Ankestyrelsens principafgørelse 64-17 om arbejdsskade – frist – genoptagelse – remonstration

256

Principafgørelsen fastslår

En sag kan genoptages inden for en frist på 5 år fra den første afgørelse om erstatning og godtgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen.

Når der er anmodet om genoptagelse, og den første afgørelse om erstatning eller godtgørelse er ophævet ved en senere genvurderingsafgørelse, regnes fristen for genoptagelse fra datoen for den senere genvurderingsafgørelse, hvor underinstansen gav klageren helt eller delvist medhold.

Sikrede har bevisbyrden for, at der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der forelå på tidspunktet for den seneste afgørelse. Myndigheden stiller ikke store krav til væsentligheden, ligesom det ikke er et krav, at genoptagelsen vil føre til yderligere godtgørelse eller erstatning. Det er ikke en forudsætning for genoptagelse, at der er årsagssammenhæng mellem ændringen og arbejdsskaden.

Hvis der er gået mere end 5 år, forudsætter genoptagelse ikke blot, at der er påvist en forværring, men også, at i hvert fald en del af forværringen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdsskaden.

I den konkrete sag var der anmodet om genoptagelse af varigt mén, idet der var indtrådt helbredsmæssig forværring. Anmodningen var modtaget 5 år efter underinstansens første (og senere ophævede) afgørelse om varigt mén, men inden for 5 år fra datoen for den genvurderingsafgørelse, der erstattede den tidligere afgørelse.

Ankestyrelsen ændrede underinstansens afgørelse og vurderede, at fristen for genoptagelse skulle beregnes fra datoen for den senere genvurderingsafgørelse, der trådte i stedet for den tidligere ophævede afgørelse. Genoptagelsesanmodningen var derved modtaget inden for 5 år. Kravene for genoptagelse var dermed til stede, og spørgsmålet om varigt mén blev behandlet efter de materielle regler om udmåling og fradrag.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvornår den 5-årige frist for genoptagelse skal regnes fra, i tilfælde hvor underinstansen har genvurderet (remonstreret) deres egen først trufne afgørelse om godtgørelse for varigt mén. Det skal afklares, om fristen løber fra datoen for underinstansens første afgørelse, som senere er ophævet ved genvurdering, eller om fristen løber fra datoen for den senere ”nye” afgørelse, hvor det varige mén genvurderes.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017.

• § 12, stk. 1, om nedsættelse eller bortfald af godtgørelse/erstatning, hvis den aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden

• § 12, stk. 2, hvorefter et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod

• § 18, stk. 1 og 2, om godtgørelse for varigt mén

• § 42, om genoptagelse af spørgsmålet om varigt mén

• § 44, stk. 7, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genvurderingspligt

Bekendtgørelse om klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, senest bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 1477 af 2. december 2016 (som ændrer bekendtgørelse nr. 1164 af 27. november 2006)

• § 8, stk. 2, om virkningstidspunkt for ny afgørelse ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genvurdering (remonstration)

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016

• § 55, stk. 2, nr. 6, om principiel behandling

Praksis

Følgende gældende principafgørelse er anvendt til fortolkning af reglerne.

245-09 om arbejdsskade – afgørelsesbegrebet – frist for genoptagelse. Den 5-årige frist for genoptagelse skulle regnes fra den første egentlige afgørelse om erstatning, og ikke fra den første afgørelse, som underinstansen alene traf for at overholde fristen for at træffe afgørelse efter arbejdsskadelovgivningen, og hvor sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes en afgørelse om erstatning.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området af relevans for temaet.

Den konkrete afgørelse

J.nr. 2016-5015-27808

Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse om afslag på genoptagelse af spørgsmålet om ret til yderligere godtgørelse for varigt mén. Arbejdsskadestyrelsen afgjorde sagen den 7. april 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Ankestyrelsen har genoptaget spørgsmålet om varigt mén.

• Du har ikke ret til yderligere godtgørelse for varigt mén end de 30 procent, du allerede har fået.

Det betyder, at Ankestyrelsen ændrer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse.

Ankestyrelsen har herefter vurderet spørgsmålet om varigt mén igen, men har fundet, at du ikke har ret til yderligere godtgørelse.

Ankestyrelsen beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling.

Begrundelsen for at genoptage spørgsmålet om varigt mén

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at din anmodning om genoptagelse er modtaget inden udløb af 5-års fristen. Vi vurderer også, at din helbredsmæssige tilstand er væsentligt ændret.

Hvad er afgørende for resultatet

Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) har i afgørelse af 22. februar 2010 tilkendt dig et varigt mén på samlet 30 procent. Ménet omfatter 15 procent for daglige middelsvære smerter i lænderyggen med udstråling til ydersiden af venstre underben og middelsvær nedsat bevægelighed, let dropfod på højre side og nedsat følesans på begge ben. 5 procent for smerter, ømhed og let nedsat bevægelighed i albue. Samt 10 procent for daglige belastningsudløste smerter og middelsvær nedsat bevægelighed i skulderled.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede dit varige mén igen i afgørelse af 6. januar 2012, hvor de gav afslag på yderligere mén. De fandt, at dine ryggener var uændrede, og at dine gener fra albue og skulder var bedret efter operation 14. januar 2011. Efter operationen bestod kun let bevægeindskrænkning i højre skulder, nedsat kraft i højre hånd, periodevis snurren i fingre og mindre strækkemangel i albue.

Der er fremsendt genoptagelsesanmodning den 5. september 2014. Til denne er vedlagt journal fra Glostrup Hospital fra april 2014. Der er oplysning om tiltagende smerter i højre side af ryggen, problemer med inkontinens og gener i højre ben.

Du blev opereret for diskusprolaps og med fritlæggelse af nerverødder den 21. april 2014. Efterfølgende er beskrevet fortsat højresidig dropfod og urinretention. En skanning viste en blødning, der trykkede på din rygmarvshinde. Du blev opereret for blødningen den 27. april 2014. Der blev iværksat fysioterapi og genoptræning af højre ben/fod.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at der er anmodet om genoptagelse inden for 5 år beregnet fra den første bestående afgørelse om varigt mén.

Ankestyrelsen er opmærksom på, at Arbejdsskadestyrelsen vurderede dit varige mén første gang ved afgørelse af 18. august 2009. Denne afgørelse gælder imidlertid ikke længere for så vidt angår vurderingen af varigt mén. Dette fordi Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelse af 22. februar 2010 genvurderede og ophævede deres tidligere vurdering af dit varige mén. De traf samtidig en ny afgørelse om varigt mén, som trådte i stedet for den tidligere vurdering.

Fristen for genoptagelse beregnes derfor først fra afgørelsen af 22. februar 2010. Den 5-årige frist udløb således først i februar 2015.

Din anmodning om genoptagelse er dateret den 5. september 2014 og modtaget hos Arbejdsskadestyrelsen den 9. september 2014. Anmodningen er således modtaget inden udløbet af den 5-årige frist.

Formålet bag reglerne om genvurderingspligt er at sikre en hurtig korrektion af faktuelle og retlige fejl som en afgørelse måtte lide af.

Det er derimod ikke formålet, at fejl begået af myndigheden, som har medført behov for genvurdering og ophævelse af en tidligere afgørelse, kommer sagens parter til ulempe.

Det fastsatte virkningstidspunkt efter bekendtgørelsen kommer ikke borgeren til skade i spørgsmål om udmåling, hvor det tværtimod kan hindre en ringere retsstilling for borgeren ved f.eks. tilkendelse af en løbende ydelse.

Det er ikke formålet med bestemmelsen at stille borgeren ringere i tilfælde, hvor der er anmodet om genoptagelse. Det kan således ikke komme borgeren til skade i beregning af den 5-årige frist for genoptagelse efter loven, at myndigheden i sin første afgørelse har begået en fejl, som efterfølgende er rettet ved ny afgørelse. I sådanne tilfælde, må fristen for genoptagelse regnes fra den senere genvurderingsafgørelse, hvor underinstansen gav klageren helt eller delvist medhold.

Ankestyrelsen lægger også vægt på, at der er påvist en helbredsmæssig forværring, når din tilstand sammenholdes med din helbredstilstand på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens seneste afgørelse om varigt mén af 6. januar 2012.

Forværringen består i helbredsmæssigt tilbagefald i april 2014, hvor der er påvist stor median diskusprolaps nederst i lænderyggen (hvirvel L4/L5) trækkende mod venstre, samt højresidig dropfod og inkontinens.

Der er på den baggrund grundlag for genoptagelse af spørgsmålet om varigt mén.

Oplysningerne Ankestyrelsen har inddraget fremgår nedenfor.

Om reglerne

En sag om godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne eller behandlingsudgifter kan genoptages inden 5 år fra første afgørelse herom, når der er sket væsentlige ændringer af de forhold, som blev lagt til grund ved den tidligere afgørelse.

Det er tilskadekomne, som skal dokumentere, at der er sket væsentlige ændringer. Ændringen kan være af midlertidig eller varig karakter. Det er ikke et krav, at der er årsagssammenhæng mellem ændringen og arbejdsskaden.

Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er sket en forværring af arbejdsskaden, der berettiger til yderligere godtgørelse for varigt mén.

Ankestyrelsen vurderer, at den forværring der er indtrådt i april 2014 i lænderyg, ben og inkontinens med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Du har derfor ikke ret til godtgørelse for varigt mén for disse gener.

Hvad er afgørende for resultatet

Ankestyrelsen lægger til grund, at du var udsat for en hændelse den 5. juni 2008. Du fik et ryk i højre albue, skulder og ryg, da du under arbejde som brandmand trak en tung kasse ud af brandbil. Kassen faldt utilsigtet til jorden, mens du fortsat holdt fast i den.

Arbejdsskadestyrelsen har ved afgørelse af 18. august 2009 anerkendt skade i form af diskusprolaps i ryg samt muskel-/senelæsion i højre albue og skulder som følge af hændelsen.

Ankestyrelsen har inddraget de lægelige oplysninger, som er indhentet i tiden frem til afgørelse af 6. januar 2012, hvor Arbejdsskadestyrelsen senest vurderede dit varige mén.

Det fremgår heraf, at du ved arbejdsskaden pådrog dig en diskusprolaps med tryk på venstre nerverod ved lændehvirvel L4. Derudover delvis ruptur af strækkemusklens senetilhæftning i din højre albue og delvis læsion i sene ved skulder (supraspinatus) med tegn på indeklemningssyndrom (impingement). Du brugte forskellig medicin til smertelindring.

Ankestyrelsen har også inddraget de lægelige oplysninger, som er fremsendt sammen med genoptagelsesanmodning i september 2014, samt oplysninger indhentet efterfølgende.

Det fremgår heraf, at der ved tilbagefald i april 2014 er påvist en stor median diskusprolaps nederst i lænderyggen (hvirvel L4/L5) trækkende mod venstre, samt højresidig dropfod og inkontinens.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at din påviste diskusprolaps med symptomdebut i 2014 er opstået uafhængigt af din tidligere anerkendte diskusprolaps med symptomdebut i 2008.

Den påviste diskusprolaps med symptomdebut i 2014 er opstået omkring 6 år efter den anerkendte diskusprolaps. Dine symptomer startede omkring 1-2 måneder før den 21. april 2014, hvor du blev indlagt på hospitalet på grund af meget udtalte symptomer.

Der er tale om en ny stor diskusprolaps, som ikke kan henføres til den tidligere diskusprolaps, selvom den er opstået på samme niveau i rygsøjlen. Den tidligere anerkendte diskusprolaps var i følge de lægelige oplysninger helet op.

Det er ikke ualmindeligt, at der med alderen tilkommer degenerative forandringer, som gradvist forværres.

For så vidt angår din højresidige dropfod og problemer med inkontinens, lægger Ankestyrelsen vægt på, at disse heller ikke kan henføres til din oprindeligt anerkendte diskusprolaps.

I journaloplysningerne fra hospitalet fra 2014 er der beskrivelse af din lænderyg, som indikerer, at den påviste diskusprolaps giver spinalstenose og trykker på begge nerverødder ved hvirvel L5. Det indikerer, at diskusprolapsen fra 2014 er årsag til dine symptomer ned i højre ben.

Ved indlæggelsen den 21. april 2014 er der noteret problemer med inkontinens og svær nedsat kraft i højre ben, som påvirker din gangfunktion og giver problemer med at stå på hæl og tå. Symptomerne forværres under indlæggelsen, hvilket kan være forårsaget af den efterfølgende blødning, som du opereres for den 27. april 2014.

Dine gener fra højre fod og inkontinens var således til stede forud for operationen af din diskusprolaps den 21. april 2014, men blev yderligere forværret under behandlingsforløbet.

Der er ingen holdepunkter for, at generne kan henføres tilbage til din anerkendte diskusprolaps med symptomdebut i 2008.

Derimod må generne med overvejende sandsynlighed tilskrives diskusprolapsen fra 2014 samt behandlingsforløbet i 2014, som ikke har sammenhæng med den oprindeligt anerkendte diskusprolaps fra 2008.

Det er på denne baggrund Ankestyrelsens vurdering, at den påviste forværring i form af diskusprolaps, dropfod og inkontinens indtrådt i 2014 med overvejende sandsynlighed ikke skyldes din anerkendte arbejdsskade, men derimod andre forhold end arbejdsskaden.

Der er ikke oplysning om, at dine gener som følge af arbejdsskaden er forværret. Dine aktuelle rygsmerter og symptomer ned i venstre ben er fortsat dækket af det tilkendte mén på 15 procent. Dine gener fra højre skulder er bedret siden udmåling og overstiger derfor ikke de tidligere tilkendte 10 procent. Dine gener fra højre albue med nedsat kraft i hånden, snurren i fingre samt smerter i underarm er også fortsat dækket af det tidligere tilkendte mén på 5 procent.

Derudover er der i 2015 oplysning om smerter i venstre hofte. Dette kan ikke tilskrives den anerkendte arbejdsskade, og giver derfor ikke anledning til tilkendelse af yderligere godtgørelse for varigt mén.

Oplysningerne fremgår særligt af journal fra Bispebjerg Hospital fra 2008, neurologisk speciallægeerklæring af 27. april 2009, ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 21. juli 2009, journal angående skulder fra 2011, ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 8. november 2011, genoptagelsesanmodning af 5. september 2014, journaloplysninger fra Glostrup Hospital, Bornholms Hospital, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital fra 2014, funktionsattest af 23. juli 2015, neurologisk speciallægeerklæring af 18. november 2015, afgørelse fra Patienterstatningen af 27. august 2015, journal fra Aleris Hamlet fra 2012, og journal fra smerteklinik fra 2012 til 2015.

Om reglerne

Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Hvis dele af det varige mén med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, foretager vi et fradrag i godtgørelsen for varigt mén.

Fradrag i godtgørelsen kan ske, hvis den forudbestående eller konkurrerende skade allerede havde medført helbredsmæssige gener inden arbejdsskaden, eller hvis den med overvejende sandsynlighed ville medføre helbredsmæssige gener i den nærmeste fremtid, selvom arbejdsskaden ikke var sket. Fradrag kan også ske, hvis en efterfølgende forværring med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskaden.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.