Ankestyrelsens principafgørelse 166-09 om kontanthjælp – ejerbolig – friværdi – let omsættelig formue – lånemuligheder

256

Resume:

En borger havde ikke formue i egen bolig, der kunne omsættes til penge, idet han ikke kunne få lån i friværdien. Kommunen kunne derfor ikke afvise hans ansøgning om hjælp til forsørgelse med henvisning til, at han havde formue.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik – lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 – § 14, stk. 2

Sagsfremstilling:

Kommunen afslog at udbetale kontanthjælp til en borger, da der ikke kunne ses bort fra eventuel friværdi, der kunne dække egen forsørgelse.

Beskæftigelsesankenævnet fandt, at kommunen ikke kunne meddele afslag med den begrundelse, at borgeren havde formue i form af friværdi i sin ejerbolig.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at banken og realkreditinstituttet havde afslået yderligere lån i ejendommen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at formuen ikke kunne kræves realiseret ved et salg, da ejendommen tjente som hans helårsbolig.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om friværdien i en ejerbolig kunne betragtes som en omsættelig værdi ved anmodning om hjælp til forsørgelse efter aktivlovens § 14, når bank og realkreditselskab gav afslag på lån i ejerbolig.

Afgørelse:

Kommunen kunne ikke afslå borgerens ansøgning om hjælp til forsørgelse med henvisning til friværdi i ejerbolig.

Det betød, at borgeren var berettiget til kontanthjælp, hvis han i øvrigt opfyldte aktivlovens betingelser for at modtage hjælp.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren ikke havde formue i sin bolig, der kunne omsættes til penge. Det skyldtes, at han ikke havde mulighed for at tage lån i sin ejerboligs restværdi.

Som hovedregel kunne en borger, der havde formue, ikke få kontanthjælp. Normalt sås der bort fra formue i form af ejerbolig, hvis ansøgeren boede der. Hvis der var en betydelig friværdi i boligen, kunne kommunen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at han ville kunne klare de øgede boligudgifter, der fulgte med lånet. I hvilket omfang, der kunne ses bort fra værdien af fast ejendom ved udmåling af kontanthjælp, afhang af en konkret vurdering af benyttelsen, friværdien og omsætteligheden, herunder ejerforholdene.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren havde fået afslag fra bank og realkreditinstitut på sin ansøgning om lån i ejendommen. Dermed havde han ikke mulighed for at råde over en eventuel friværdi i boligen og formuen kunne ikke omsættes til kontanter.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet.