Ankestyrelsens principafgørelse 184-09 om kontanthjælp – fradrag – udeblivelse – jobsamtale – ikke rimelig grund – aktivering

256

Resume:

Deltagelse i aktivering er ikke en rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale.

Opregningen af situationer for fritagelse fra rådighedsforpligtelsen i rådighedsbekendtgørelsen er udtømmende.

Deltagelse i aktivering er ikke en af de situationer, der kan begrunde fritagelse fra rådighedsforpligtelsen.

Der var defor ikke hjemmel til at undlade at foretage fradrag for udeblivelsen fra jobsamtalen.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik – lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 – § 38d

Bekendtgørelser:

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1099 af 20. september 2007 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed – § 15

Vejledninger:

Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 59 af 20. september 2007 om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed –

Sagsfremstilling:

Ansøger blev opsagt fra sit arbejde den 20. december 2007. Ansøger var til samtale i kommunen den 23. januar 2008, hvor han blev visiteret til aktivering.

Jobcentret sendte den 24. januar 2008 indkaldelse til jobsamtale 28. februar 2008 med den formulering, at formålet med samtalen var, at ansøger og jobcentret sammen kunne få fulgt op på jobsøgningen og vurdere hvilke aktiviteter, der kunne medvirke til, at ansøger opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet. Der blev samtidig informeret om, at hvis ansøger uden lovlig grund ikke mødte til samtalen, ville der blive foredraget fradrag i hjælpen for de dage, der gik, fra ansøger skulle være mødt til samtalen og indtil det tidspunkt, hvor ansøger igen kontaktede jobcentret.

Den 31. januar 2008 begyndte ansøger i aktivering.

Ansøger mødte ikke til samtale den 28. februar 2008, og jobcentret sendte den 7. marts partshøring og spurgte, om årsagen til udeblivelsen.

Ansøger forklarede ved henvendelse den 10. marts 2008, at han ikke havde modtaget indkaldelsen, og at han i øvrigt ikke havde grund til at møde, da han den pågældende dag var i aktivering og fulgte en kollega til samtale.

Kommunen undersøgte, om der var registreret distributionsproblemer med posten i perioden for udeblivelsen.

Det var ikke tilfældet, og den kollega, ansøger henviste til, havde været til samtale den 22. februar 2008. Ansøger forklarede, at det var almindeligt med alkoholproblemer hos de aktiverede, og at det var svært at holde styr på datoerne. I øvrigt nævnte ansøger, at han var match 4 og fritaget for gentilmelding.

Den 11. april 2008 traf kommunen afgørelse om, at der skulle ske fradrag i kontanthjælpen fra 28. februar til 10. marts 2008, fordi ansøger var udeblevet fra jobsamtale uden gyldig grund.

Kommunen henviste til, atansøger som et led i rådighedsforpligtelsen havde pligt til både at deltage i aktivering og at møde til den jobsamtale, der var indkaldt til.

Beskæftigelsesankenævnet fandt ikke grundlag for at foretage fradrag i kontanthjælpen med den begrundelse, at det var ubestridt, at ansøger havde været i aktiveringstilbud i den omhandlede periode.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ved at deltage i aktivering ydede noget til gengæld for hjælpen og fandt derfor, at kommunen ikke kunne bringe § 38 d, stk. 1 i anvendelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at der ønskedes afklaring af, om rådighedsforpligtelserne og de dertil hørende sanktionsbestemmelser var gældende uafhængigt af hinanden som selvstændigt gældende bestemmelser.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at hvis en sanktion skulle gøres gældende overfor en ansøger, der passede sin aktivering forudsatte det, at ansøger var vejledt om, at han eller hun skulle møde og kunne få fri fra aktiveringen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ske fradrag i hjælpen på grund af udeblivelse fra en jobsamtale, når kontanthjælpsmodtagerenvar i aktivering i den omhandlede periode.

Afgørelse:

Der skulle foretages fradrag i kontanthjælpen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det ikke var rimelig grund til udeblivelse fra jobsamtalen, at ansøger var i aktivering i den periode, hvor jobsamtalen fandt sted.

Efter hovedreglen i aktivloven skulle der ske fradrag i hjælpen, hvis ansøger uden rimelig grund udeblev fra jobsamtalen for de dage, der gik, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten var genoprettet.

Om forståelsen af ”rimelig grund” henvistes til opregningen i § 15 i bekendtgørelsen om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed. Reglen svarer til aktivlovens § 13, stk. 4 om, i hvilke tilfælde der ikke er pligt til at udnytte arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Der er i disse regler opregnet 10 situationer for fritagelse for rådighedsforpligtelsen.

Opregningen er udtømmende. , se vejledning nr. 59 af 20. september 2007 under punktet om fradrag efter § 17 i bekendtgørelsen.

Der var på dette grundlag ikke hjemmel til at undlade at foretage fradrag for udeblivelse fra jobsamtalen i den foreliggende situation.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at der var sket indkaldelse til jobsamtale med et rimeligt varsel, og at der udtrykkeligt var orienteret om hensigten med samtalen og konsekvensen ved ikke at møde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Den ændrede afgørelse medførte ikke, at der kunne kræves tilbagebetaling af den hjælp, ansøger havde modtaget i overensstemmelse med beskæftigelsesankenævnets afgørelse.