principmeddelelse 19-20 om arbejdsskade – erhvervssygdom – støjskade – bevisbedømmelse

256

Principmeddelelse 19-20 fastslår

Støjbetinget hørenedsættelse kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt A. 1., hvis der har været arbejde i kraftig støj gennem flere år, og der lægeligt er stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis). Tilskadekomne skal sandsynliggøre, både at diagnosekravet og påvirkningen er opfyldt.

Hvis diagnosen støjbetinget hørenedsættelse lægeligt er stillet på baggrund af et karakteristisk audiogram for en støjskade, og der har været en kraftig støjudsættelse på arbejdet i mindst 5 år, har tilskadekomne som udgangspunkt sandsynliggjort sygdommen.

Hvis diagnosen lægeligt er stillet ud fra et ukarakteristisk audiogram for en støjskade, foretager arbejdsskademyndigheden en konkret bedømmelse af, om diagnosekravet alligevel er sandsynliggjort ud fra audiogrammet og sagens øvrige lægelige oplysninger. Det samme er tilfældet, hvis der kun er mistanke om diagnosen (obs. pro.), eller hvis diagnosen ikke er stillet.

Ved vurderingen af diagnose, støjeksposition og audiogrammer i sagen skal der altid foretages en helhedsvurdering, hvor følgende elementer kan indgå:

  • • Det samlede forløb af hørekurven i audiogrammet.
  • • Hvordan en forventet støjskade ville vise sig i audiogrammet ud fra oplysninger om den konkrete støjeksposition.
  • • Hvordan hørekurven ville se ud i audiogrammet uden indregnet skønnet aldersrelateret hørenedsættelse.
  • • Hvilken art hørenedsættelsen har (indreøre, mellemøre, blandet).
  • • Tidligere/flere audiogrammer er vigtige at inddrage, da de viser, hvordan den historiske udvikling i audiogrammerne er. Sker der en forværring/forbedring og på hvilke frekvenser.

Hvad taler for diagnosen:

• Der er normal hørelse frem til og med 2000 Hz.
• Hørelsen på 4000 Hz er dårligere end hørelsen på 3000 Hz.
• Der er et stejlt V-formet dip nedad på 4000-6000 Hz med mindst 10 dB til nabo-frekvenser, som passer med oplysninger om støjekspositionen (kontinuerlig støj eller impulsstøj).
• Der er hørenedsættelse i diskanten, som passer med oplysninger om omfanget af støjekspositionen indregnet skønnet aldersrelateret hørenedsættelse.
• Der er symmetrisk hørenedsættelse.

Hvad taler imod diagnosen:

• Tidligt fald i hørekurven.
• Hørelsen på 3000 Hz er for dårlig i forhold til hørelsen på 4000 Hz.
• Hørekurven er flad eller bred U-formet i diskanten.
• Hørenedsættelsen er større end støjekspositionen kan forklare.
• Der er asymmetrisk hørenedsættelse og/eller krydsende hørekurver.
• Der er atypiske stapediusreflekser.
• Der er normale alderssvarende høretærskler i diskanten.
• Hørekurven har uanset hørenedsættelse i diskanten en form, der altovervejende peger på anden hørelidelse som årsag til hørenedsættelsen – som slope (lineært faldende kurve fra bassen) eller skislope (støt faldende kurve fra mellemområdet, der danner et bredt U-formet eller fladt diskanttab).

Andre elementer kan indgå, og listen er derfor ikke udtømmende.

Det er en juridisk vurdering, om tilskadekomne har løftet sin bevisbyrde, men det vil i den forbindelse oftest være relevant at få lægefaglig vejledning i forhold til tolkning af sagens lægelige oplysninger. Dette skyldes, at audiogrammet, som viser tilskadekomnes hørekurve, er det primære redskab for vurderingen af diagnosen. Arbejdsskademyndighederne er ikke bundet af de diagnoser, der er stillet i sagen, men vurderer selv, om diagnosen er sandsynliggjort ud fra en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder de lægelige.

Ankestyrelsen har behandlet fire sager om anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis), hvor diagnosen lægeligt er stillet efter arbejde i kraftig støj gennem flere år.

De konkrete sager

I sag nr. 1 var der oplysninger om en relevant støjeksposition gennem flere år som blandt andet smed og reparatør, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde afslået anerkendelse, da diagnosen ikke kunne stilles med tilstrækkelig sikkerhed.

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldte, da diagnosen ikke var sandsynliggjort i audiogrammerne uanset en formodet relevant støjeksposition. Audiogrammerne viste høretab i de lavere frekvenser, og høretabet i diskanten var for stort og for bredt til at kunne skyldes støj.

I sag nr. 2 var der oplysninger om en relevant mangeårig støjeksposition som bådebygger og procesoperatør, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom. De vurderede, der var sandsynliggjort en relevant støjeksposition, og audiogrammer viste tegn på støjbetinget hørenedsættelse.

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldte, da diagnosen ikke var sandsynliggjort i audiogrammerne uanset en formodet relevant støjeksposition. Audiogrammet i speciallægeerklæringen viste påvirket hørelse i hele frekvensbilledet med krydsende hørekurver og asymmetri. Hørekurven havde på trods af hørenedsættelse i diskanten en form, der sandsynliggjorde, at der var tale om aldersbetinget hørenedsættelse med et arveligt element. Audiogrammet kunne ikke indeholde en mulig støjskade ud fra oplysninger om tilskadekomnes støjeksposition.

I sag nr. 3 var der oplysninger om en relevant støjeksposition som værkfører gennem flere år, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom. De vurderede, der var sandsynliggjort en relevant støjeksposition, og audiogrammer viste tegn på støjbetinget hørenedsættelse.

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldte, da diagnosen ikke var sandsynliggjort i audiogrammerne uanset en formodet relevant støjeksposition. Tidligste audiogram viste nedsat hørelse på 6000 Hz, som generelt set kunne ligne en støjskade. Men ved at sammenholde audiogrammet med tilskadekomnes skønnede aldersrelaterede hørenedsættelse, var der ikke sandsynliggjort en støjskade. Hørelsen var næsten alderssvarende normal – specielt på frekvenserne, hvor en støjskade ville vise sig. Audiogrammet sandsynliggjorde derfor ikke en mulig støjskade ud fra oplysninger om tilskadekomnes støjeksposition.

I sag nr. 4 var der oplysninger om en relevant mangeårig støjeksposition som konstabel i Forsvaret og specialarbejder, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom. De vurderede, der var sandsynliggjort en relevant støjeksposition, og at tidligste audiogram viste tegn på støjbetinget hørenedsættelse.

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme var opfyldte, da diagnosen var sandsynliggjort i tidligste audiogram med dip på 6000 Hz, som passede med tilskadekomnes støjeksposition som konstabel i Forsvaret. Der var ikke sandsynliggjort en forværring af støjskaden fra senere støjeksposition som specialarbejder. Audiogrammet i speciallægeerklæringen viste med et nærmest vandret kurveforløb anden årsag til høretabet i form af et arveligt høretab med et aldersbetinget element.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Principmeddelelsen har til formål at belyse bevisafvejningen af diagnosekravet i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt A. 1.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020.

• § 5, om anerkendelse af en erhvervssygdom som en arbejdsskade
• § 7, stk. 1, nr. 1, om anerkendelse af erhvervssygdomme, som er optaget på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortegnelse over erhvervssygdomme
• § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af arbejdet
• § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art
• § 7, stk. 3, om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget inden anerkendelse af sådanne sygdomme

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 nr. 1065 af 29. juni 2020.
• Punkt A. 1. Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) efter kraftig støj gennem flere år

Praksis

Gældende:

Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig.

U-8-07: beskriver ændringen i erhvervssygdomsbegrebet anmeldt før og fra 1. januar 2005, herunder betingelserne for anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt A. 1. For anmeldte støjskader fra 1. januar 2005 kan der foretages en mere skønsmæssig vurdering af den samlede erhvervsmæssige støjeksposition ud fra støjstyrke, omfang af dagligt arbejde i støj og antal år med arbejde i støj. I forhold til diagnosekravet er der sket en lempelse, da der ikke længere er krav til graden af hørenedsættelsen i form af døvhed eller generende tunghørighed.

Ankestyrelsen har ikke andre principmeddelelser på området.

Vejledninger

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, 13. udgave af 1. juli 2019.

• Kapitel 2. Høresygdomme

Den konkrete afgørelse

Sag nr. 1, j.nr. 20-20604

Dit fagforbund har klaget over S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af hørenedsættelse som erhvervssygdom. S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 25. marts 2020.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Din hørenedsættelse med tinnitus er ikke en erhvervssygdom.

Det betyder, at vi stadfæster S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Det er vores vurdering, at din hørenedsættelse skyldes andre årsager end støjen fra dit arbejde, her arvelig hørenedsættelse (DLA hereditaria) med et element af aldersbetinget hørenedsættelse (presbyacusis).

Det er kun støjbetinget hørenedsættelse, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi anerkender derfor ikke din hørenedsættelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.

Vi vurderer, at der heller ikke er mulighed for, at din hørenedsættelse med tinnitus vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Neden for følger begrundelsen for vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vores vurdering af din sygdom

Vi vurderer, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse ikke kan stilles.

Vi lægger vægt på, at der ikke er tegn på støjbetinget hørenedsættelse i sagens audiogrammer. Audiogrammerne peger tydeligt på arvelig hørenedsættelse med et element af aldersbetinget hørenedsættelse.

Vi inddrager, at audiogrammet af 23. august 2019 på begge ører viser et lille høretab på 250-1500 Hz. Dette kan ikke skyldes støj.

Audiogrammet viser også et meget stort dip på 6000 Hz. Dette dip er for stort til at kunne skyldes den støjeksposition, du har været udsat for siden 1973 som fisker, skibsmontør og reparatør, eller støj overhovedet. Dippet på 6000 Hz er derfor ikke et støjdip, selv om du har arbejdet i høreskadelig støj.

Dertil kommer, at høretabet på begge ører på 3000 Hz er for stort i forhold til høretabet på 4000 Hz. På højre øre resulterer det i et dip på 3000 Hz og på venstre øre i et fladt forløb mellem 3000 og 4000 Hz.

Disse forhold peger på arvelig hørenedsættelse.

Der er derfor ikke noget i audiogrammet af 23. august 2019, der taler for en støjskade.

Vi inddrager også, at audiogrammet i speciallægeerklæringen af 31. januar 2020 viser samme hørenedsættelse på frekvenserne under 1500 Hz. I diskanten er hørelsen lidt anderledes. På 4000 Hz er hørelsen på begge ører 15 dB dårligere end tidligere audiogram, og hørelsen på 6000 Hz er vist 20 dB bedre. Dermed fremstår diskanthøretabet på begge ører anderledes. Dette viser sig på højre øre som et rundt, bredbundet diskanttab på højre side (skislope-kurveform), som er typisk for en arvelig hørenedsættelse. På venstre side viser det sig som et 90 dB stort 6000 Hz høretab.

Samlet set viser audiogrammerne et høretab i basområdet, som ikke kan være støjbetinget og et diskanthøretab, som begynder fra 1500 Hz, og som er for stort til at kunne være støjbetinget. Audiogrammerne er på hver sin måde konfigureret som en arvelig hørenedsættelse og ikke som en støjskade.

Vi vurderer derfor, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse ikke kan stilles med fornøden sikkerhed, selv om du har arbejdet i høreskadelig støj.

Vi er opmærksomme på, at der er anmeldt støjskade på indre øre som erhvervssygdom, og at speciallægen har stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Det ændrer ikke ved resultatet, og vi lægger derfor ikke diagnosen til grund, da den af ovennævnte grunde ikke er sandsynliggjort.

Vi bemærker, at vi ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger. Vi foretager en konkret bedømmelse i hver enkelt sag af, om diagnosen er sandsynliggjort ud fra audiogrammerne i sagen, som vi sammenholder med den arbejdsmæssige støjudsættelse og øvrige oplysninger i sagen.

Vi bemærker i den forbindelse, at der alene er forøget risiko for at få en støjskade efter arbejde i kraftig støj gennem en årrække, men det er ikke en absolut konsekvens. Selv om du har arbejdet i støj gennem en årrække, er der ikke sandsynliggjort en støjskade som følge heraf.

Vi bemærker i øvrigt, at tinnitus kan være en følge af en anerkendt støjbetinget hørenedsættelse og få betydning for retten til ydelser efter arbejdsskadeloven. I dit tilfælde er der dog ikke sandsynliggjort støjbetinget hørenedsættelse.

Om reglerne

For at få anerkendt en hørenedsættelse som erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal man have diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) og have været udsat for høreskadelig støj i en længere årrække.

Diagnosen stilles på baggrund af en høreprøve. Resultatet af høreprøven bliver vist i et såkaldt audiogram. Hvis man har en støjbetinget hørenedsættelse, ser audiogrammet normalt ud på en helt bestemt måde, fordi støj som udgangspunkt kun påvirker hørelsen ved bestemte frekvenser.

Der skal som udgangspunkt være et såkaldt dip (stejlt ”V” med mindst 10 dB til nabofrekvenser) ved 4000 eller 6000 Hz alt efter, om der har været tale om kontinuerlig støj eller impulsstøj. Dippet skal være symmetrisk (ens på begge ører) og svare til den konkrete støjpåvirkning.

Hvis audiogrammet ser ud på en anden måde, betyder det, at det ikke kan være støj, som er skyld i hørenedsættelsen.

Hvis der er foretaget flere høreprøver gennem tiden, sammenligner vi audiogrammerne for at se udviklingen af høretabet, og om det passer med en støjskade.

Vi kan kun anerkende en hørenedsættelse, hvis den er opstået på grund af støjen fra arbejdet.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi vurderer, at der ikke er mulighed for, at din hørenedsættelse med tinnitus kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Vi har lagt til grund, at du har arvelig hørenedsættelse (DLA hereditaria) og aldersbetinget hørenedsættelse (presbyacusis). Du har også tinnitus.
Vi lægger herefter vægt på, at hørenedsættelse som følge af udsættelse for kraftig støj på arbejdet i flere år er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen.
Der er ikke andre sygdomme om hørelsen, som efter nuværende lægefaglige viden giver grundlag for at forelægge for Erhvervssygdomsudvalget.
Der er derfor ikke sammenhæng mellem andre hørelidelser og arbejdsmæssige belastninger og påvirkninger.
Tinnitus er i den forbindelse et symptom, men ikke en selvstændig sygdom, som kan anerkendes som erhvervssygdom.

Om reglerne

Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.
Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger/påvirkninger i dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen.
Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold.
Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din sygdom skyldes dit arbejde.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde.
Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag nr. 2, j.nr. 20-19022

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af din hørenedsættelse som erhvervssygdom.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 27. februar 2020.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:
• Din hørenedsættelse med tinnitus er ikke en erhvervssygdom.
Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).
Det er vores vurdering, at din hørenedsættelse skyldes andre årsager end støjen fra dit arbejde. Vi vurderer, at du har arvelig hørenedsættelse (DLA hereditaria).
Det er kun støjbetinget erhvervssygdom (DLA professionalis), der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi anerkender derfor ikke din hørenedsættelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.

Vi vurderer, at der heller ikke er mulighed for, at din hørenedsættelse med tinnitus vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Neden for følger begrundelsen for vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vores vurdering af din sygdom

Vi vurderer, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse ikke kan stilles.

Vi lægger vægt på, at der ikke er tegn på støjbetinget hørenedsættelse i sagens audiogrammer. Audiogrammet i speciallægeerklæringen af den 12. oktober 2019 viser, at din hørelse på højre øre er mest nedsat i bassen (40-45 dB mellem 250 til 1000 Hz), mens hørelsen fra 1500 Hz til 6000 Hz forringes næsten retlinet fra 20 dB til 50 dB. Denne beskrivelse af højre hørekurve afviger tydeligt fra en typisk støjskade. På venstre øre er høretabet næsten fladt (30 dB i bassen) med en jævn overgang til et rundt diskanttab på 45 dB på 6000 Hz. Venstre hørekurve svarer derfor heller ikke til en støjskade. Dit diskanthøretab er i øvrigt for fladt til at kunne være et støjdip. Ved støjbetinget hørenedsættelse vil hørekurven oftest være normal til og med 2.000 Hz og have en karakteristisk v-form med spids ved 4.000-6.000 Hz.

En mulig hypotetisk støjskade sammenholdt med din alder og en skønnet støjudsættelse på 90 dBA eller 91 dBA 8 timer om dagen i 30 år ville resultere i en hørekurve med normal hørelse (5-10 dB) fra 125 til 1000 Hz. På 2000 Hz skulle du høre på 15 dB, på 3000 Hz på 25 dB, på 4000 Hz på 35 dB og på 6000 Hz på 30 dB. Konfigurationen i dit audiogram fra speciallægeerklæring fra den 12. oktober 2019 afviger væsentligt fra denne beskrivelse.

Derudover er din hørelse under 1500 Hz på dit højre øre 10 dB dårligere end hørelsen på venstre øre. Over 1500 Hz er det omvendt. De to hørekurver er derfor overkrydsende, hvilket ikke ses ved støjskader.

Vi er opmærksomme på, at der også foreligger et andet audiogram fra Øre-næse-halsklinikken fra den 4. juni 2019, der ser anderledes ud i forhold til audiogrammet fra speciallægeerklæring fra den 12. oktober 2019. Vi bemærker, at der i audiogrammet fra Øre-næse-halsklinikken ikke er målt hørelse på 3000 Hz og 6000 Hz, hvilket i afgørende grad forringer audiogrammets værdi, og gør det uegnet til diagnostik. Derudover er undersøgelsen med benledninger foretaget uden maskering, hvilket er en fejl. Vi vurderer på den baggrund, at audiogrammet fra Øre-næse-halsklinikken fra den 4. juni 2019 ikke kan tillægges en større betydning. Vi bemærker dog, at dette audiogram heller ikke påviser en støjskade.

Samlet set vurderer vi, at din hørenedsættelse med overvejende sandsynlighed ikke skyldes støjen fra dit arbejde, men derimod anden årsag. Audiogrammerne er på hver sin måde konfigureret som en arvelig hørenedsættelse og ikke som en støjskade.

Vi vurderer derfor, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse ikke kan stilles med fornøden sikkerhed.

Vi har således inddraget, at du har arbejdet i støj siden 1986 frem til nu under ansættelse som henholdsvis bådebygger og procesoperatør hos flere arbejdsgivere. Der er tale om støj fra stiksave, boremaskiner, rundsave, vinkelslibere, sømpistoler og maskiner. Der er en forøget risiko for at få en støjskade efter arbejde i høreskadelig støj gennem en årrække, men det er ikke en absolut konsekvens heraf. I dit tilfælde er der ikke dokumentation for en støjskade.

Vi er opmærksomme på, at der er anmeldt støjskade på indre øre som erhvervssygdom, og at speciallægen har stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Det ændrer ikke ved resultatet, da vi af ovennævnte grunde ikke er enige i, at diagnosen kan stilles. Vi bemærker, at vi ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger. Vi foretager en konkret bedømmelse i hver enkelt sag af, om diagnosen er sandsynliggjort ud fra audiogrammerne i sagen, som vi sammenholder med den arbejdsmæssige støjudsættelse og øvrige oplysninger i sagen.

Vi bemærker også, at tinnitus kan være en følge af en anerkendt støjbetinget hørenedsættelse og få betydning for retten til ydelser efter arbejdsskadeloven. I dit tilfælde er der dog ikke godtgjort støjbetinget hørenedsættelse.

Om reglerne

For at få anerkendt en hørenedsættelse som erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal man have diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) og have været udsat for høreskadelig støj i en længere årrække.

Diagnosen stilles på baggrund af en høreprøve. Resultatet af høreprøven bliver vist i et såkaldt audiogram. Hvis man har en støjbetinget hørenedsættelse, ser audiogrammet normalt ud på en helt bestemt måde, fordi støj som udgangspunkt kun påvirker hørelsen ved bestemte frekvenser.

Der skal som udgangspunkt være et såkaldt dip (stejlt ”V” med mindst 10 dB til nabofrekvenser) ved 4000 eller 6000 Hz alt efter, om der har været tale om kontinuerlig støj eller impulsstøj. Dippet skal være symmetrisk (ens på begge ører) og svare til den konkrete støjpåvirkning.

Hvis audiogrammet ser ud på en anden måde, betyder det, at det ikke kan være støj, som er skyld i hørenedsættelsen.
Hvis der er foretaget flere høreprøver gennem tiden, sammenligner vi audiogrammerne for at se udviklingen af høretabet, og om det passer med en støjskade.

Vi kan kun anerkende en hørenedsættelse, hvis den er opstået på grund af støjen fra arbejdet.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi vurderer, at der ikke er mulighed for, at din hørenedsættelse med tinnitus vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Vi har lagt til grund, at du har en arvelig hørenedsættelse (DLA hereditaria). Du har også tinnitus.
Vi lægger herefter vægt på, at hørenedsættelse som følge af udsættelse for kraftig støj på arbejdet i flere år er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen.
Der er ikke andre sygdomme om hørelsen, som efter nuværende lægefaglige viden giver grundlag for at forelægge for Erhvervssygdomsudvalget
Der er derfor ikke sammenhæng mellem andre hørelidelser og arbejdsmæssige belastninger og påvirkninger.
Tinnitus er i den forbindelse et symptom, men ikke en selvstændig sygdom, som kan anerkendes som erhvervssygdom.

Om reglerne

Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.

Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger/påvirkninger i dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen.

Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold.

Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din sygdom skyldes dit arbejde.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag nr. 3, j.nr. 20-2316

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol har klaget over S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af hørenedsættelse som erhvervssygdom.
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 8. november 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:
• Din hørenedsættelse er ikke en erhvervssygdom.
Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke dokumenteret eller sandsynliggjort støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Det er vores vurdering, at din hørenedsættelse skyldes noget andet end støj.

Det er kun støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis), der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi anerkender derfor ikke din hørenedsættelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.

Vi vurderer, at din hørenedsættelse heller ikke vil kunne anerkendes, hvis sagen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Neden for følger begrundelsen for vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vores vurdering af din sygdom

Vi vurderer, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse ikke kan stilles.

Vi lægger vægt på, at audiogrammet i den audiologiske speciallægeerklæring af 18. september 2019 viser, at du har næsten alderssvarende hørelse og specielt på 4000 og 6000 Hz, hvor en støjskade ville vise sig.

På 2000 Hz hører du lidt dårligere, end hvad du burde for din alder. Dette giver audiogrammet en konfiguration, som ses ved aldersbetinget hørenedsættelse (presbyacusis).

Audiogrammet fra Øre-Næse-Halslægen, som er taget den 29. november 2018, og som førte til anmeldelsen, viser væsentlig dårligere hørelse på 6000 Hz og ligner en støjskade. Når man sammenligner det med, hvad der er normal hørelse for din alder, er der imidlertid ikke plads til en støjskade på hverken 4000 eller 6000 Hz.

Vi er opmærksomme på, at der er anmeldt støjskade på indre øre som erhvervssygdom, og at der i den audiologiske speciallægeerklæring er stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Det ændrer ikke imidlertid på resultatet, da vi af ovennævnte grunde ikke er enige i, at diagnosen kan stilles. Vi bemærker i den forbindelse, at vi ikke er bundet af vurderinger fra andre læger. Vi foretager en konkret bedømmelse i hver enkelt sag af, om diagnosen er sandsynliggjort ud fra audiogrammerne i sagen, som vi sammenholder med den arbejdsmæssige støjudsættelse og øvrige oplysninger i sagen.

Vi er også opmærksomme på, at du i mange år har været udsat for støj på arbejdet. Det giver en forøget risiko for at få en støjskade, men det er ikke en absolut konsekvens af det.

Om reglerne

For et kunne få anerkendt hørenedsættelse som erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal man have diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) skal være stillet på baggrund af en høreprøve. Resultatet af høreprøven bliver vist i et såkaldt toneaudiogram. Hvis man har en støjbetinget hørenedsættelse, ser audiogrammet normalt ud på en helt bestemt måde, fordi støj som udgangspunkt kun påvirker hørelsen ved bestemte frekvenser.

Der skal som udgangspunkt være et såkaldt dip (stejlt ”V”) med mindst 10 dB til nabofrekvenser) ved 4000 eller 6000 hertz alt efter, om der har været tale om kontinuerlig støj eller impulsstøj. Dippet skal være symmetrisk (ens på begge ører) og svare til den konkrete støjpåvirkning.

Hvis audiogrammet ser ud på en anden måde, betyder det, at det ikke kan være støj, som er skyld i hørenedsættelsen.

Hvis der er foretaget flere høreprøver gennem tiden, sammenligner vi audiogrammerne for se udviklingen af høretabet, og om det passer med en støjskade.

Vi kan kun anerkende en hørenedsættelse, hvis den er opstået på grund af støjen fra arbejdet.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi vurderer, at der ikke er mulighed for, at din hørenedsættelse vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Vi lægger vægt på, at det alene er støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis), der efter nuværende lægefaglig viden er grundlag for at forelægge for Erhvervssygdomsudvalget.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem andre sygdomme om hørelsen og arbejdsmæssige belastninger og påvirkninger. I din sag er det ikke godtgjort, at du har en støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Om reglerne

Sygdomme kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer.

Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.

Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger/påvirkninger i arbejdet, som har været så belastende, at de har medført sygdommen.

Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold.

Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge eller andre fagfolk har vurderet, at din sygdommen kan skyldes arbejdet.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde. .

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag nr. 4, j.nr. 20-2555

Du og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af anmeldt hørenedsættelse som erhvervssygdom. Du har endvidere klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om varigt mén. Du vil modtage en særskilt afgørelse om varigt mén.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 25. november 2019.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Vi anerkender din hørenedsættelse som erhvervssygdom.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelsen for afgørelsen anerkendelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen anerkender din hørenedsættelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der er tillige andre konkurrerende årsager til din hørenedsættelse, hvorfor vi alene anerkender den del af din hørenedsættelse, der har årsag i støj.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.

Nedenfor følger begrundelsen for vores vurdering efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi vurderer, at din støjbetingede hørenedsættelse kan anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdommes punkt A. 1.

Vi lægger til grund, at du i perioden fra 1970 til 1987 har arbejdet som konstabel i militæret, hvor du var udsat for støj fra bl.a. garandgevær, støj fra maskinpistoler og geværer samt kanonskud.

I perioden fra 1987 til 2014 har du arbejdet som specialmedarbejder og været udsat for dels støj fra strikkemaskiner og støj fra produktionsmaskiner.

Vi lægger vægt på, at audiogrammet fra den 6. juli 1987, som fremgår af den indhentede helbredspose, viser et 30-45 dB ”dip” på 6000 Hz. Der er et dip på både højre og venstre side.

Vi lægger også vægt på, at du i perioden fra 1970 til 1987 har været tilstrækkelig støjudsat til, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen er opfyldt. Du har været udsat for kraftig støj fra diverse typer af skud. Du havde endvidere i 1987 været støjudsat igennem 17 år.

Vi vurderer derfor, at du har et støjbetinget høretab. Dippet er en sandsynlig følge af din udsættelse i militæret.

Vi vurderer også, at der er andre årsager til din hørenedsættelse.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det af audiogrammet fra speciallægeerklæringen af 5. maj 2019 fremgår, at du har et næsten vandret forløbende høretab fra 20-25 dB på 125 Hz til 50-60 dB på 8000 Hz. Dette er ikke forenelig med en støjskade, men viser et genetisk høretab (DLA hereditaria). Ud fra din alder kan det tillige konkluderes, at du har et lille element af aldersbetinget hørenedsættelse (presbyacusis).

Efter en helhedsvurdering anerkender vi derfor kun den del af din hørenedsættelse, der er i overensstemmelse med konfigurationen i audiogrammet fra 1987, som kan henføres til udsættelse for støj. Dine andre høregener bidrager imidlertid til din sygdomsudvikling og aktuelle høregener. Betydningen af dine andre høresygdomme tager vi stilling til i forbindelse med behandlingen af dit varige mén. Du modtager en særskilt afgørelse herom.

¬Vi er også opmærksomme på, at du først bemærkede din hørenedsættelse i omkring 2008, som var 20 år efter dit arbejdsophør ved militæret. Uanset at du først bemærkede din hørenedsættelse i 2008, så var der allerede dokumenteret en støjskade i 1987.

Om reglerne

For et kunne få anerkendt hørenedsættelse som erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal man have diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis).

Diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) skal være stillet på baggrund af en høreprøve. Resultatet af høreprøven bliver vist i et såkaldt toneaudiogram. Hvis man har en støjbetinget hørenedsættelse, ser audiogrammet normalt ud på en helt bestemt måde, fordi støj som udgangspunkt kun påvirker hørelsen ved bestemte frekvenser.

Der skal som udgangspunkt være et såkaldt dip (stejlt ”V” med mindst 10 dB til nabofrekvenser) ved 4000 eller 6000 hertz alt efter, om der har været tale om kontinuerlig støj eller impulsstøj. Dippet skal være symmetrisk (ens på begge ører) og svare til den konkrete støjbelastnings.

Hvis audiogrammet ser ud på en anden måde, betyder det, at det ikke kan være støj, som er skyld i hørenedsættelsen. Hvis der er flere audiogrammer, skal de passe med en støjskade. Vi kan kun anerkende en hørenedsættelse, hvis den er opstået på grund af støjen fra arbejdet.

Det er ud over diagnosen støjbetinget hørenedsættelse tillige en betingelse for at anerkende støjbetinget hørenedsættelse, at man har været udsat for kraftig støj gennem flere år på arbejdet.

Som udgangspunkt skal man have været udsat for støj på 85 decibel som middelværdi i dagligdagen i mindst 5 år. Hvis man har været udsat for en væsentlig kraftigere støj, kan vi anerkende hørenedsættelsen, selvom man ikke har været udsat for støjen i 5 år.

Du kan læse mere om anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledning om erhvervssygdomme.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer