principmeddelelse 21-20 om undersøgelse med tvang – afklaring nødvendig – anbringelsesgrundlag – sagen tilstrækkeligt oplyst

256

Principmeddelelse 21-20 omskriver offentliggjort praksis

Principmeddelelse 21-20 er en omskrivning af C-42-03. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Kommunen skal undersøge et barns eller en ungs forhold ved en børnefaglig undersøgelse, hvis kommunen vurderer, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte.

Undersøgelsen skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen kan dog gennemføres uden samtykke, hvis det er nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Det er børn og unge-udvalget, der skal beslutte, at undersøgelsen skal gennemføres uden samtykke.

Har kommunen allerede tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, at der er en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan kommunen ikke anvende reglerne om undersøgelse af barnet eller den unge uden samtykke. I den situation skal kommunen forelægge sagen for børn og unge-udvalget, som skal tage stilling til anbringelse uden for hjemmet.

Når et barn eller en ung er anbragt, og hvis kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere undersøgelse af barnet, for eksempel for at afdække et behandlingsbehov, kan kommunen gennemføre en sådan undersøgelse uden at forelægge sagen for børn og unge-udvalget. Kommunen træffer en sådan afgørelse efter reglerne om forhold under anbringelsen.

I den konkrete sag ophævede Ankestyrelsen Børn og unge-udvalgets afgørelse om, uden samtykke, at undersøge et barn på 6 år under ophold på en institution med henblik på at finde det rette anbringelsessted. Ankestyrelsen vurderede, at sagen på tidspunktet for kommunens indstilling af sagen til Børn og unge-udvalget var tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne have taget stilling til, om betingelserne for at anbringe barnet uden for hjemmet var opfyldt. Der var derfor ikke grundlag for at gennemføre en undersøgelse uden samtykke.

Baggrund for at offentliggøre denne principmeddelelse:

Principmeddelelse 21-20 er en omskrivning af den tidligere C-42-03.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Omskrivningen er sket, fordi der er behov for en sproglig opdatering og en opdatering af regelgrundlaget.

Gældende regler

Love og bekendtgørelser

Lov om social service, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse 798 af 7. august 2019

• § 50 om en børnefaglig undersøgelse

• § 51, stk. 1 og stk. 2 om undersøgelse af et barn eller en ung uden samtykke

• § 69, stk. 1 om kommunens pligt til at træffe afgørelse om blandt andet om behandling af barnet, når det er anbragt uden for hjemmet

Praksis

Kasserede:

Principmeddelelsen er en omskrivning af den tidligere principmeddelelse C-42-03, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier

• Punkt 287 om undersøgelse under ophold på institution eller indlæggelse på sygehus

• Punkt 460 om regulering af barnets forhold under anbringelsen

Den konkrete afgørelse, der dannede grundlag for den tidligere principmeddelelse

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, § 39, stk. 1

• Lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, § 51

Afgørelse

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en familie med to børn, som havde været fulgt af kommunen i en årrække. Der havde været iværksat mange foranstaltninger for familien, herunder havde familien været tilknyttet et familiecenter i kommunen igennem flere år.

Familiens problemer, herunder forældrenes vanskeligheder med at varetage den daglige omsorg for og opdragelsen af deres to børn, var velbeskrevne i udtalelser fra familiecenteret. Det fremgik af kommunens journalnotater fra efteråret 2002, at man på dette tidspunkt havde drøftet anbringelse af familiens yngste barn på 6 år på en bestemt institution til observation og udredning med henblik på at finde det rette anbringelsessted.

I foråret 2003 forelagde kommunen sagen for Børn og unge-udvalget med henblik på, at der blev truffet afgørelse om tvangsmæssig undersøgelse af barnet. Det fremgik af kommunens indstilling til Børn og unge-udvalget, at kommunen på dette tidspunkt fandt, at barnets sundhed, udvikling og trivsel var truet.

Børn og unge-udvalget traf i marts 2003 afgørelse om tvangsmæssig undersøgelse af barnet i henhold til servicelovens § 39.

Afgørelse:

Ankestyrelsen ophævede Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at det var nødvendigt at gennemføre en nærmere undersøgelse af barnet under ophold på institution uden forældrenes samtykke.

Ankestyrelsen fandt, at sagen på tidspunktet for kommunens indstilling af sagen til Børn og unge-udvalget var tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne have taget stilling til en eventuel anbringelse af barnet.

Ankestyrelsen noterede sig, at kommunen i sin indstilling til Børn og unge-udvalget havde vurderet, at barnets sundhed, udvikling og trivsel var truet. Endvidere fremgik det af kommunens journalnotater, at man forud for forelæggelsen af sagen i Børn og unge-udvalget havde drøftet anbringelse af barnet på en bestemt institution til observation og udredning med henblik på at finde det rette anbringelsessted.

Ankestyrelsen bemærkede vejledende, at bestemmelsen i servicelovens § 39 om tvangsmæssig undersøgelse finder anvendelse, når det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed og udvikling.

Såfremt kommunen under en anbringelse finder, at der er behov for en nærmere undersøgelse af barnet med henblik på behandlingsbehov, kan kommunen træffe afgørelse om gennemførelse af en sådan undersøgelse i henhold til servicelovens § 55, stk. 1, om forhold under anbringelsen.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer