Ankestyrelsens principafgørelse 186-09 om tavshedspligt – videregivelse af oplysninger – arbejdsgiver – udtrykkeligt samtykke

256

Resume:

I en sag om personlig assistance kunne konklusionen i en speciallægeerklæring ikke videregives til arbejdsgiveren uden borgerens udtrykkelige samtykke hertil.

Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der ikke var tale om en situation, hvor videregivelsen skete til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart oversteg hensynet til de interesser, der begrundede hemmeligholdelse.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at det var nødvendigt for arbejdsgiveren at kende konklusionen i speciallægeerklæringen, for at formålet med foranstaltningen kunne opnås.

Love:

Forvaltningsloven – lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 – § 27 og § 28

Lov om behandling af personoplysninger – lovbekendtgørelse nr. 429 af 31. maj 2000 – § 7, stk.2 og § 8, 2

Sagsfremstilling:

Jobcentret havde i forbindelse med behandlingen afen sagom personlig assistance videregivet konklusionen i en speciallægeerklæring til arbejdsgiveren.

Der var uenighed mellem jobcentret og borgeren om, hvorvidt borgeren havde givet samtykke til videregivelse af de helbredsmæssige oplysninger eller ej.

Jobcentret anførte, at borgeren havde givet mundtligt samtykke. Borgeren anførte, at hun ikke havde givet samtykke til videregivelse. I sagen forelå ikke et skriftligt samtykke.

Jobcentret traf afgørelse om, at der ikke var sket brud på tavshedspligten.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte afgørelsen.

Nævnet fandt ikke, at jobcentret havde overtrådt sin tavshedspligt ved videregivelse af fortrolige oplysninger til arbejdsgiveren om helbredsmæssige forhold, da det af mailen alene fremgik, at der ikke var tale om en diagnose fra speciallæge om kronisk sygdom men alene oplysninger om en kronisk somatiserende psykisk tilstand, ligesom arbejdsgiveren ikke var betragtet som anden forvaltningsmyndighed, men som part i sagen, der skulle modtage tilskud til ansættelse af handicappet i erhverv.

Nævnet kritiserede sagsbehandleren for de manglende notater, da sagen sandsynligvis ikke var opstået, såfremt notatpligten var blevet overholdt.

Endelig fandt nævnet ikke, at der var tale om en overtrædelse af § 8 i lov om behandling af personoplysninger, da det måtte antages, at borgeren havde givet samtykke til videregivelse, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Fagforbundet klagede på borgerens vegne over nævnets afgørelse og anførte, at der var tale om overtrædelse af tavshedspligten.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår der kunne ske en videregivelse af fortrolige oplysninger.

Afgørelse:

Jobcentret havde ikke været berettiget til at videregive konklusionen i speciallægeerklæringen til arbejdsgiveren.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at konklusionen i speciallægeerklæringen ikke kunne videregives uden borgerens udtrykkelige samtykke hertil.

Beskæftigelsesudvalget vurderede samtidig, at der ikke var tale om en situation, hvor videregivelsen skete til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart oversteg hensynet til de interesser, der begrundede hemmeligholdelse.

Udvalget lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at det var nødvendigt for arbejdsgiveren at kende konklusionen i speciallægeerklæringen, for at formålet med foranstaltningen kunne opnås.

Jobcentret burde derfor forinden fremsendelse af oplysningen til arbejdsgiveren sikre sig, at borgeren var indforstået med, at oplysningen blev givet til arbejdsgiveren.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet.