Ankestyrelsens principafgørelse 58-17 om handlekommune – refusion – ældrebolig – sidestille

256

Principafgørelsen fastslår

Efter retssikkerhedsloven har den oprindelige eller tidligere opholdskommune pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at en borger har fået ophold i en anden kommune i en almen ældrebolig eller plejebolig, som er rettet særligt mod borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Når den tidligere opholdskommune har medvirket til borgerens ophold i en sådan ældrebolig, har den aktuelle opholdskommune også ret til refusion for udgifter til hjælp til borgeren.

Pligten til at yde hjælp efter serviceloven består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Det samme gælder for retten til refusion.

Efter bestemmelsernes ordlyd i retssikkerhedslovens §§ 9, stk. 7, nr. 2 og 9 c, stk. 2, nr. 2, omfatter den tidligere opholdskommunes handlepligt alene ældreboliger, der er etableret af regionerne efter lov om almene boliger, og ikke boliger etableret af en kommune.

En bolig, der er etableret af en kommune, vil imidlertid være omfattet af opsamlingsbestemmelserne i §§ 9, stk. 7, nr. 5, og 9 c, stk. 2, nr. 5, om en tidligere opholdskommunes handlepligt, da en sådan bolig kan sidestilles med en bolig etableret af en region. Det samme gælder for opsamlingsbestemmelsen om ret til refusion.

Begrundelsen er, at der ikke er forskel på målgruppen i et tilbud oprettet af en kommune og et tilbud oprettet af en region. Der er for begge typer af tilbud tale om almene ældreboliger, der er opført med særligt henblik på at betjene borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Da ældreboliger – etableret af en kommune – falder ind under opsamlingsbestemmelserne, skal der ikke lægges vægt på den konkrete støtte, borgeren faktisk modtager.

I den konkrete sag havde borgeren med A’s kommunes medvirken fået ophold i B kommune i en bolig etableret af en kommunalbestyrelse. Efter en periode vurderede A kommune, at omfanget af støtte ikke længere havde et omfang, som betød, at A kommune fortsat skulle være handlekommune. B kommune klagede til Ankestyrelsen over A kommunes afgørelse om ikke længere at ville være handlekommune.

Ankestyrelsen ændrede A kommunes afgørelse. Det betød, at A kommune fortsat var handlekommune efter serviceloven, da borgerens almene ældrebolig, kunne sidestilles med en bolig etableret af et regionsråd. Det var således ikke relevant for afgørelsens resultat, hvilken støtte borgeren konkret modtog.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvilken betydning det har for en kommunes pligt til at handle og yde refusion efter retssikkerhedslovens regler, at det botilbud borgeren bor i efter almenboliglovens § 105, stk. 2, ikke er etableret af regionsrådet efter almenboliglovens § 115, stk. 4, men derimod er etableret af kommunen.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016.

• § 9, stk. 7, nr. 2 og nr. 5, om kommunal handlepligt

• § 9, stk. 8, om hvor længe handlepligten består

• § 9 c, stk. 2, nr. 2 og nr. 5, om ret til refusion

• § 9 c, stk. 10, om hvor længe retten til refusion består.

Lov om almene boliger m.v. (almenboligloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1103 af 15. august 2016.

• § 105, stk. 2, og § 115, stk. 4, om almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Den konkrete afgørelse

B Kommune har klaget over A Kommunes afgørelse om afslag på at være handle- og betalingskommune. A Kommune afgjorde sagen den 6. september 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen.

Resultatet er:

• A Kommune er fortsat forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven til NN.

Det betyder, at vi ændrer A Kommunes afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at NN bor i en boform i B Kommune, der kan sidestilles med en ældrebolig, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, nr. 2.

Vi finder derfor, at tilbuddet er omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, nr. 5. Lovens § 9, stk. 7, nr. 5, fastlægger en kommunes pligt til at yde hjælp, når den pågældende boform træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.

A Kommune skal derfor fortsætte med at yde hjælp til NN efter serviceloven.

Hvad er afgørende for resultatet

NN har ophold på et botilbud oprettet efter almenboliglovens § 105, stk. 2.

En bolig oprettet efter almenboliglovens § 115, stk. 2, jf. § 105, stk. 2, kan efter retssikkerhedsloven § 9, stk. 7, nr. 5, sidestilles med et ophold i et botilbud efter almenboliglovens § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2.

Der er ikke forskel på målgruppen i til boliger efter almenboliglovens § 115, stk. 2, jf. § 105, stk. 2, og boliger efter almenboliglovens § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2. Målgruppen er i begge situationer almene ældreboliger, der er opført med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er alene afgørende i forhold til almenboliglovens § 115, stk. 4, hvorvidt regionsrådet har været medfinansierende ved opførelsen.

Om reglerne

Den oprindelige opholdskommune yder hjælp efter serviceloven, når

borgeren har fået ophold i en anden kommune i

• et længerevarende eller midlertidigt botilbud,

• et forsorgshjem eller et krisecenter,

• et plejehjem eller en plejebolig

• en institution under sygehusvæsenet eller Kriminalforsorgen

• en bolig eller boform, der træder i stedet for og kan sidestilles

med en af de nævnte boformer

Pligten til at yde hjælp efter serviceloven består så længe borgeren har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende tilbud. Hvis borgeren har ophold på et forsorgshjem, gælder pligten indtil borgeren har erhvervet ny opholdskommune.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.