principafgørelse 43-19 om serviceloven – botilbud – egenbetaling

256

Principafgørelsen fastslår

Beboere, som opholder sig i midlertidige eller længerevarende botilbud, som er oprettet efter serviceloven, betaler for opholdet (egenbetaling).

Når kommunen skal tage stilling til et botilbuds egnethed, skal kommunen også se på, om borgeren har råd til at betale for opholdet i botilbuddet.

Kommunen kan ikke opkræve egenbetaling for et botilbud, før kommunen har truffet en afgørelse om egenbetalingens størrelse og meddelt det til borgeren. En afgørelse om egenbetaling har først virkning overfor borgeren fra meddelelsestidspunktet og kun for fremtiden.

Egenbetaling er en del af vurderingen af botilbuddets egnethed

Når kommunen skal tage stilling til et botilbuds egnethed, skal kommunen også se på, om borgeren har råd til at betale for opholdet i botilbuddet. Et botilbud er som udgangspunkt ikke egnet, hvis borgeren ikke har råd til at betale egenbetalingen.

Kommunen har mulighed for at nedsætte egenbetalingen, hvis borgeren ikke har råd til at betale for opholdet i botilbuddet. Kommunen skal ved den nærmere beregning af egenbetalingen indhente oplysninger om borgerens indtægter og udgifter.

Kommunen bærer ansvaret for, at der træffes afgørelse om egenbetalingens størrelse overfor borgeren.

Egenbetaling kan først opkræves fra meddelelsestidspunktet

Kommunen kan først opkræve egenbetaling fra det tidspunkt, hvor borgeren får meddelt afgørelsen om det konkrete beløb, som borgeren skal betale. Det gælder, selvom det fremgår af betalingsbekendtgørelsen, at beboeren skal betale fra opholdstidspunktet, hvis det er et midlertidigt botilbud eller rådighedstidspunktet, hvis det er et længerevarende botilbud.

Det gælder også, selvom kommunen ved bevillingen af botilbuddet oplyser, at der efterfølgende vil blive truffet afgørelse om egenbetalingen.

Den konkrete sag

I den konkrete sag ophævede Ankestyrelsen kommunes afgørelse om egenbetaling for den del af perioden, der lå forud for tidspunktet for meddelelsen af egenbetaling. Kommunen kunne derfor ikke kræve egenbetaling fra opholdets begyndelse. Kommunen kunne først fra tidspunktet fra meddelelsen af egenbetaling opkræve egenbetaling fra borgeren. Dette uanset, at kommunen på et tidligere tidspunkt havde varslet borgeren om, at borgeren senere vil modtage en afgørelse om egenbetaling.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om den fremadrettede beregning af egenbetalingen for opholdet i det midlertidige botilbud. Ankestyrelsen henviste til reglen om virkningstidspunktet af en afgørelse, sådan som det blandt andet er kommet til udtryk i Højesterets dom af 10. september 2015.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Det skal afklares fra hvilket tidspunkt, en borger kan pålægges egenbetaling, hvis kommunen ikke samtidig med bevilling af botilbud træffer afgørelse om egenbetalingens størrelse, men alene oplyser, at der efterfølgende vil blive truffet afgørelse om egenbetaling.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019

• § 163, stk. 2, om betaling for ophold i boformer efter serviceloven.

Bekendtgørelse om betaling for botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service

Nr. 1387 af 12. december 2006

• § 1, stk. 3, om betaling sker fra begyndelse af ophold ved midlertidige botilbud.

• § 5, stk. 2, om betaling sker fra det tidspunkt hver boligen er til disposition ved længerevarende botilbud.

Praksis

Gældende

2-19: Kommunen skal vurdere konkret og individuelt, om det botilbudslignende tilbud, kommunen peger på, er egnet til at dække borgerens hjælpebehov. Kommunen skal altså undersøge, hvilken hjælp, der kan leveres i det pågældende tilbud, og om denne hjælp er tilstrækkelig til at dække borgerens behov.

Et botilbud skal være godkendt og fremgå af Tilbudsportalen for at kunne indgå i kommunens forsyning. Kommunen kan altså ikke visitere til et tilbud, der ikke fremgår af Tilbudsportalen. Det gælder også for botilbudslignende tilbud.

Betaling

Botilbudslignende tilbud er boliger med lejekontrakt. Borgerens betaling for boligen kan derfor ikke beregnes efter betalingsbekendtgørelsen, da den kun gælder botilbud efter serviceloven. Der er dermed ikke mulighed for at tage hensyn til borgerens indtægter og andre forpligtelser, når huslejen fastsættes.

Det betyder, at et botilbudslignende tilbud ikke vil være egnet til borgeren, hvis borgeren ikke har råd til at betale den fastsatte husleje. Kommunen skal, i forbindelse med vurderingen af, om borgeren har råd til at bo i boligen, tage hensyn til borgerens indtægt og nødvendige faste udgifter.

25-18:Kommunen fastsætter egenbetalingen for de borgere, som har fået bevilget et ophold på midlertidigt botilbud efter serviceloven.

Kommunen kan opkræve egenbetaling både for husleje, el og varme og for udgifter, som er en integreret del af botilbuddet. Kommunen skal over for borgeren præcisere, hvilke ydelser som indgår i egenbetalingen.

I et botilbud, hvor der er tilknyttet fast personale og servicearealer, kan udgifter til fx kost og tøjvask være en integreret del af botilbuddet. Disse ydelser er en naturlig del af botilbuddet. Fastsættelsen af betalingen for ydelser, som er en integreret del af opholdet i en midlertidig boform efter serviceloven, skal ske på grundlag af de faktiske udgifter.

22-18:Kommunen har, som en del af helhedsvurderingen, pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det følger af retssikkerhedsloven. Det betyder også, at borgeren skal have tilbud om rådgivning og vejledning, hvis det er nødvendigt. Som udgangspunkt har kommunen kun pligt til at vejlede, hvis der er en anledning til det.

Det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed, efter omstændighederne, også er forpligtet til at vejlede på eget initiativ. Det betyder, at kommunen har pligt til at vejlede selvom borgeren, hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Det betyder også, at vejledningen ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med en ansøgning om hjælp, men fx kan ske i forbindelse med bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning. Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren.

81-12:Kommunen kunne opkræve egenbetaling for en borgers døgnophold på behandlingsinstitution, uanset at borgeren havde bevaret sin egen bolig.

Kommunen havde foretaget en individuel vurdering af borgerens økonomiske forhold, herunder udgifterne til at opretholde egen bolig, og taget hensyn til, at borgeren skulle have et rimeligt beløb til personlige fornødenheder og til at opfylde sine forpligtelser.

Ankestyrelsen vurderede, at skønnet lå inden for lovens rammer og derfor ikke kunne tilsidesættes.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om botilbud m.v. til voksne Nr. 9096 af 21. februar 2018

• Pkt. punkt 102 og punkt 108 om egenbetaling ved ophold i botilbud efter serviceloven.

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over A Kommunes afgørelse om egenbetaling. A Kommune afgjorde sagen den 8. november 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Kommunen har ikke ret til at opkræve egenbetaling i perioden før meddelelsen af afgørelsen af 8. november 2017.

Det betyder, at vi ophæver kommunens afgørelse om opkrævning af egenbetaling på 40.356 kr.

• Du skal betale kommunens fastsatte egenbetaling for ophold i dit midlertidige botilbud fra kommunens afgørelse af 8. november 2017.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens beregning af egenbetalingen fra den 8. november 2017.

Kommunen kontakter dig.

Begrundelse for afgørelse om tilbagebetaling af difference på 40.356,89 kr.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kan opkræve tilbagebetaling af egenbetalingen i perioden før meddelelsen af afgørelsen om egenbetaling af 8. november 2017. Kommunen kan derfor ikke kræve differencen på 40.356,89 kr. betalt.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen først den 8. november 2017 træffer afgørelse om din egenbetaling for ophold i botilbud. Det er først fra meddelelsestidspunktet, at kommunen kan opkræve egenbetaling fra dig.

I kommunes vurdering af om et botilbuds egnethed indgår blandt andet, at du skal have råd til at betale for opholdet i tilbuddet. Et botilbud er ikke egnet, hvis du ikke har råd til at betale egenbetalingen. Kommunen skulle derfor have afklaret din egenbetaling, da kommunen bevilgede dig botilbuddet.

Vi er opmærksomme på, at kommunen i december 2016 i forbindelse med bevillingen af botilbuddet varslede egenbetaling for ophold på dit botilbud fra 1. januar 2017. Det ændrer ikke på resultatet af vores afgørelse, fordi kommunen ikke kan opkræve egenbetaling, før afgørelsen om egenbetalingen er meddelt til dig.

En afgørelse kan kun have virkning for tiden efter, at den er meddelt borgeren, medmindre der i loven er hjemmel til at tillægge afgørelserne tilbagevirkende kraft. Der er ikke hjemmel i serviceloven til at træffe afgørelse om egenbetaling for ophold i botilbud med tilbagevirkende kraft.

Begrundelse for afgørelsen fastsættelse af egenbetaling

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du skal betale den af kommunen fastsatte egenbetaling med virkning fra meddelelsestidspunktet den 8. november 2017.

Vi vurderer herved, at kommunen fra meddelelsestidspunktet den 8. november 2017 har fastsat en egenbetaling for dit ophold i midlertidigt botilbud i overensstemmelse med praksis.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen har beregnet en gennemsnitlig egenbetaling på 3.363,32 kr. om måneden.

Vi lægger herved vægt på, at der ikke er oplysninger, der dokumenterer, at du skal betale mere for at bo i botilbuddet end borgere i sammenlignelige lejeboliger, hvor der er mulighed for at ansøge om boligstøtte.

Vi lægger herudover vægt på, at der ikke er oplysninger om, at du ikke har til personlige fornødenheder, selvom du skal betale for at bo ved dit botilbud.

Om reglerne

Betaling for ophold i midlertidige botilbud sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt. Betalingen sker fra opholdets begyndelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde dispensere for betalingen i kortere tid.

Kommunen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme. Kommunen fastsætter endvidere betaling for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er en integreret del af opholdet.

Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb eller under hensyn til de ydelser, der modtages, bl.a. sådan at det er muligt at fravælge et eller flere måltider eller andre ydelser. Betalingen kan fastsættes som en takst pr. døgn, udregnet efter de gennemsnitlige udgifter til ydelserne.

Kommunen skal vurdere konkret og individuelt, om det botilbudslignende tilbud, kommunen peger på, er egnet til at dække borgerens hjælpebehov. Kommunen skal altså undersøge, hvilken hjælp, der kan leveres i det pågældende tilbud, og om denne hjælp er tilstrækkelig til at dække borgerens behov.

Det følger af vores praksis, at et botilbud skal være godkendt og fremgå af Tilbudsportalen for at kunne indgå i kommunens forsyning. Kommunen kan altså ikke visitere til et tilbud, der ikke fremgår af Tilbudsportalen. Det gælder også for botilbudslignende tilbud.

Botilbudslignende tilbud er boliger med lejekontrakt. Borgerens betaling for boligen kan derfor ikke beregnes efter betalingsbekendtgørelsen, da den kun gælder botilbud efter serviceloven. Der er dermed ikke mulighed for at tage hensyn til borgerens indtægter og andre forpligtelser, når huslejen fastsættes.

Det betyder, at et botilbudslignende tilbud ikke vil være egnet til borgeren, hvis borgeren ikke har råd til at betale den fastsatte husleje. Kommunen skal, i forbindelse med vurderingen af, om borgeren har råd til at bo i boligen, tage hensyn til borgerens indtægt og nødvendige faste udgifter. Vi henviser til principafgørelse 3-19.

Det følger endvidere af vores praksis, at kommunen kan opkræve egenbetaling for både husleje, el og varme og for udgifter, som er en integreret del af botilbuddet. Kommunen skal over for borgeren præcisere, hvilke ydelser som indgår i egenbetalingen. Videre fremgår det, at egenbetalingen ikke må overstige huslejen i sammenlignelige lejeboliger, og at kommunen skal sikre, at borgeren har midler til personlige fornødenheder. Vi henviser til vores principafgørelse 25-18.

Det fremgår af principafgørelse 81-12, at der skal tages hensyn til, at borgeren har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder og til at opfylde sine forpligtelser.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.