principmeddelelse 53-19 om arbejdsskade – personkreds og arbejdets forhold – færden til og fra arbejde

256

Principmeddelelsen samler offentliggjort praksis og fastslår

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 35-14 og U-13-01 og U-11-00. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Ulykker, der sker under transport til og fra arbejde, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Færden på offentlig vej eller gade sker derfor som udgangspunkt på egen og ikke arbejdsgiverens risiko.

Kun i de tilfælde, hvor tilskadekomnes færden skyldes hensynet til udførelsen af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, bærer arbejdsgiveren risikoen herfor, således at en eventuel skade kan anerkendes.

I sag nr. 1 havde tilskadekomne parkeret sin bil i et parkeringsanlæg, som var placeret udenfor arbejdsgivers matrikel, og faldt på den offentlige vej foran indgangen til arbejdspladsen.

Ankestyrelsen vurderede, at en aftale mellem arbejdsgiver og de ansatte om at udstede parkeringskort til et offentligt parkeringshus ikke kunne føre til, at en skade skyldtes arbejdets forhold. Det samme gælder, når arbejdsgiver henviser til parkering på et område, der er placeret udenfor det egentlige arbejdssted.

I sag nr. 2 kom en ansat i en lufthavn til skade under færdsel på offentlig vej mellem arbejdsstedet og et parkeringsareal, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed.

Ankestyrelsen vurderede, at skaden ikke skyldtes arbejdets forhold. Vi lagde vægt på, at skaden var sket efter det tidspunkt, hvor arbejdstiden var endeligt ophørt, og hvor arbejdsgiverens risiko således var ophørt. Vi lagde også vægt at skaden indtraf på en offentlig vej, hvor arbejdsgiveren ikke havde nogen pligt til ren- eller vedligeholdelse.

I sag nr. 3 kom en ansat i et fiskerifirma til skade på havneområdet under sin færden fra omklædningsrummet til kajen, hvor han skulle føre tilsyn med bådene.

Ankestyrelsen vurderede, at skaden måtte anses for sket under den ansattes færden på arbejdsstedet.

I sag nr. 4 var en bryggeriarbejder udsat for en faldulykke, da hun kom til skade under færdsel på en adgangsvej til arbejdsstedet. Vejen var ejet af virksomheden, og der var grundet reparationsarbejde lagt nogle træplader på fortovet, som vippede op og forårsagede faldet.

Ankestyrelsen vurderede, at skaden var sket under forhold på arbejdsstedets område, og således skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik.

Baggrund for at offentliggøre denne principmeddelelse:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 35-14 og U-13-01 og U-11-00. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Ankestyrelsen har offentliggjort principmeddelelsen for at tydeliggøre og samle de spørgsmål, der er behandlet tidligere. Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse.

Gældende regler

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019.

• § 4, stk. 3, om skader opstået under befordring til og fra arbejde samt færden på arbejdspladsen

• § 5 om ulykker der skyldes arbejdet eller de forhold, det er foregået under

Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde (befordringsbekendtgørelsen) nr. 1606 af 9. december 2016.

Praksis

Kasserede:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af følgende tidligere principmeddelelser, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

35-14, U-13-01 og U-11-00: om til og fra arbejde – færden på vej

De konkrete afgørelser, der dannede grundlag for de tidligere principmeddelelser

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 35-14, j.nr. 2014-5012-05305

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om arbejdsskadesikring – lovebekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 – § 5

Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde (befordringsbekendtgørelsen) nr. 939 af 26. november 2003.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om anerkendelse af en skade, som du var udsat for den 16. maj 2012, da du faldt på vej over gaden ude foran indgangen til din arbejdsplads.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, om skader opstået på offentlig vej i forbindelse med befordring til og fra arbejde, skyldes arbejdet eller de forhold, som det er foregået under.

Resultatet er

skaden i højre skulder er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at skaden den 16. maj 2012 ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Skaden kan derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at du den 16. maj 2012 faldt ude foran indgangen til din arbejdsplads. Skaden skete inden arbejdstids start.

Vi har tillige lagt vægt på, at du havde parkeret din bil i et parkeringsanlæg, som er delvist betalt af din arbejdsgiver. Parkeringsanlægget er placeret under et offentligt indkøbscenter og ikke på arbejdspladsens matrikel.

Parkeringsanlægget er ikke forbundet med arbejdspladsens matrikel via veje, stier eller lignende, men du skal krydse en offentlig vej for at komme fra parkeringsanlægget og over til din arbejdsplads.

Du var dermed ikke på arbejdspladsens område, men på offentlig vej under befordring til arbejde. Din arbejdsgiver har ikke haft nogen indflydelse på din færden og har ikke haft pligt til at sikre sig, at færden kunne ske sikkert.

Du har oplyst, at du den pågældende dag medbragte morgenbrød, hvilket du var pålagt at gøre. Din arbejdsgiver har oplyst, at du ikke var pålagt at medbringe morgenbrød, men medarbejderne medbringer morgenbrød efter et rullende skema.

Disse oplysninger kan ikke ændre vores vurdering om, at skaden ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Indkøb af morgenbrød efter et rullende skema hører ikke under arbejdets forhold og arbejdsgiver bærer ikke risikoen herfor.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

En skade kan kun anerkendes som en ulykke, hvis skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik.

Vi bemærker, at en tilskadekomst, der opstår i forbindelse med befordring til og fra arbejde normalt ikke er omfattet af loven. Det medfører, at færden på offentlig vej eller gade som udgangspunkt sker på egen og ikke på arbejdsgiverens risiko.

Kun i de tilfælde, hvor den sikredes færden skyldes hensynet til udførelsen af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, bærer arbejdsgiveren risikoen herfor, således at der kan ske anerkendelse af en eventuel skade.

Dette indebærer, at der ikke kan ske anerkendelse af en skade, der opstår uden for arbejdsstedets område, alene fordi arbejdsgiveren og de ansatte har indgået en aftale om udstedelse af parkeringskort eller henvist til parkering til et areal, der er placeret uden for det egentlige arbejdssted.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, din besvarelse af spørgeskema af 28. januar 2013, brev fra advokat af 12. februar 2013 og 5. marts 2013, brev fra dig af 28. juni 2013 og brev fra din arbejdsgiver af 3. september 2013.

Bemærkninger til klagen

I klagen af 20. december 2013 har forsikringsselskabet oplyst, at der ikke er nogen forklaring på, hvorfor du faldt, og der er intet der forklarer, at det er arbejdets forhold, der er årsag til faldet.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved vores behandling af sagen og at vi efter en samlet vurdering finder, at din skade ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, da skaden ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen.

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse U-13-01, j.nr.100863-00

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 – § 9, nr.1

Afgørelse:

Det fremgår af sagen, at sikrede faldt og slog baghovedet under færden fra arbejdsstedet, der var beliggende på et lufthavnsområde, til en parkeringsplads, som var stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Parkeringspladsen, som sikrede benyttede, lå uden for arbejdsstedets område. Sikrede faldt mellem arbejdsstedet og parkeringspladsen.

På Arbejdsskadestyrelsens forespørgsel anførte arbejdsgiveren, at det selskab, der driver lufthavnen foretager placering af medarbejdernes parkeringsmuligheder, og at etableringen tager sit udgangspunkt i byggereglementet. Afstanden fra arbejdsstedets virksomhedsområde og parkeringspladsen er ca. 100 meter. Arbejdsgiveren har et antal P-kort til lufthavnsparkeringens P-pladser, som medarbejderne skriftligt kan ansøge om. Ansvaret for vedligeholdelse af vejene mellem arbejdsstedet og parkeringsarealet påhviler lufthavnsselskabet.

Sikredes forbund anførte, at arbejdsgiveren har ansvaret i henhold til arbejdsskade-forsikringsloven for pågældendes tilskadekomst, da denne skete på vej fra arbejdspladsen til et parkeringshus, hvor arbejdsgiveren stiller parkeringsbilletter til rådighed for de ansatte.

Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der tale om en ulykke, som var omfattet af loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at arbejdsgiveren havde et antal P-kort til lufthavnsparkeringens P-pladser, og at parkeringspladsen derfor var en del af virksomhedens område, og at sikrede retligt var omfattet af loven. Endvidere lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at sikrede under færden mellem virksomheden og parkeringspladsen var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da pågældende faldt på en glat vej, hvorved han pådrog sig et nakketraume.

Arbejdsskadestyrelsen uddybede begrundelsen for anerkendelsen af hændelsen. Det fremgår heraf, at der var lagt vægt på, at sikrede faldt på en glat vej, som lå mellem virksomheden og parkeringspladsen.

Det var anført, at placeringen af medarbejdernes parkeringsmuligheder var foretaget af lufthavnsselskabet. Arbejdsgiveren havde et antal P-kort til lufthavnsparkeringens P-pladser, og de ansatte kunne skriftligt ansøge om et sådant P-kort.

Arbejdsskadestyrelsen henviste videre til, at i visse tilfælde er arbejdsstedets område delt af offentlig vej eller gade, f.eks. således at en virksomheds cykelstald ligger adskilt fra produktionslokalerne. I så fald anses arbejdsstedets dele som en enhed, hvorfor ulykker, der indtræffer ved færden mellem arbejdsstedets dele omfattes af loven, idet man betragter gennemskæringen af arbejdsområdet af en vej eller gade som frembydende en særlig til arbejdsområdet knyttet risiko.

På denne baggrund lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at arbejdsgiveren havde et antal P-kort til lufthavnsparkeringens P-pladser, og at parkeringspladsen derfor var en del af virksomhedens område, og at sikrede retligt var omfattet af loven.

Arbejdsgiverens advokat anførte i klagen, at arbejdsgiveren og lufthavnsselskabet lejer/køber et vist antal parkeringspladser, der er adgang til med parkeringskort. Ordningen administreres, således at interesserede medarbejdere søger om parkeringskort, som der er en vis ventetid på, da der ikke er kort til samtlige ansatte. Ansatte uden parkeringskort kan parkere mod egen betaling som de ansatte, der har erhvervet et parkeringskort. Endvidere kan der parkeres i umiddelbar tilknytning til arbejdsgiverens ejendom.

Sikrede var efter endt arbejde på vej fra arbejdsstedet i lufthavnsselskabet, og han gik på en asfalteret sti langs en vej til parkeringsarealet, der ligger 250-300 meter fra arbejdsstedet. Vejen og den sti, der løber langs hermed, er et offentligt tilgængeligt område, der ikke er ejet af arbejdsgiveren. Området benyttes af en række andre virksomheder, der er beliggende i lufthavnsområdet samt af privatpersoner med ærinde i lufthavnen. Lufthavnsselskabet har renholdelsespligten i forhold til det gældende område.

I denne sag var der ikke tale om færden mellem to områder, der begge kunne betragtes som en del af medarbejderens arbejdssted. Parkeringsarealet var ikke ejet af arbejdsgiveren, og ikke alle medarbejdere havde mulighed for at benytte parkeringsarealet med parkeringskort.

Der er ikke tale om to områder beliggende i umiddelbar forlængelse af hinanden alene delt af en offentlig vej eller gade. Derimod er der tale om en betydelig afstand mellem arbejdsgiverens ejendom og parkeringsarealet. Medarbejderne er ikke i tvivl om, at de har forladt arbejdsgiverens område, når de går ad vejen op mod parkeringsarealet.

Lufthavnen dækker et meget stort område, og arbejdsgiveren har begrænset indflydelse på, hvilke parkeringsarealer, der stilles til rådighed. Der kan således være parkeringsarealer, der ligger væsentligt længere fra arbejdsgiverens ejendom end i denne sag. Forholdene i lufthavnen kan bedst sammenlignes med situationen i Københavns indre by, hvor arbejdsgivere ofte refunderer medarbejdernes omkostninger afholdt til parkometre.

Det er betænkeligt at udvide arbejdsskadebegrebet til tillige at omfatte tilfælde som det foreliggende, hvor skaden indtræffer uden for arbejdsgiverens ejendom, efter arbejdstids ophør og under omstændigheder, hvor selve arbejdets udførelse utvivlsomt er uden betydning for skadens indtræden. Ordlyden af § 9, nr. 1, taler for, at der i denne sag ikke er tale om en hændelse, der er omfattet af loven.

Sikredes fagforbund anførte herefter, at arbejdsgiveren stiller parkeringskort til rådighed, idet det ikke er muligt for samtlige medarbejdere at parkere på det parkeringsareal, der stilles til rådighed i umiddelbar tilknytning til arbejdsstedet.

I forbindelse med flytning af arbejdsstedet fik samtlige medarbejdere et tilbud om parkeringskort, da det ikke længere var muligt at parkere på den gamle virksomhedsgrund. Ansøgningsmuligheden gælder for alle medarbejdere. Parkeringsarealet på arbejdsstedet er forbeholdt gæster og visse ledende medarbejdere, og sikrede havde ikke mulighed for at bruge dette areal. Det var naturligt at udfylde ansøgningen om parkeringskort. Ordningen med parkeringskort er en aftale mellem virksomhed og medarbejder, og arbejdsgiveren er således vidende om, at medarbejderen skal færdes mellem arbejdssted og parkeringsplads.

Forbundet har henvist til, at loven ikke stiller krav om, at parkeringsarealet skal være ejet af arbejdsgiveren for at der er tale om et ansvar.

Forbundet har endvidere anført, at sikrede gik den korteste vej fra arbejdspladsen til parkeringshuset. Sikrede faldt, idet han trådte ud fra stien og over på vejen, og ikke som anført før han nåede frem til den asfalterede sti.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at tilskadekomsten skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, og den anmeldte hændelse kunne således ikke anerkendes som en arbejdsskade efter lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at hændelsen skete på en asfalteret sti, der var anlagt langs med den vej, som ligger mellem arbejdsstedet og den parkeringsplads, hvor sikredes bil holdt parkeret. Parkeringsarealet er ejet af lufthavnsselskabet. Vejen er en offentlig tilgængelig vej, der ligeledes benyttes af andre virksomheders ansatte og af privatpersoner med ærinde i lufthavnen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomsten indtraf efter det tidspunkt, hvor sikredes arbejdstid var endeligt ophørt. Sikredes færden efter den almindelige arbejdstids ophør skyldtes, at han var på vej hen til en parkeringsplads, hvor han havde parkeret sin bil. Sikredes færden foregik ad en offentlig vej, hvortil enhver har adgang. Arbejdsgiveren er ikke pålagt nogen ren- eller vedligeholdelsespligt i forhold til denne vej eller til parkeringsarealet. Arbejdsgiveren har således ikke haft nogen indflydelse på vejens tilstand, og har heller haft pligt til at sikre sig, at færden kunne ske sikkert.

Ankestyrelsen bemærkede, at en tilskadekomst, der opstår i forbindelse med befordring til og fra arbejde normalt ikke er omfattet af loven. Det medfører, at færden på offentlig vej eller gade som udgangspunkt sker på egen og ikke på arbejdsgiverens risiko. Kun i de tilfælde, hvor den sikredes færden skyldes hensynet til udførelsen af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, bærer arbejdsgiveren risikoen herfor, således at der kan ske anerkendelse af en eventuelt skade. Dette indebærer, at der ikke kan ske anerkendelse af en hændelse, der opstår uden for arbejdsstedets område, alene fordi arbejdsgiveren og de ansatte har indgået en aftale om udstedelse af parkeringskort til et areal, der er placeret uden for det egentlige arbejdssted.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse U-13-01, j.nr.103138-00

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 – § 9, nr.1

Afgørelse:

Det fremgår af sagen, at sikrede under arbejde med reparation af garn og tilsyn med både gled på en isbelagt vej, hvorved han slog nakken og var bevidstløs et kort øjeblik.

På Arbejdsskadestyrelsens forespørgsel oplyste arbejdsgiveren, der var sikredes søn, at han overtog fiskerifirmaet den 1. januar 1998 efter sin far. Det var en aftale, at sikrede i det omfang hans helbred kunne klare det, ville bidrag med tilsyn af de både, der hørte til firmaet samt hjælpe med at vedligeholde bundgarnet. Det var i forbindelse med varetagelse af disse pligter, at sikrede faldt på en isglat fordybning.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der var tale om et ulykkestilfælde, der var omfattet af loven. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at sikrede under sit arbejde for fiskerifirmaet var udsat en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da han gled i isglat føre på havneområdet, hvorved han pådrog sig et direkte traume mod nakken/baghovedet.

Forsikringsselskabet, der klagede over Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af sagen, henviste til sikrede redegørelse, hvoraf det fremgik, at der dels var tale om, at hændelsen skete på et offentligt vejareal, som kommunen havde pligt til at renholde, dels at sikrede var på vej til arbejde i forbindelse med tilsyn med både. Forsikringsselskabet fandt ikke, at der var nogle af undtagelsesbestemmelserne, der er nævnt i Friis og Behn´s kommentarer til loven, vedrørende ulykkestilfælde under færden uden for afgrænset arbejdssted, der fandt anvendelse i den konkrete sag.

Under behandlingen af sagen indhentede Ankestyrelsen nærmere oplysninger fra sikrede. Af disse fremgik det, at sikrede gik ind i “det røde bundgarnshus”, hvor der var omklædningsrum og trak i sin kedeldragt. Herefter gik sikrede ned mod kajen for at føre tilsyn med bådene, hvilket var det første han gjorde om morgenen. Da han gik ud af huset, var han ikke opmærksom på islaget, der i nattens løb var blevet dækket af et fint lag sne. Han gled, knaldede hovedet mod asfalten og mistede et kort øjeblik bevidstheden.

Afgørelse:

Ankestyrelsen anerkendte den hændelse sikrede var udsat for, som et ulykkestilfælde, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne fra arbejdsgiver og skadelidte, hvoraf det fremgik, at sikrede begyndte sin arbejdsdag med at klæde om til arbejdstøj i “det røde bundgarnshus” og herefter gik ned mod kajen for at føre tilsyn med bådene.

Ankestyrelsen vurderede, at den del af havneområdet som sikrede færdedes på for at at komme fra omklædningsrummet til sine gøremål måtte anses for at være hans arbejdssted. Ved denne vurdering tog Ankestyrelsen praksis om afgrænsning af arbejdsområdet for så vidt angår søfartsvirksomhed i betragtning. I denne type virksomhed er der særlige risici forbundet med færden på havneområdet, og efter praksis anerkendes derfor et udvidet arbejdsområde, der ikke alene omfatter skibet, hvor sømanden har hyre, men også det havneområde, hvor skibet er lagt til kaj.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse.

Sag nr. 4, tidligere principmeddelelse U-11-00, j.nr.107879-98

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 – § 9, nr.1

Afgørelse:

En fabriksarbejder kom til skade, da hun på vej til den hal, hvor hun arbejdede, gik på en privat vej, som ejedes af virksomheden. På grund af reparationsarbejde var der lagt nogle træplader på fortovet. To kolleger gik før skadelidte og trådte op på pladen. Da kollegerne nåede enden af pladen, vippede den op, og ramte hende, der faldt og slog tommelfingeren.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som en arbejdsskade og lagde vægt på, at skadelidte på arbejdsgivers område var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da hun sammen med to kolleger gik på vejen. Arbejdsskadestyrelsen lagde desuden vægt på, at de to kolleger trådte på enden af en udlagt træplade, som herefter vippede op, da skadelidte skulle træde på træpladen, hvorved hun faldt og beskadigede venstre tommelfinger.

Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen af arbejdsgiveren, der bl.a. anførte, at skadelidte var faldet uden for virksomheden på vej til arbejdet, og at hun ikke havde stemplet ind på virksomhedens område. Arbejdsgiveren anførte i øvrigt, at mindst 300-400 medarbejdere dagligt passerer vejen, og at entreprenøren, som udførte arbejdsopgaver på vejen den dag, via sit forsikringsselskab havde anerkendt ansvaret for skaden.

Der forelå i sagen kortskitser over virksomhedens område, bl.a. med markering af, hvor skaden skete. Det fremgik desuden, at vejen er privat på den strækning, hvor skaden skete, og at den private del af vejen går tværs gennem bryggeriets område.

Skadelidtes fagforening anførte under sagen bl.a., at skadelidte kom til skade, da hun gik fra virksomhedens private parkeringsplads mod porten til produktionsområdet. Vejen kunne spærres med en bom, og der var “indkørsel forbudt for uvedkommende”. Porten, hvor skadelidte skulle stemple ind, lå midt på virksomhedens område og var en af flere portkontroller på området.

Hertil anførte arbejdsgiveren bl.a., at skadelidte ikke var kommet frem til portkontrollen for at stemple ind og på denne måde ikke var på arbejdsområdet. Arbejdsgiveren anførte desuden, at vejen på den pågældende strækning var privat/offentligt, og af det offentlige bliver betragtet som et område, hvor færdselslovens regler gælder. Vejen blev dagligt benyttet af mange trafikanter, som ikke havde tilknytning til virksomheden, uanset at der var opsat advarselsskilt. Bommen var ikke lukket fra kl. 6.00 til kl. 18.00 på hverdage.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at den anmeldte hændelse, hvor skadelidte kom til skade under færdsel på arbejdsstedet på vej til arbejdspladsen, kunne anerkendes som et ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at skaden skete, da skadelidte på vej til sin arbejdsplads, gik på virksomhedens område på en vej, der var ejet af virksomheden. Skaden måtte derfor anses for at være sket under ophold på arbejdsstedets område.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at skadelidte var udsat for en udefra kommende, pludselig indtrædende begivenhed, da en træplade vippede, hvorved hun faldt og slog venstre tommelfinger.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer