Ankestyrelsens principafgørelse 217-09 om arbejdsskade – genoptagelse – erstatningsansvarsloven – arbejdsgiver – partstatus – retlig interesse

256

Resume:

En arbejdsgiver var blevet stævnet med påstand om at være erstatningspligtig som ansvarlig skadevolder efter erstatningsansvarsloven i forbindelse med en arbejdsskade. Arbejdsgiverhavde ikke en væsentlig, retlig individuel og direkte interesse i skadelidtes arbejdsskadesag.

Arbejdsgiver kunne derfor ikke søgearbejdsskadesagengenoptaget.

Grunden hertil var, at der på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse alene var anlagt retssag mod arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren havde ikke betalt erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Love:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 – § 20

Sagsfremstilling:

Skadelidte kom til skade underansættelse hos arbejdsgiver. Skaden blev anmeldt senere end fristen for anmeldelse på 1 år.

Arbejdsskadestyrelsen, og senere Ankestyrelsen afviste at anerkende skaden under henvisning til overskridelsen af anmeldelsesfristen.

Skadelidte anlagde herefter en retssag mod arbejdsgiver med påstand om, at arbejdsgiver var ansvarlig for skaden og dermed erstatningspligtig efter erstatningsansvarsloven.

Efterfølgende anmodede arbejdsgivers advokat Ankestyrelsen om at genoptage arbejdsskadesagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af arbejdsgivers partsstatus i denne situation, og dermed mulighed for at søge sagen genoptaget.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at arbejdsgiver ikke var part i skadelidtes arbejdsskadesag. Arbejdsgivers advokat kunne derfor ikke søge sagen genoptaget.

En anmodning om genoptagelse, herunder på ulovbestemt grundlag, kunne alene fremsættes af sagens parter.

En arbejdsgiver i en arbejdsskadesag ansås som udgangspunkt ikke for at være part. Som udgangspunkt var parterne i en arbejdsskadesag alene den tilskadekomne og forsikringsselskabet, idet arbejdsgivervar pligtig til at forsikre sig i forbindelse med arbejdsskader. En arbejdsgiver kunne dog alligevel opnå partsstatus som følge af de ulovbestemte forvaltningsretlige regler herom, det ville sige, hvis arbejdsgiver alligevel kunne siges at have en væsentlig, retlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at arbejdsgiver havde en væsentlig, retlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse, også selvom arbejdsgiver var sagsøgt af skadelidte i en erstatningssag efter erstatningsansvarsloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsgiver på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse ikke var dømt til at betale erstatning til skadelidte efter erstatningsansvarsloven som følge af skaden under ansættelsen hos arbejdsgiver.

Ankestyrelsen afviste på den baggrund at behandle sagen.

Ankestyrelsen havde i tidligere Principafgørelse U-5-04 taget stilling til spørgsmålet om arbejdsgivers partstatus i forbindelse med genoptagelse inden 5 år af spørgsmålet om anerkendelse efter lovens lempeligere bestemmelse herom. To arbejdsgivere blev anset for at have partsstatus.

Ankestyrelsen lagde ved den afgørelse vægt på, at arbejdsgiverne ved subrogation, det ville sige, at en tredjemand ved at fyldestgøre fordringshaveren indtrådte i dennes rettigheder, var indtrådt itilskadekomnes retskrav på at begære en sag genoptaget og få denne behandlet efter loven. Det indgik i vurderingen, at begge arbejdsgivere var blevet dømt til at betale erstatning efter erstatningsansvarsloven til tilskadekomne og derfor ville have krav på at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet måtte have pligt til at betale i forhold til en administrativ afgørelse på det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat.