principmeddelelse 54-19 om arbejdsskade – færden udenfor arbejdssted – til og fra arbejde – arbejdsgivers interesse

256

Principmeddelelsen samler offentliggjort praksis og fastslår

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af U-6-02 og U-43-01. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Det er arbejdsskadelovens udgangspunkt, at en tilskadekomst, der indtræffer på vej til og fra arbejde, ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da en sådan skade ikke antages at skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.

Dette udgangspunkt kan fraviges i tilfælde, hvor tilskadekomnes færden har en særlig tilknytning til arbejdsforholdet, og dermed overvejende kan anses for at være foregået i arbejdsgiverens interesse.

I sag nr. 1 havde tilskadekomne forud for sin kørsel besluttet at køre til arbejdsgiverens adresse for at hente vigtige forretningspapirer, som han skulle anvende til et forretningsmøde hos en kunde senere samme dag.

Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om kørsel til arbejde. Tilskadekomnes kørsel var ikke i overvejende grad foretaget i arbejdsgiverens interesse. Skaden var derfor ikke omfattet af dækningen i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

I sag nr. 2 indtrådte ulykken under tilskadekomnes færden fra arbejdsgiverens adresse til den private bopæl i en firmabil, der efter aftale med arbejdsgiver var læsset med varer.

Ankestyrelsen vurderede, at ulykken skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, da kørslen i overvejende grad skete i arbejdsgiverens interesse.

Baggrund for at offentliggøre denne principmeddelelse:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af U-6-02 og U-43-01. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Ankestyrelsen har offentliggjort principmeddelelsen for at tydeliggøre og samle de spørgsmål, der er behandlet tidligere. Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse.

Gældende regler

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019.

• § 4, stk. 3, om skader opstået under befordring til og fra arbejde samt færden på arbejdspladsen

• § 5 om ulykker der skyldes arbejdet eller de forhold, det er foregået under

Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring (befordringsbekendtgørelsen) nr. 1606 af 9. december 2016.

Praksis

Kasserede:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af følgende tidligere principmeddelelser, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

U-6-02 og U-43-01: om til og fra arbejde under kørsel

De konkrete afgørelser, der dannede grundlag for de tidligere principmeddelelser

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse U-6-02, j.nr. 109407-00

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 – § 9, nr. 1

Sagsfremstilling:

Det fremgår af sagen, at en salgsingeniør (sikrede) kom til skade ved et færdselsuheld, da en modkørende bilist påkørte ham. Han var på vej til sin arbejdsgivers adresse for der at hente nogle papirer før et kundemøde. Han fik ved påkørslen et knæk i ryggen og nakken.

Arbejdsgiveren oplyste, at sikrede på skadedagen kørte fra sin private bopæl til arbejdsgiverens adresse for at hente papirer og skulle være kørt videre til et møde hos en kunde. Han skulle have introduceret materiale og foretaget kontrolbesøg hos kunden.

Arbejdsgiveren oplyste, at hans arbejde bestod i kontakt til kunder i flere lande og således indebar en del rejseaktivitet.

Han oplyste, at 60 procent af arbejdstiden bestod i teknisk arbejde som ingeniør og 40% af arbejdstiden gik med salgsarbejde. Han havde cirka 100 rejsedage om året. Han havde eget kontor på arbejdsgiverens adresse, og han opholdt sig cirka 15-20 timer ugentligt på arbejdsgiverens adresse. Han havde en fast bestand af kunder, som han besøgte regelmæssigt.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Sikrede havde derfor ikke ret til erstatning eller andre ydelser efter loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede på skadedagen kom til skade, da han blev påkørt af en modkørende bil. Det var endvidere oplyst, at skaden skete, da han var på vej fra hjemmet til arbejdspladsen for at hente nogle papirer, inden han skulle videre til et kundebesøg. Ulykkestilfældet skete ikke under hans arbejde, men på vej til arbejdet. Det er en altovervejende hovedregel, at skader, der opstår på vej til eller fra arbejde, ikke er omfattet af loven om sikring mod følger af arbejdsskade.

Arbejdsgiveren klagede på sikredes vegne over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det anførtes i klagen, at sikrede var ansat som konsulent, og at hans geografiske arbejdsområde omfattede flere lande. Han tog normalt ikke hen til arbejdsgiverens adresse før et kundebesøg. Det var tilfældigt/atypisk, at han netop den morgen ulykken skete, kørte til arbejdsgiverens adresse, inden kundebesøg skulle finde sted. Han arbejdede ligeledes i stor udstrækning fra sin hjemmeadresse, hvor han anvendte PC og lignende udstyr, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed.

Under sagens behandling har sikrede oplyst, at han arbejdede lige så meget hjemme som hos arbejdsgiveren og tilsvarende havde fast kontorarbejdsplads i de øvrige nordiske lande. Den pågældende morgen havde han glemt nogle papirer, inden han skulle på kundebesøg, hvorfor han startede dagen med at køre til arbejdsgiverens adresse. Han arbejdede kun 15-20 timer om måneden på arbejdsgiverens adresse.

Under sagens behandling har sikrede endvidere oplyst, at han aftenen forinden skadedagen forberedte et møde på skadedagen hos en kunde. Han lagde da mærke til, at vigtige papirer manglede, og at han ikke havde disse papirer hos sig på den private bopæl. De manglende papirer var essentielle for kundemødet den følgende dag. For at kunne varetage sin arbejdsgivers interesse på en rigtig og professionel måde var det vigtigt at han havde de manglende papirer til rådighed. Sikrede besluttede om aftenen før mødet at han ville køre til arbejdsgiverens adresse for derefter at køre videre til kundens adresse. Færdselsuheldet indtraf ca. 20 meter fra indkørslen til arbejdsgivers sted, da han var på vej ind for at hente dokumenterne.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en tilskadekomst, der indtræffer under færden fra den private bopæl via arbejdsstedet til en kunde, kan anses at være forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, jf. lovens § 9, nr. 1.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og afviste således at anerkende den anmeldte hændelse som en arbejdsskade, der skyldtes sikredes arbejde, eller de forhold, hvorunder dette foregik, jf. lovens § 9, nr. 1. Sikrede var derfor ikke berettiget til erstatning eller andre ydelser efter loven.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at sikrede på skadedagen kom til skade umiddelbart før indkørslen til arbejdsgiverens adresse. Han var da på vej fra sin private bopæl til arbejdsgiverens sted, inden et kundemøde. Den foregående aften havde han besluttet sig for først at køre til arbejdsgiverens adresse for der at hente vigtige dokumenter, som han havde behov for at have til rådighed ved det planlagte kundemøde.

Begrundelsen for, at tilfældet ikke kunne anerkendes var, at tilskadekomsten efter beskrivelsen af hændelsesforløbet ikke var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, idet hændelsen indtraf, medens sikrede var på vej fra sit hjem til arbejdsgiverens domicil.

Ankestyrelsen har herved lagt til grund, at sikrede plejede at køre direkte fra sin private bopæl til kundens adresse, når han aflagde kundebesøg. Han var således ikke forpligtet til at møde frem hos sin arbejdsgiver, inden han aflagde kundebesøg. Det var planlagt, at han netop den morgen, hvor ulykken skete, kørte til arbejdsgiverens adresse, inden kundebesøget skulle finde sted. Han udførte arbejde for sin arbejdsgiver i flere lande, og alle steder havde han en fast kontorplads. Han arbejdede ligeledes i stor udstrækning fra sin hjemmeadresse, hvor han anvendte PC og lignende udstyr, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed.

Ankestyrelsen bemærkede, at en tilskadekomst, der opstår i forbindelse med befordring til og fra arbejde normalt ikke er omfattet af loven. Det medfører, at færden på offentlig vej eller gade som udgangspunkt sker på egen risiko og således ikke er arbejdsgiverens risiko. Der kan ske anerkendelse i de tilfælde, hvor den sikredes færden skyldes hensynet til udførelsen af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, idet arbejdsgiveren da bærer risikoen for, at en skade opstår. Ankestyrelsen har i denne sag vurderet, at sikrede kom til skade, medens han var på vej til sin arbejdsgiver, og at hans færden på dette tidspunkt ikke kunne anses for overvejende at have været i arbejdsgiverens interesse. Den anmeldte hændelse kunne derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse nr. U-43-01, j.nr. 103264-01

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade – lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 – § 9, nr. 1

Afgørelse:

Sikrede var ansat hos en arbejdsgiver i S-by, og hun boede i L-by. Hun var beskæftiget med gartnerarbejde med kontorbeplantning og kørsel. Ulykkestilfældet indtraf, medens hun kørte i en firmabil på vej hjem til bopælen fra arbejdsgiverens adresse.

Sikredes forbund anførte over for arbejdsgiverens forsikringsselskab, at hun var udsat for et ulykkestilfælde, mens hun i firmaets interesse kørte i firmabilen.

Arbejdsgiveren anførte i brev til Arbejdsskadestyrelsen, at hun på skadetidspunktet var på vej hjem efter endt arbejdsdag. Det var anført, at hun forlod arbejdsgiverens adresse ca. klokken 15.30.

Forbundet anførte i brev til Arbejdsskadestyrelsen, at hun var på vej hjem fra arbejde, da trafikulykken skete. Det var efter aftale med firmaet, at hun kørte i firmabilen, da hun skulle bruge de varer, som vognen var læsset med, hos den første kunde den følgende arbejdsdag.

Sikrede oplyste på Arbejdsskadestyrelsens forespørgsel, at det var en del af overenskomsten, at personalet måtte køre i bilerne til og fra arbejde, når de ansatte ikke møder i virksomheden. Det var i arbejdsgiverens interesse, at hun tog firmabilen hjem. Den følgende dag skulle hun have kørt til en kunde i K-by.

Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev hændelsen anerkendt som et ulykkestilfælde efter loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at hun under sit arbejde var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da hun på skadedagen kørte firmabil fra sidste kunde. Under kørsel på motorvej sprang det ene dæk, og hun mistede herredømmet over bilen, som kørte i grøften. Arbejdsskadestyrelsen lagde afgørende vægt på, at kørsel i firmabilen var aftalt på forhånd med arbejdsgiveren og at kørslen var reguleret af overenskomsten, samt at det var i arbejdsgiverens interesse, at hun kunne køre direkte ud til den første kunde dagen efter uden først at skulle møde i virksomheden. Arbejdsskadestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hun pådrog sig hovedpine, skader på hals samt venstre skulder og arm.

Arbejdsskadestyrelsen uddybede overfor forsikringsselskabet begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse. Arbejdsskadestyrelsen anførte, at der var lagt vægt på, at kørslen udelukkende foregik i arbejdsgiverens interesse efter udtrykkelig aftale, hvilket arbejdsgiveren havde bekræftet.

Forbundet anmodede herefter forsikringsselskabet om at annullere klagen over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Forbundet anførte, at hun havde klaret sidste kunde på skadedagen, og som normalt var hun kørt hen til firmaet for at aflæsse og pålæsse bilen, så den var klar til næste kunde. Næste kunde skulle hun køre direkte til fra sin bopæl den næste arbejdsdag, hvilket var aftalt med arbejdsgiveren. Hun kom således ikke fra sidste kunde, men kørslen var fortsat i firmaets interesse, og arbejdsgiveren havde bedt herom.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en tilskadekomst kan anses at være forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, når skaden indtrådte under færden i en firmabil mellem arbejdsstedet og den private bopæl, og efter at hun hos arbejdsgiveren havde læsset firmabilen med varer, der skulle køres ud dagen efter.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte således den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede på skadedagen var beskæftiget med gartnerarbejde i form af kontorbeplantning. Arbejdet indebar, at hun kørte rundt til kunder i en firmavogn (kassevogn). Klokken ca. 15.30 på skadedagen forlod hun arbejdsgiverens adresse for at køre til sin bopæl. Forinden var bilen læsset med varer til brug for kundebesøg næste dag. Under kørslen sprang det ene bildæk. Hun mistede herredømmet over bilen, der kørte ned i en grøft. Herved pådrog hun sin personskade.

Ankestyrelsen vurderede, at ulykkestilfældet skyldtes hendes arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregik, idet hun af sin arbejdsgiver på skadedagen var bedt om at køre i en firmabil til den private bopæl.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at hun på skadetidspunktet kørte på en motorvej mellem arbejdsgiverens adresse og hendes private bopæl. Efter Ankestyrelsens vurdering havde hun på skadetidspunktet ikke afsluttet sit arbejde hos arbejdsgiveren, selv om hun havde forladt arbejdsgiverens sted klokken ca. 15.30. Det var tillagt afgørende betydning, at hun, inden hun påbegyndte køreturen i firmabilen til sin bopæl, havde læsset denne med varer til brug for den næste arbejdsdag. Efter aftale med arbejdsgiveren skulle hun den næste morgen køre direkte til en kunde i K-by og arbejdsgiveren havde således accepteret, at hun ikke behøvede at køre til S-by, inden hun kørte til dagens første kunde.

Ankestyrelsen vurderede på denne baggrund, at arbejdsgiveren havde en væsentlig interesse i, at hun kørte i arbejdsgiverens firmabil fra arbejdsgiverens adresse til den private bopæl, fordi hun da kunne spare tid ved at kunne køre direkte fra den private bopæl til første kunde den næste arbejdsdag, uden forinden at skulle møde på arbejdsgiverens adresse.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer