nordisk land, hvor barnet også opholdt sig.

Kvinden klagede over kommunens ændring af hendes boligstøtte. Hun henviste til, at hun mente sig berettiget til at bevare den højere boligstøtte i 6 måneder under sønnens ophold hos faderen, idet der ikke var truffet nogen endelig afgørelse om forældremyndigheden. Sagen var under behandling i retten.

Kommunen fastholdt afgørelsen om, at barnet var udtaget af beregningen om boligsikring, da barnet fra den 3. juni 2008 ikke længere var tilmeldt adressen.

Det sociale nævn fandt, at kvinden havde ret til at få medtaget sin søn i beregningen af boligstøtte fra 1. juli 2008 og indtil videre.

Begrundelsen var, at der var tale om midlertidigt ophold uden for hjemmet i forbindelse med sag om forældremyndighed over barnet. Der forelå derfor en formodning for, at fast ophold fortsat var til stede.

Nævnet lagde til grund, at Familieretsafdelingen i Statsforvaltningen havde truffet afgørelse om, at midlertidig forældremyndighed over barnet tilkom faderen, som opholdt sig i udlandet.

Nævnet lagde vægt på, at boligstøtte kunne oppebæres til en person i husstanden, som havde midlertidig ophold uden for bopælen, dog normalt ikke over 6 måneder. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved afgørelsen om midlertidig forældremyndighed netop var tale om midlertidighed, og at der ikke pr. 1. juli 2008 forelå andre oplysninger, som indikerede et varigt ophold for barnet uden for bopælen.

Nævnet ændrede således kommunens afgørelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen henviste til, at det af boligstøttevejledningen fremgik, at der fortsat var formodning for fast ophold på den hidtidige bopæl ved midlertidig ophold uden for hjemmet på ikke over 6 måneder, når der fx var tale om strafafsoning, rekreationsophold eller kortere fravær i uddannelsesøjemed.

Særligt for afklaring af børns faste ophold i hjemmet nævntes, at ved ophold på ikke over 6 måneder ville formodningen være for fast ophold, når der var tale om ophold uden for hjemmet fx i forbindelse med hospitalsophold eller på grund af forsørgerens sygdom.

Endvidere fremgik det, at hvis barnet opholdt sig lige meget hos begge forældre, skulle barnet medregnes hos den forælder, der havde forældremyndigheden, med mindre den anden forælder kunne godtgøre, at barnet boede hos denne ud over ferie, skoleophold el. lign.

Kommunen fandt ikke, at tilmelding til faderens adresse og det forhold, at faderen var tillagt midlertidig forældremyndighed, kunne betragtes som midlertidige forhold på linje med de ovennævnte tilfælde.

Endelig fremgik det af vejledningen, at barnet ikke kunne medregnes i to husstande.

Nævnet anførte ved oversendelsen til Ankestyrelsen, at nævnet havde taget udgangspunkt i, at midlertidige og kortere ophold af husstandsmedlemmer uden for bopælen kunne forekomme på forskelligt grundlag. Formålet havde derfor altid været at tage hensyn til opretholdelsen af boligen og sikre et stabilt økonomisk grundlag, som havde været forudsat ved valget af boligen.

Nævnet mente derfor, at på tidspunktet for kommunens afgørelse, havde der ikke været grundlag for at antage, at en tillagt midlertidig forældremyndighed til en forælder i udlandet havde permanent karakter fra afgørelsen herom.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et barn kunne regnes med til moderens husstand, når barnet havde ophold hos faderen, der boede i udlandet og var tillagt midlertidig forældremyndighed.

Afgørelse:

Kvinden var ikke berettiget til at få medtaget sin søn i beregningen af hendes boligstøtte fra 1. juli 2008 og indtil videre.

Det fremgår af boligstøttelovens § 7, stk. 2, som den var udformet før lovændringen pr. 1. januar 2009, at, for at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtten, skal det være under 18 år og bo i lejligheden.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at kvindens søn opholdt sig hos faderen i udlandet og var tilmeldt adressen der, og at Statsforvaltningen havde truffet midlertidig afgørelse om forældremyndigheden, således at denne midlertidigt tilkom faderen.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund, at sønnens ophold hos faderen måtte anses for at have karakter af et mere fast ophold.

Ankestyrelsen fandt ikke, at oplysningerne om, at der ikke havde været enighed om forældremyndigheden mellem forældrene, og at sagen var indbragt for retten, kunne give grundlag for at opstille en formodningsregel om, at sønnens ophold hos faderen var af kortere varighed.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.