principmeddelelse 51-19 om arbejdsskade – personkreds og arbejdets forhold – redning af menneskeliv

256

Principmeddelelsen samler offentliggjort praksis og fastslår

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 10-18, U-10-08, 182-12 og U-16-00. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Alt arbejde for en arbejdsgiver er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Hvis en redningsperson kommer til skade i forbindelse med udførelse af arbejde for sin arbejdsgiver, er han omfattet af de almindelige regler om anerkendelse af ulykker, og udgifterne afholdes af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab.

Loven omfatter også personer, der har været ude for en arbejdsulykke under forsøg på at redde menneskeliv, når forsøget ikke indgår i arbejdet for arbejdsgiveren, men dog sker i sammenhæng med arbejdet. I dette tilfælde refunderes forsikringsselskabets ydelser af statskassen.

Personer, der forsøger at redde menneskeliv, uden det sker i forbindelse med et arbejdsforhold, er også omfattet af loven. I disse tilfælde betaler statskassen ydelserne efter loven.

En ulykke sket i forbindelse med redning af menneskeliv kan anses for omfattet, hvis ulykken er sket i nær tidsmæssig og geografisk tilknytning til den hændelse, der nødvendiggjorde den reddende indsats. Derudover skal den reddende indsats objektivt være nødvendig.

I sag nr. 1 var tilskadekomne i gang med kantsprøjtning af emner. Der opstod røgudvikling, som han forsøgte at slukke med en pulverslukker. Herefter opstod en eksplosion, og han blev slemt forbrændt. Ifølge forsikringsselskabet var brandskaden opgjort til 65 millioner kr.

Ankestyrelsen tiltrådte underinstansens afgørelse om at anerkende et ulykkestilfælde, der skyldtes tilskadekomnes arbejde eller de forhold, hvorunder det var foregået, og med arbejdsgiveren som sikringspligtig arbejdsgiver.

Vi vurderede, at der ikke var tale om forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab. Vi tillagde det afgørende betydning, at han var antaget til at udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, og at ulykken indtraf i forbindelse med dette arbejde. Det forhold, at tilskadekomne medvirkede til at begrænse omfanget af ulykken, kunne ikke i sig selv føre til, at tilfældet skulle henføres under bestemmelsen om redning af menneskeliv m.m.

I sag nr. 2 blev en mekaniker A klemt fast under en bil på et autoværksted. En mekanikerkollega B løftede den tunge bil for at flytte den fastklemte mekaniker og fik vedvarende lænderygsmerter.

Ankestyrelsen vurderede, at redningsforsøget ikke var omfattet af bestemmelsen om forsøg på at redde menneskeliv. Vi lagde vægt på, at redningspersonen (mekanikerkollega B) var antaget til at udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, og at ulykken skete i forbindelse med dette arbejde.

De almindelige regler om anerkendelse af ulykker skulle anvendes, og udgifterne afholdes af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab.

I sag nr. 3 blev en hjemmeplejeleder bidt i hånden, da hun forsøgte at hjælpe en tilfældig forbipasserende kvinde, der fik et ildebefindende med krampeanfald ud for tilskadekomnes arbejdsadresse.

Ulykken var omfattet af lovens bestemmelse om forsøg på redning af menneskeliv, hvor dette ikke indgik i arbejdet for arbejdsgiveren, men dog skete i forbindelse med arbejdet.

I sag nr. 4 blev en medarbejder hos et firma tilkaldt til et færdselsuheld på en stærkt befærdet offentlig vej i morgentrafikken. Han dirigerede trafikken, da politiet endnu ikke var ankommet. Kort efter, at han var tilkaldt, blev han selv påkørt af en bilist, der kørte ind over cykelstien.

Ankestyrelsen vurderede, at han deltog i et forsøg på at redde menneskeliv. Det skete ikke som en del af den pågældendes arbejde, men skete i sammenhæng med arbejdet, da den pågældende var mødt på arbejdet, og da det var vagten på hans arbejdsplads, der bad ham om at yde assistance.

I sag nr. 5 blev en mandlig pædagog i sin fritid under bytur med to kammerater, udsat for et voldeligt overfald og råbte advarende til kammeraterne. Den ene kammerat nåede at undvige det voldelige overfald, mens den anden kammerat blev overfaldet næsten samtidig med tilskadekomne.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke forelå forsøg på redning af menneskeliv i lovens forstand. Pædagogen var således ikke omfattet af personkredsen.

Begrundelsen for afgørelsen i relation til den ene kammerat var, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at denne kammerat havde været i livsfare, og at pædagogens konkrete indgriben i form af advarende råb ikke kunne anses for tilstrækkeligt til, at der forelå et redningsforsøg i lovens forstand.

Begrundelsen for afgørelsen i relation til den anden kammerat var, at pædagogen og denne kammerat blev overfaldet næsten samtidig, og at der derfor ikke forelå et redningsforsøg i lovens forstand.

Baggrund for at offentliggøre denne principmeddelelse:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 10-18, U-10-08, 182-12 og U-16-00.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Ankestyrelsen har offentliggjort principmeddelelsen for at tydeliggøre og samle de spørgsmål, der er behandlet tidligere. Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse.

Gældende regler

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019.

• § 2, stk. 1, om at personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter lovens §§ 5-7.

• § 4, stk. 1, om at alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen

• § 4, stk. 2, nr. 3, om at personer, der udfører forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle eller kulturelle tab, også er omfattet af arbejdsskadesikringen, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde

• § 4, stk. 2, nr. 4, om forsøg på at redde menneskeliv her i landet, uden at forsøget er en naturlig del af den pågældendes arbejde

• § 5 om at en arbejdsskade er en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under

• § 6, stk. 1, om at en ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

• § 49, stk. 1, om at ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, jf. dog § 10 a

• § 49, stk. 5, om at når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, af statskassen.

Praksis

Kasserede:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af følgende tidligere principmeddelelser, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

10-18, U-16-00, U-10-08 og 182-12: om redning af menneskeliv

Vejledninger

Vi har også anvendt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udaterede notat om ”Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab”

• Pkt. 4 om tilskadekomst ved redningsforsøg i forbindelse med arbejdet, jf. § 4 stk. 2, nr. 3,

• Pkt. 5 om tilskadekomst ved forsøg på at afværge større materielle og kulturelle tab, jf. § 4, stk. 2, nr. 4

De konkrete afgørelser, der dannede grundlag for de tidligere principmeddelelser

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 10-18 (U-42-01), j.nr. 103083-01

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 – §§ 1 og 9, nr.1

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1, der skyldtes sikredes arbejde eller de forhold, hvorunder det var foregået, og med arbejdsgiveren som sikringspligtig arbejdsgiver efter lovens § 6, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede var beskæftiget hos sin arbejdsgiver, hvor der på skadedagen opstod røgudvikling på gulvet i et rum, hvor han var ved at sprøjte kantemner. Han forsøgte at slukke røgen/ilden med en pulverslukker. Der opstod en eksplosion, hvorved han blev forbrændt.

Ankestyrelsen vurderede, at bestemmelsen i lovens § 3, stk. 3, ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor sikrede kommer til skade under udførelse af arbejde for sin arbejdsgiver. Det forhold, at sikrede medvirkede til at begrænse omfanget af ulykken kunne ikke i sig selv føre til, at tilfældet skulle henføres under lovens § 3, stk. 3. Det var således tillagt afgørende betydning, at han var antaget til at udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, jf. lovens § 1, og at ulykken indtraf i forbindelse med dette arbejde.

Ankestyrelsen bemærkede, at loven i § 3, stk. 3, tager sigte på den situation, hvor en person kommer ind på en virksomheds område og herefter deltager i forsøg på at afværge større tab, og derved kommer til skade. Denne person er kendetegnet ved ikke at være i et antagelsesforhold til virksomheden, hvor ulykken er opstået, og vil derfor ikke opfylde lovens § 1 og § 9, nr. 1.

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 10-18, j.nr. 2017-5012-57383

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som er ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017.

• § 2, stk. 1, om at personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter lovens §§ 5-7.

• § 4, stk. 1, om at alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen

• § 4, stk. 2, nr. 3, om at personer, der udfører forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle eller kulturelle tab, også er omfattet af arbejdsskadesikringen, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde

• § 5, om at en arbejdsskade er en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under

• § 6, stk. 1, om at en ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

• § 49, stk. 1, om at ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, jf. dog § 10 a

• § 49, stk. 5, om at når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, af statskassen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Vi har genoptaget spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag

• Vi fastholder vores afgørelse af 12. oktober 2016 om, at ulykken den 29. marts 2013, hvor du fik vedvarende lænderygsmerter, da du løftede en 300-500 kg tung personbil, som din kollega var fastklemt under, er en arbejdsskade

• Ulykken er ikke omfattet af arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forsøg på at redde menneskeliv

Vores afgørelse af 12. oktober 2016 gælder derfor fortsat.

Dette betyder ikke noget for dig, men det betyder, at X Forsikring skal betale udgifterne.

Begrundelsen for beslutningen om at genoptage din sag efter ulovbestemte regler

Sådan vurderer vi sagen

Ved vores afgørelse af 12. oktober 2016 anerkendte vi ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 6.

Vi tog ikke stilling til, om ulykken var sket under forsøg på at redde menneskeliv.

Forsikringsselskabet gjorde den 30. marts 2017, i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om godtgørelse for varigt mén, indsigelse mod vores afgørelse om anerkendelse. Forsikringsselskabet gjorde gældende, at sagen skulle behandles efter arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, om forsøg på at redde menneskeliv.

Det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at vi ikke har taget stilling til, om ulykken skete under forsøg på at redde menneskeliv.

Vi ser derfor på din sag igen.

Om reglerne

Vi genoptager på ulovbestemt grundlag, hvis

• der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse, eller

• der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller

• myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl

Begrundelsen for afgørelsen om at fastholde vores afgørelse af 12. oktober 2016 om at anerkende ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade

Sådan vurderer vi sagen

Der er ikke godtgjort forhold, som kan begrunde, at vi ophæver vores afgørelse af 12. oktober 2016 og træffer en anden afgørelse. Afgørelsen er således ikke ugyldig, og afgørelsen kan heller ikke tilbagekaldes. Vi fastholder derfor afgørelsen om at anerkende ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at det forhold, at vi ved vores afgørelse af 12. oktober 2016 ikke tog stilling til, om ulykken var omfattet af arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forsøg på at redde menneskeliv, ikke har betydning hverken for afgørelsens resultat eller begrundelsen for afgørelsen.

I den vurdering er indgået, at arbejdsskadesikringslovens særlige bestemmelse om, at fx personer, der pådrager sig en arbejdsskade i form af en ulykke under forsøg på at redde menneskeliv, også er berettigede efter loven, ikke ændrer på betingelserne for at anerkende en arbejdsskade i form af en ulykke.

Bestemmelsen har derimod alene den retsvirkning, at forsikringsselskabets ydelser refunderes af statskassen og ikke som ellers betales af forsikringsselskabet.

Vi lægger også vægt på, at der ikke er kommet nye oplysninger af så væsentlig betydning, at vi med en vis sandsynlighed ville have truffet en anden afgørelse, hvis vi havde haft oplysningerne ved den tidligere afgørelse. Der er heller ikke sket ændring af retsregler eller retspraksis med tilbagevirkende kraft, og der er ikke begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Vi henviser derfor i det hele til vores afgørelse af 12. oktober 2016, der således fortsat gælder.

Vi har forstået forsikringsselskabets mail af 30. marts 2017 som en indsigelse mod vores afgørelse af 12. oktober 2016 om anerkendelse. Mailen kan efter vores vurdering ikke forstås som en klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om godtgørelse for varigt mén.

Vi lægger vægt på, at forsikringsselskabet i mailen af 30. marts 2017 bl.a. skrev:

”Tak for jeres afgørelse af 8. marts 2017 vedrørende anerkendelse & mén. Begrundelse for anken:

* Vi mener denne skal behandles under Arbejdsskadelovens § 4, stk. 2, nr. 3. Redning af menneskeliv. På baggrund af ovenstående anker vi jeres afgørelse. ”

Dette må opfattes som udtryk for, at forsikringsselskabet alene gør gældende, at Ankestyrelsen i afgørelsen af 12. oktober 2016 burde have taget stilling til, om den i øvrigt af forsikringsselskabet ubestridte ulykke var sket under forsøg på at redde menneskeliv. Vi bemærker i den forbindelse, at afgørelsen om at anerkende ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade alene er truffet af Ankestyrelsen, idet Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ved afgørelsen af 9. december 2015 afslog anerkendelse.

Du har heller ikke klaget over afgørelsen om godtgørelse varigt mén.

Det gør ikke nogen forskel for vores vurdering af klagespørgsmålet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har oversendt sagen til Ankestyrelsen med bemærkning både om, at de ikke kan ændre Ankestyrelsens afgørelser, og om, at de fastholder afgørelsen om godtgørelse for varigt mén.

Begrundelsen for afgørelsen om, at ulykken den 29. april 2013 ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forsøg på at redde menneskeliv

Sådan vurderer vi sagen

Vi vurderer, at ulykken den 29. april 2013, hvor du fik vedvarende lænderygsmerter, skete under dit forsøg på at redde menneskeliv, mens du udførte arbejde for din arbejdsgiver. Ulykken er derfor ikke omfattet af den særlige bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3.

Den personkreds, der er sikret efter arbejdsskadeloven, omfatter primært personer, der udfører arbejde for en arbejdsgiver her i landet. Alt arbejde, der udføres for arbejdsgiveren, er omfattet af arbejdsskadesikringen.

Den sikrede personkreds omfatter også personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Denne bestemmelse omfatter derimod ikke redningsforsøg, hvor redningspersonen kommer til skade under udførelsen af arbejde for sin arbejdsgiver.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du er mekaniker på et autoværksted og den 29. april 2013 udførte arbejde for din arbejdsgiver, da du fik en rygskade, idet du løftede en tung bil, som din mekanikerkollega var fastklemt under.

Du var således antaget til at udføre arbejde for din arbejdsgiver, og ulykken skete i forbindelse med dette arbejde.

Dette fremgår af vores principafgørelse U-42-01, der nu er indarbejdet i vores nye principafgørelse om forsøg på at redde menneskeliv. I den sag, som principafgørelsen vedrører, var sikrede i gang med at udføre arbejde for arbejdsgiveren. Der opstod en røgudvikling, som sikrede forsøgte at slukke med en brandslukker for at afværge et større materielt tab. Herefter skete der en eksplosion, og sikrede blev forbrændt. Brandskaden var opgjort til 65 millioner kroner.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var tale om forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab. Vi tillagde det afgørende betydning, at sikrede var antaget til at udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, og at ulykken indtrådte i forbindelse med dette arbejde.

Det forhold, at sikrede medvirkede til at begrænse omfanget af ulykken kunne ikke i sig selv føre til, at tilfældet skulle henføres under bestemmelsen om forsøg på at redde menneskeliv mm.

Afgørelsen i din sag betyder, at udgifterne betales af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, dvs. X Forsikring.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, din besvarelse af X Forsikrings spørgeskema den 12. maj 2013 og politirapporten, optaget i forbindelse med ulykken den 29. april 2013.

Om reglerne

Den sikrede personkreds omfatter primært personer, der udfører arbejde for en arbejdsgiver her i landet. Alt arbejde, der udføres for arbejdsgiveren, er omfattet af arbejdsskadesikringen. Den sikrede personkreds omfatter endvidere personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse U-10-08, j.nr. 1215730-07

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 – §§ 2, stk. 1 og 4, stk. 2, nr. 3

Sagsfremstilling:

En leder for nogle hjemmehjælpere i T kommune blev tilkaldt af sine medarbejdere, der prøvede at hjælpe en tilfældig forbipasserende kvinde, som var blevet ramt af kramper. Kvinden fik ildebefindende, mens hun opholdt sig på gaden ud for den arbejdsadresse, hvor hjemmehjælperne og deres daglige leder holdt til.

Lederens opgave var at rådgive og vejlede hjemmehjælperne, der alle var ansat i T kommune. Lederen forsøgte at bistå kvinden, og blev i den forbindelse bidt i højre hånd.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte tilskadekomsten som en ulykke og henførte sikringspligten til T kommune, som havde ansat lederen.

Forsikringsselskabet klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at lederen ikke var på arbejde og omfattet af loven, da hun blev bidt i hånden af den forbipasserende kvinde, der havde kramper.

Ankestyrelsen indhentede supplerende oplysninger om det faktiske hændelsesforløb.

Lederen oplyste, at hun blev tilkaldt af sine medarbejdere, der først havde forsøgt at hjælpe kvinden på gaden. Da lederen så hende, havde kvinden kramper og var blåviolet i hovedet.

Arbejdsskadestyrelsen udtalte over for Ankestyrelsen, at lederen var omfattet af lovens bestemmelse om forsøg på redning af menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2, dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af lovens regler om personkreds og indsats i forbindelse med forsøg på redning af menneskeliv, når dette ikke indgik i arbejdet for arbejdsgiveren.

Afgørelse:

Lederen kom til skade under forsøg på redning af menneskeliv, mens hun var på arbejde, der ikke omfattede redning af menneskeliv.

Den sikrede personkreds omfatter primært personer, der udfører arbejde for en arbejdsgiver her i landet. Alt arbejde, der udføres for arbejdsgiveren, er omfattet af arbejdsskadesikringen.

Den sikrede personkreds omfatter endvidere personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Den sikrede personkreds omfatter endvidere personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, § 4, stk. 2, nr. 4.

Det er en betingelse for at anerkende en skade, at den er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Ankestyrelsen vurderede, at lederen kom til skade på et tidspunkt, hvor hun forsøgte at redde menneskeliv, og at denne handling ikke skyldtes hendes ansættelse som leder af hjemmeplejen i T kommune, men dog skete i sammenhæng hermed.

Ankestyrelsen henførte således ulykken under lovens § 4, stk. 2, nr. 3. Herefter skulle forsikringsselskabet udrede eventuel erstatning, hvorefter selskabet kunne få refunderet dets udlæg efter anmodning til Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 49, stk. 5.

Sag nr. 4, tidligere principmeddelelse 182-12, j.nr. 1201327-12

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 – §§ 2 og 4

Afgørelse:

Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om anerkendelse af en skade, som du var udsat for den 4. maj 2011.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, hvornår man er omfattet af loven under redning af menneskeliv.

Resultatet er

• Den anmeldte hændelse indtraf under forsøg på at redde menneskeliv her i landet, da forsøget uden at være arbejde dog skete i sammenhæng med sådant arbejde.

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen om lovens personkreds

Vi vurderer, at du kom til skade under forsøg på redning af menneskeliv, mens du var på arbejde. Det arbejde, du er ansat til at udføre, omfatter ikke redning af menneskeliv, men hændelsen er alligevel omfattet af loven, da den skete i sammenhæng med dit arbejde.

Vi vurderer, at der var behov for at sikre omgivelserne, således at der kunne udføres en tilstrækkelig reddende indsats i forhold til den påkørte cyklist. Vi vurderer derfor, at din indsats i forbindelse med trafikuheldet kan betegnes som forsøg på redning af menneskeliv.

Vi vurderer også, at din deltagelse med at dirigere trafikken ved færdselsuheldet ikke var arbejde udført for din arbejdsgiver, og hændelsen er derfor ikke omfattet af lovens § 2.

Vi har lagt vægt på, at du var mødt på arbejde, da du af vagten på arbejdet blev kaldt ud til færdselsuheldet umiddelbart foran din arbejdsplads, og hændelsen skete derfor i sammenhæng med dit arbejde.

Vi har også lagt vægt på, at der var tale om en færdselsulykke på en stærkt trafikeret vej, og at der er tale om et kort hændelsesforløb fra påkørslen af cyklisten, til du kan anses for at være ankommet til stedet og frem til, at du blev påkørt. Der er derfor ikke gået så lang tid efter færdselsuheldet, at du ikke længere havde grund til at opholde dig på stedet som led i forsøg på redning af menneskeliv.

Videre har vi lagt vægt på, at politiet ikke var ankommet til færdselsulykken, da du blev påkørt. Det er oplyst, at politiet først ankom kl. 7.15. På trods af at scenen er beskrevet som rolig, dog med en lang bilkø, vurderer vi, at der fortsat var behov for at trafikken blev dirigeret. Dette bliver understøttet af, at du blev påkørt af en trafikant, som kørte op over cykelstien.

Vi har lagt til grund, at du er ansat som installatør hos xxx. Du var mødt på arbejde på adressen xxx i xxx den 4. maj 2011, da der klokken cirka 6.30 skete et færdselsuheld i t-krydset xxx/xxx umiddelbart foran din arbejdsplads. Ved færdselsuheldet var en cyklist blevet påkørt, og en ambulance var blevet tilkaldt. På opfordring fra vagten på din arbejdsplads, gik du ud for at hjælpe til. Du hjalp til med at dirigere trafikken på den stærkt befærdede vej, så ambulancefolkene kunne hjælpe den tilskadekomne cyklist. Du blev påkørt cirka klokken 6.50, da en bilist forsøgte at komme forbi ulykkesstedet.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse U-10-08 taget stilling til, hvorvidt en hjemmeplejeleders tilskadekomst, i forbindelse med hjælp til en tilfældig forbipasserende, som havde fået et krampeanfald foran hjemmeplejelederens arbejdsplads, kunne anses for at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Den sikrede personkreds omfatter primært personer, der udfører arbejde for en arbejdsgiver her i landet. Alt arbejde, der udføres for arbejdsgiveren, er omfattet af arbejdsskadesikringen. Den sikrede personkreds omfatter endvidere personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Oplysningerne fremgår særligt af vagtrapporten af 4. maj 2011.

Bemærkninger til klagen

Din arbejdsgiver har oplyst, at du var under vagtens instruktions-beføjelse. Hvis du havde nægtet at assistere ved trafikuheldet, ville du være blevet indberettet til nærmeste chef. Selv hvis chefen ikke havde handlet, ville indberetningen have medført mobning, og du kunne være nødsaget til at søge en ny arbejdsplads. Videre henviser din arbejdsgiver til, at det holdnings- og samfundsmæssigt havde været fatalt, hvis du havde nægtet at assistere ved færdselsulykken. Endelig oplyser din arbejdsgiver, at du var på vej tilbage fra yderste kørebane, da en bilist kørte op over cykelstien og påkørte dig.

Vi bemærker, at vi vurderer, at hændelsen ikke er omfattet af lovens § 2, da hændelsen ikke er sket i forbindelse med arbejde udført for din arbejdsgiver.

Vi har ikke forholdt os til, hvorvidt manglende assistance ved færdselsulykken havde været fatalt holdnings- og samfundsmæssigt, da vi vurderer, at dette ikke er relevant i forhold til vurderingen af, om hændelsen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det relevante er, at du efter vores vurdering udførte forsøg på redning af menneskeliv, da skaden skete i sammenhæng med dit arbejde uden.

Vi henviser i øvrigt til vores begrundelse ovenfor.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

• Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 6. september 2011. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af din skade som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven

• klagen til Ankestyrelsen

• Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Sag nr. 5, tidligere principmeddelelse U-16-00, j.nr. 106359-99

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 – §§ 3, nr. 4 og 9, stk. 1

Sagsfremstilling:

Det fremgik af sagen, at en pædagog, der var beskæftiget med opsøgende arbejde blandt misbrugere og kriminelle i sin fritid, blev slået ned, da han om natten var på vej hjem gennem byen sammen med 2 af sine kammerater. Pædagogen og hans kammerater blev stoppet af en mand, der spurgte den ene kammerat, om han havde nogle cigaretter. Mandens venner var på vej over mod klubpædagogen og i gruppen genkendte han en fra sit opsøgende arbejde i klubregi. Pædagogen, der opfattede gruppen som truende, prøvede at tale gruppen til fornuft, men både han og den anden kammerat blev slået ned.

Af politirapporten fremgik det, at pædagogen og hans kammerat blev slået ned nogenlunde samtidig.

Arbejdsskadestyrelsen afviste det anmeldte tilfælde som en arbejdsskade efter lovens § 9, nr 1. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at tilfældet ikke var sket under pædagogens arbejde, men i fritiden. Ifølge pædagogens egne oplysninger blev han overfaldet, da han ville hjælpe en kammerat, der var blevet overfaldet.

Pædagogens fagforbund anmodede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen med henblik på en vurdering af, om skaden kunne anerkendes efter lovens § 3, nr. 3 eller 4. Det blev anført, at

pædagogen kom ud for tilfældet som følge af sit særlige arbejde med misbrugere, “gadebørn” og deslige. Desuden, at pædagogen blev overfaldet som følge af, at han forsøgte at redde en kammerat.

Arbejdsskadestyrelsen afviste forbundets anmodning om genoptagelse. Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der dokumenterede, at der var sket et ulykkestilfælde i lovens forstand.

Forbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af at anerkende den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1. Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at overveje, om der på grundlag af oplysninger indsendt i forbindelse med klagen var grundlag for at anerkende hændelsen efter reglerne i lovens § 3, stk. 4.

Arbejdsskadestyrelsen indhentede herefter udskrift af dombogen for straffesager i forbindelse med rettens dom. Rettens flertal fandt det bevist, at pædagogen og den ene af hans kammerater var udsat for vold, som det var beskrevet i anklageskriftet, men at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis til domfældelse af de tiltalte. Mindretallet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt bevis til domfældelse af de tiltalte på nær en tiltalt.

Arbejdsskadestyrelsen afviste, at pædagogen var komme til skade under forsøg på redning af menneskeliv. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at de afgivne forklaringer fra pædagogen og hans 2 kammerater til politiet i forbindelse med anmeldelsen af overfaldet ikke dokumenterede, at han kom til skade, fordi han skred ind overfor voldsmændene, medens disse overfaldt hans kammerat. Som forklaringerne fremstod i politirapporten var der tale om et samlet forløb, hvor pædagogen og hans kammerat blev slået ned så godt som samtidigt.

Forbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det var anført, at der ved ulykken var tale om en nærmest livsfarlig vold, og at dette blev udført af voldsmænd, hvor pædagogen genkendte 2 af voldsmændene fra sit arbejde med misbrugere og kriminelle. Endvidere anførte forbundet, at Ankestyrelsen burde have forståelse for, at ikke alt kunne læses ud af en politirapport, og at pædagogen af hensyn til sin familie og sig selv havde “sænket cigaren”.

Ankestyrelsen har efterfølgende indhentet udskrift af retsbogen for straffesager i forbindelse med byrettens dom.

Det fremgik af pædagogens forklaring, at han sammen med sine to kammerater mødte fem mørklødede mænd, der kom gående på den anden side af gaden. En af disse personer gik målrettet mod den ene kammerat og bad om cigaretter. De fire øvrige gik målrettet mod pædagogen på en måde, som han opfattede som truende, og han sagde til sine kammerater, at de skulle sørge for at komme væk. Inden de nåede at komme væk, blev pædagogen omringet af fire personer, og kort efter så han den anden kammerat blive slået ned, hvorefter de fire personer kastede sig over pædagogen og slog og sparkede ham i hovedet og på kroppen. Voldsmændene løb væk, da en bilist kom forbi og råbte, at politiet var tilkaldt.

Desuden fremgik det af den anden kammerats forklaring, at 4-6 mennesker løb over til den side af vejen, hvor pædagogen og hans kammerater befandt sig. De pågældende personer ville ikke acceptere, at de ikke kunne købe cigaretter. Personerne opførte sig truende. Da hans kammerat vendte sig for at gå, blev han slået ned bagfra, hvorefter han råbte til pædagogen, at han var slået ned. Da hans kammerat vågnede op igen, så han personerne stå og tæve løs og sparke på pædagogen. På et tidspunkt løb voldsmændene væk fra stedet.

Endvidere fremgik det af den ene kammerats forklaring, at pædagogen og hans kammerater gik stille og roligt på gaden, da 4-5 mennesker kom hen til klubpædagogen og hans kammerater. Denne kammerat blev bedt om en cigaret, der medførte modspørgsmålet “har du 1000 kr.§”. Pædagogen og kammerat II var kommet foran kammerat I, og han blev opfordret til at komme væk fra stedet. Kammerat I løb frem og forbi pædagogen og kammerat II, hvorefter kammerat I så, at de fire personer slog løs på pædagogen. Gerningsmændene løb væk.

Afgørelse:

Pædagogen var ikke omfattet af bestemmelsen i lovens § 3, nr. 4, om forsøg på redning af menneskeliv i forbindelse med den anmeldte skade.

Ankestyrelsen lagde til grund, at pædagogen og kammerat II blev slået ned om natten den 5. april 1997, og at kammerat I nåede at undslippe et voldeligt overfald.

For at en person kan anses for at være omfattet af bestemmelsen i lovens § 3, nr. 4, er det en betingelse, at situationen på tidspunktet for hændelsen med rimelighed kan bedømmes som indebærende en truende livsfare, og at hændelsen sker for at afværge en påregnelig livsfare for en eller flere personer.

I forhold til kammerat I var begrundelsen for afgørelsen, at det ud fra de afgivne forklaringer, ikke var tilstrækkelig sandsynliggjort, at kammerat I var i livsfare, og at pædagogens indgriben i form af advarende råb ikke kunne anses for tilstrækkeligt til, at der forelå et redningsforsøg i lovens forstand.

I forhold til kammerat II var begrundelsen for afgørelsen, at pædagogen og kammerat II blev overfaldet næsten samtidig, og der forelå derfor ikke et redningsforsøg i lovens forstand.

Der var således ikke dokumentation for skade opstået under forsøg på redning af menneskeliv i forhold til pædagogens to kammerater.

Ankestyrelsen lagde vægt på pædagogens forklaring til retsbogen om overfaldet og ved anmeldelsen samt hans oplysninger til politiet. Heraf fremgik det, at pædagogen råbte advarende til kammerat I, da han blev kontaktet af en af ham ubekendt person med anmodning om køb af en cigaret. Kammerat I nåede at undslippe. Endvidere fremgik det, at pædagogen og kammerat II blev slået ned stort set samtidigt.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer