Ankestyrelsens principafgørelse 40-09 om brøkpension – bopælstid – folkeregistertilmelding – flygtningestatus

256

Resume:

Ved beregning af brøkpension for en kvinde, der havde fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, kunne bopæl i hjemlandet ikke sidestilles med bopæl her i riget.

Der var ikke hjemmel i loven til at sidestille kvindens bopæl i oprindelseslandet med bopæl i riget, fordihun ikke havde flygtningestatus efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Der var heller ikke hjemmel i loven til at sidestille hendes ophold i flygtningecenter, mens hun ventede på behandling af sagen, med fast bopæl her i riget.

Kvinden måtte anses for at have fast bopæl i Danmark fra det tidspunkt, hun havde fået opholdstilladelse og blev tilmeldt Folkeregisteret.

Ankestyrelsen vurderede, at kvinden først fra dette tidspunkt havde opnået en sådan tilknytning til Danmark, at hun havde bopæl her. *)

Love:

Lov om social pension – lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 – § 9

Sagsfremstilling:

Kvinden kom til Danmark som flygtning i 1992. Hun fik afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afgørelsen blev stadfæstet af Flygtningenævnet i 1995. Efterfølgende havde hun i juni 1996 fået bevilget opholdtilladelse efter udlændingelovens § 9. Hun blev tilmeldt folkeregisteret i juli 1996. Hun var tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. november 2006.

Kommunen vurderede, at hendes opholdstid i hjemlandet ikke kunne tilskrives opholdstiden i Danmark, fordi hun var flygtning efter § 9 i udlændingeloven.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til udbetaling af førtidspension med mere end 24/40 af fuld pension. Begrundelsen var, at hun ikke opfyldte betingelserne om, at hun skulle have haft bopæl i riget mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15 år og til den 1. november 2006

Nævnet fandt, at kvinden først kunne anses for at have fast bopæl i Danmark fra juli 1996, hvor hun havde fået opholdstilladelse og var tilmeldt folkeregisteret.

Kvindens advokat havde i klagen til Ankestyrelsen anført, at pensionsandelen skulle være højere. I den forbindelse henviste advokaten til, at spørgsmålet ikke sås direkte reguleret i loven eller vejledningen, men på baggrund af Østre Landsrets dom 24. oktober 2005, jf.

Ankestyrelsens afgørelse P-2-06, burde tidligere dato anvendes.

Advokaten bemærkede, at det ikke var bestridt ,at kvinden havde været i Danmark fra 1992-1996, og at hun ikke havde optjent pensionsrettigheder andetsteds. Reelt var situationen den, at kvinden ikke nogensinde ville have fået anden pension, end den der stammede fra Danmark, og også af denne grund burde pensionen beregnes efter den højere brøk.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, fra hvilket tidspunkt en person, der har fået midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, kunne anses for at have fast bopæl i Danmark.

Note:

*) Principafgørelse P-5-99 ophæves.

Afgørelse:

Opholdet i Danmark forud for 4. juli 1996 kunne ikke medtages ved beregning af bopælstiden.

Kvinden havde ikke fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8. Det betød, at ved opgørelse af bopælstid, kunne bopæl i hjemlandet ikke sidestilles med bopæl her i riget.

Kvinden måtte anses for at have fast bopæl i Danmark fra juli 1996. På dette tidspunkt havde hun fået opholdstilladelse og blev tilmeldt folkeregisteret.

Ankestyrelsen vurderede, at kvinden først fra dette tidspunkt havde opnået en sådan tilknytning til Danmark, at hun havde bopæl her.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var oplyst særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelse af princippet om, at der som udgangspunkt først opnås fast bopæl ved meddelelse af opholdstilladelse og samtidig tilmelding til folkeregisteret.

Kvindens bopælstid skulle derfor regnes fra juli 1996.

Ankestyrelsen bemærkede, at principperne i Principafgørelse P-2-06 ikke kunne anvendes i hendes tilfælde, fordi hun ikke havde fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Kvinden havde fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9.

Der var således ikke hjemmel i loven til at sidestille bopælen i oprindelseslandet med bopæl i riget, fordi hun ikke havde flygtningestatus efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Der var heller ikke hjemmel i loven til at sidestille hendes ophold i flygtningecenter, mens hun ventede på behandling af sagen med fast bopæl her i riget.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse.