principmeddelelse 32-20 om kontanthjælp – opholdskravet – særlige grunde – manglende indtægt – krav til dokumentation

256

Principmeddelelse 32-20 fastslår

Principmeddelelse 32-20 Opholdskravet i forhold til retten til kontanthjælp eller Selvforsørgelsesydelse/Hjemsendelsesydelse/Overgangsydelse

På baggrund af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 25. marts 2020 om krav til dokumentation for ophold i riget i uddannelses- og kontanthjælpssager ændrer Ankestyrelsen praksis i forhold til fortolkning af spørgsmålene om:

1) Hvornår myndighederne kan kræve, at borger skal dokumentere sit ophold i riget, når borger har haft folkeregisteradresse i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år

2) Bevisvurderingen i forhold til dokumentation for ophold i riget

Ad 1) Der skal være en særlig grund til at fravige udgangspunktet om, at folkeregisteradresse er tilstrækkeligt til at dokumentere lovligt ophold

Når en borger har haft folkeregisteradresse i riget i (til sammen) mindst 9 ud af de seneste 10 år, er det udgangspunktet, at borgeren ikke skal dokumentere sit ophold. Det gælder også, selv om borgeren i perioder ikke har et registreret indtjeningsgrundlag. Myndigheden kan således ikke – som en fast regel – pålægge en borger at dokumentere sit ophold udelukkende på den baggrund, at borger ikke har et registreret indtjeningsgrundlag.

Myndigheden kan pålægge borger at dokumentere sit ophold, hvis der er andre oplysninger, der kan give anledning til tvivl om, at borger har opholdt sig i riget. I vurderingen af, om myndigheden har grundlag for at pålægge en borger at dokumentere sit ophold, vil det bl.a. være relevant at inddrage oplysninger om borgers livsførelse og livssituation.

Myndigheden vil kunne have grundlag for at bede en borger om at dokumentere sit ophold, hvis der fx er oplysning om, at borger ofte opholder sig i udlandet eller har en ægtefælle i udlandet.

Omvendt vil oplysninger om borgers livssituation, fx hjemløshed, sygdom eller særlig økonomisk indretning, kunne forklare, at der er perioder uden registreret indtjeningsgrundlag. I sådanne situationer vil myndigheden derfor ikke have grundlag for at pålægge borger at dokumentere sit ophold.

Folketingets Ombudsmand udtalte om dette spørgsmål bl.a.:

Der er ikke tilstrækkelige holdepunkter i lovens forarbejder for en praksis, hvorefter oplysninger om et manglende registreret indtjeningsgrundlag i længere perioder i sig selv – og som fast regel – indebærer, at kommunerne uden videre pålægger den pågældende person fuldt ud at dokumentere sit ophold her i riget i den relevante periode. Bl.a. personens livsførelse og livssituation må indgå i en samlet vurdering af, om indtægtsoplysningerne skaber en sådan sandsynlighed for, at personen rent faktisk har været uden for riget i et sådant tidsrum, at der er anledning til at bryde lovens udgangspunkt om, at folkeregisteradressen reflekterer realiteten vedrørende borgerens opholds- og bopælssted.

Ad 2) Bevisvurderingen

Når myndigheden har pålagt en borger at dokumentere sit ophold i riget, skal myndigheden derefter tage stilling til, om der er reel grund til at tro, at borger har været udrejst i de måneder, hvor borger ikke har dokumenteret sit ophold. Ved vurderingen af dette spørgsmål, skal myndigheden anvende almindelige bevisretlige principper og foretage en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder i hele perioden.

Myndigheden skal i sin bevisvurdering tage hensyn til borgerens mulighed for at sikre sig bevis, herunder at det efter omstændighederne kan være meget svært at dokumentere ophold inden for kortere afgrænsede tidsrum mange år tilbage, ikke mindst for borgere, der har en livsførelse og en livssituation med en skrøbelig social tilknytning til samfundet.

Myndigheden må ikke uden videre tillægge manglende dokumentation for ophold i riget i en bestemt kalendermåned den bevismæssige betydning, at borger ikke anses for at have været i riget i denne måned, hvis der ud fra en samlet konkret vurdering ikke er reel grund til at tro, at borger har været i udlandet. Myndigheden skal overveje, om det er relevant at indhente en forklaring fra borger om de perioder, hvor borger ikke har dokumenteret at have haft et indtjeningsgrundlag.

Folketingets Ombudsmand udtalte om dette spørgsmål bl.a.:

Borgerens bevisbyrde ændrer ikke på, at almindelige bevisretlige principper gælder, når kommunen skal foretage vurderingen af, om en borger har haft lovligt ophold i riget i 9 ud af de seneste 10 år.

Ombudsmanden udtalte videre, at borgerens bevisbyrde heller ikke ændrer ved, at myndighederne efter officialprincippet har et ansvar for, at der træffes en materielt korrekt afgørelse, herunder for at der foretages en konkret og korrekt bedømmelse af sagens faktiske grundlag. Dette ansvar indebærer både, at myndighederne skal påse, at borgeren ikke tildeles kontant- og uddannelseshjælp, som borgeren ikke har ret til, og at myndighederne ikke må afslå ansøgninger om sådan hjælp, hvis samtlige sagens oplysninger set under ét klart gør det mest sandsynligt, at borgeren har opholdt sig i landet i et sådant omfang, at vedkommende opfylder de materielle betingelser for at modtage de nævnte ydelser.

Ombudsmanden udtalte derudover, at myndighederne i deres konkrete bevisbedømmelse må tage hensyn til, at det efter omstændighederne kan være ganske svært at dokumentere ophold inden for kortere afgrænsede tidsrum mange år tilbage. Det gælder ikke mindst for nogle af de berørte borgere, der kan have en livsførelse og en livssituation med en måske ganske skrøbelig social tilknytning til samfundet.

Endelig udtalte ombudsmanden, at det ikke vil være berettiget, at myndighederne opstiller en intern regel om, at manglende dokumentation for ophold her i riget i en bestemt måned uden videre tillægges den bevismæssige betydning, at vedkommende anses for ikke at have været i riget i den pågældende måned, uanset om der ud fra et samlet og objektivt konkret skøn ikke er reel grund til at tro, at vedkommende har opholdt sig i udlandet.

Yderligere information

Folketingets Ombudsmands redegørelse af 25. marts 2020, Ankestyrelsens brev af 3. juli 2020 til Folketingets Ombudsmand samt Folketingets Ombudsmands nyhed af 6. august 2020 kan læses her: https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/aendret_bevisvurdering_opholdskrav/

Praksisændring

Ankestyrelsen ændrer praksis for fortolkning af spørgsmålene om: 1) hvornår myndighederne kan fravige udgangspunktet om, at folkeregisteradresse er tilstrækkeligt til at dokumentere lovligt ophold i riget, og 2) bevisvurderingen i forhold til dokumentation for lovligt ophold. Vores hidtidige fortolkning har været baseret på en forkert fortolkning af loven (retsvildfarelse).

Ankestyrelsen har før ombudsmandens redegørelse af 25. marts 2020 haft praksis for at lægge betydelig vægt på dokumentation for ophold i de enkelte kalendermåneder. Vi har derfor i mange af de sager, som er blevet påklaget til os, anlagt en for streng bevisvurdering, som ikke er inden for de retningslinjer om bevisvurderingen, som fremgår af ombudsmandens redegørelse.

Ankestyrelsen har også haft en forkert retsopfattelse af, hvornår der foreligger en særlig grund til at bede borgeren om at dokumentere sit ophold. Vi har hidtil haft den retsopfattelse, at der kunne kræves dokumentation (pålægges skærpet bevisbyrde), hvis der var længere perioder, hvor borger ikke havde et registreret indtjeningsgrundlag.

Genoptagelse

Genoptagelse af sager på baggrund af denne principmeddelelse skal ske på myndighedens eget initiativ, hvis det vurderes ikke at være en betydelig administrativ byrde at skulle identificere sagerne. Ellers skal myndigheden informere offentligt om muligheden for at søge om genoptagelse og vejlede om retningslinjerne herfor.

Ankestyrelsen har genoptaget en række sager og har kontaktet de berørte borgere.

Ankestyrelsen orienterer kommunerne. De enkelte kommuner skal herefter vurdere, om de kan identificere sagerne, eller om de skal vejlede lokalt om muligheden for at søge genoptagelse.

Hvilke sager skal kommunerne overveje at genoptage?

De kommuner, der hidtil har haft en praksis, der afviger fra Ankestyrelsens nye praksis, skal derfor – ligesom Ankestyrelsen- overveje, om der er grundlag for at genoptage hidtil afgjorte sager om bevilling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (tidligere integrationsydelse).

Kommunen skal i givet fald behandle sagerne på ny efter ovenstående retningslinjer. Hvis kommunen har indhentet oplysninger fra en borger på baggrund af en forkert retsopfattelse af, hvornår der foreligger en særlig grund til at bede borgeren om at dokumentere sit ophold, skal kommunen ikke se bort fra disse oplysninger, men kommunen skal overveje, hvilken vægt de indhentede oplysninger skal indgå med.

Forældelse

Der skal ved behandlingen af en sag om genoptagelse tages stilling til, om der er indtrådt forældelse efter reglerne i lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). I nogle af de sager, som eventuelt skal genoptages, vil kravet på differencen mellem kontanthjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (tidligere integrationsydelse) kunne være helt eller delvist forældet. Udgangspunktet er, at kravet er forældet, hvis borgeren kunne have krævet beløbet betalt på et tidspunkt, der ligger mere end 3 år forud fra forfaldstidspunktet.

Forældelse regnes fra den 25. marts 2020, hvor Folketingets Ombudsmand offentliggjorde sin redegørelse. Det betyder, at krav, der forfaldt mere end 3 år forud for den 25. marts 2020, som udgangspunkt er forældede.

De konkrete sager

I sag nr. 1 (20-20955) vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at borger havde ret til kontanthjælp. Han havde haft folkeregisteradresse her i riget i de seneste 10 år forud for sin ansøgning om hjælp til forsørgelse. Det forhold, at han havde haft længere perioder uden indtægt her i landet kunne ikke i sig selv indebære, at han blev pålagt at dokumentere sit ophold i disse perioder. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede ud fra en samlet konkret vurdering, blandt andet på baggrund af oplysninger om borgers livsførelse og livssituation, at der ikke var grund til at tvivle på, at han havde opholdt sig her i riget. Kommunen havde derfor ikke haft anledning til, med henvisning til reglerne om skærpet bevisbyrde, at anmode borger om yderligere dokumentation for sit ophold her i Riget i perioderne uden indtægt.

I sag nr. 2 (20-30457) havde Ankestyrelsen tidligere stadfæstet kommunens afgørelse om integrationsydelse. Sagen blev genoptaget på baggrund af ombudsmandens udtalelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger havde ret til kontanthjælp. Borger havde i en længere periode været registreret som forsvundet i CPR og havde samtidig længere perioder uden registreret indtægt. På den baggrund havde kommunen haft grundlag for at pålægge borger at dokumentere sit ophold her i riget. Borger oplyste, at han havde haft psykiske problemer. Han oplyste også, at han havde været forsørget af sin mor og boet hos hende. Han sendte oplysninger fra Sundhed.dk samt en vidneerklæring fra sin mor. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg foretog en samlet vurdering af alle sagens oplysninger i hele perioden og vurderede ud fra et samlet konkret skøn, at der ikke var reel grund til at tro, at borger havde opholdt sig uden for riget.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager principielt. Det har vi gjort for at belyse, at vi ændrer vores praksis i sager om dokumentation for opholdskravet på baggrund af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 25. marts 2020.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om aktiv socialpolitik, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.

• § 11, stk. 3, om opholdskravet

• § 11, stk. 11, om dokumentation for opholdskravet

Praksis

Ankestyrelsen har ikke andre principmeddelelser på området.

De konkrete afgørelser

Sag nr.1, j.nr. 20-20955

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om bevilling af overgangsydelse. Kommunen afgjorde sagen den 30. marts 2020.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ret til kontanthjælp fra den 14. marts 2020.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal efterbetale differencen mellem den overgangsydelse, som du har fået udbetalt fra den 14. marts 2020, og den kontanthjælp som du vil have ret til i perioden.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du har ret til kontanthjælp, da du opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Vi vurderer i den forbindelse, at der ikke er særlige grunde til at fravige lovens udgangspunkt om, at folkeregisteradresse her i riget er tilstrækkeligt til at dokumentere lovligt ophold, og at kommunen derfor ikke har haft grundlag for at pålægge dig at dokumentere dit ophold.

Vi vurderer også, at de foreliggende oplysninger ikke giver grund til at tvivle på, at du har opholdt dig her i riget.

Hvad er afgørende for resultatet

Du søger om hjælp til forsørgelse den 14. marts 2020.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af CPR, at du har haft folkeregisteradresse i Danmark i de seneste 10 år forud for din ansøgning.

Vi er opmærksomme på, at du i denne periode ifølge sagens oplysninger har flere længere perioder uden registreret indtægt her i landet.

Kommunen har på den baggrund ved brev af 17. marts 2020 anmodet dig om at dokumentere dit ophold her i riget i konkrete perioder uden registreret indtægt.

Vi lægger dog vægt på, at du i forbindelse med din ansøgning har oplyst, at du er arbejdsløs på grund af angst og depressionsforløb, og at du siden 2017 har levet af lån og hjælp fra familie og venner. Du oplyser, at du bor hos din bror, men at du ikke betaler husleje.

Vi lægger også vægt på, at du efterfølgende har oplyst, at du i mange år har haft psykiske problemer og har været inde og ude af kontanthjælp. Du forklarer, at du ikke har kunnet klare presset fra kommunen, og at du har skraldet mad i mange år samt tjent penge ved at samle flasker.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af e-Indkomst, at dine perioder uden indtægt har været afbrudt af perioder med offentlig forsørgelse, og at det fremgår af kommunens journal, at din hjælp senest blev stoppet i august 2017 pga. udeblivelse fra et beskæftigelsestilbud.

Vi lægger også vægt på, at du har indsendt oplysninger fra Sundhed.dk, der viser, at du løbende har været i kontakt med sundhedsvæsenet i årene 2010 – 2019. Du har også indsendt en erklæring fra din bror, der bevidner, at du har haft adresse hos ham siden 1998.

Vi lægger endelig vægt på, at du har indsendt kontoudtog for perioderne januar–marts 2017, januar og august–december 2019 og januar–februar 2020, der bl.a. viser overførsler fra din mor og din bror. Dine kontoudtog viser ikke dispositioner, der tyder på længerevarende ophold i udlandet.

Vi vurderer på baggrund af alle sagens oplysninger, at dine perioder med manglende registreret indtægt her i landet ikke giver grund til at betvivle, at du opfylder opholdskravet.

Vi lægger i den forbindelse vægt på dine oplysninger om din livførelse og din livssituation og din forklaring om, hvordan du har klaret dig økonomisk.

Vi bemærker i den forbindelse, at udgangspunktet, om at en person har haft lovligt ophold i Danmark, hvis pågældende har været registreret på en adresse i Danmark, alene bør fraviges, hvis de faktiske forhold i en konkret situation giver anledning til tvivl om personens faktiske og lovlige ophold i Danmark.

Om reglerne

Efter reglerne er det pr. 1. januar 2019 en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder dette opholdskrav, har ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Opholdskravet gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælp. Det forlængede opholdskrav finder som udgangspunkt ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019. Dog bliver denne persongruppe omfattet af det forlængede opholdskrav, hvis udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden har været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og der igen ansøges om hjælp.

Efter reglerne er retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp pr. 1. januar 2019 tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i to år og seks måneder inden for de seneste ti år.

Efter reglerne gælder beskæftigelseskravet for en udlænding, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for andre personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Efter reglerne er en person, som modtager eller ansøger om hjælp, forpligtet til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det påhviler personen at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet er opfyldt, yder kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark, tages der udgangspunkt i, om den pågældende har været registreret på en adresse i Danmark. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis de faktiske forhold i en konkret situation giver anledning til tvivl om personens faktiske og lovlige ophold i Danmark.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2, j.nr. 20-30457

Ankestyrelsen stadfæstede den 8. august 2019 X Kommunes afgørelse af 11. juni 2019 om bevilling af integrationsydelse.

Den 15. juli 2020 genoptog vi behandlingen af din sag på baggrund af en redegørelse fra Folketingets Ombudsmand af 25. marts 2020 om vores praksis på området.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ret til kontanthjælp fra den 22. maj 2019.

Det betyder, at vi ændrer kommunes afgørelse.

Kommunen kontakter dig.

Kommunen skal efterbetale differencen mellem den integrationsydelse, som du har fået udbetalt fra den 22. maj 2019, og den kontanthjælp, som du vil have ret til i perioden.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du har ret til kontanthjælp fra den 22. maj 2019.

Vi vurderer i den forbindelse, at du i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Hvad er afgørende for resultatet

Du har søgt om hjælp til forsørgelse den 22. maj 2019.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af CPR, at du inden for de seneste 10 år forud for din ansøgning om hjælp til forsørgelse har perioder, hvor du ikke har været registreret på en adresse i Danmark.

Det fremgår således af CPR, at du fra den 17. september 2009 til den 26. juli 2010 er registreret: ”Retur afsender (X Kommune)”, og at du fra den 2. marts 2013 til den 24. oktober 2014 er registreret ”Forsvundet/genfundet”.

Vi lægger også vægt på, at du ifølge sagens oplysninger i perioden 2009 – 2018 har haft flere længere perioder uden registreret indtægt her i landet.

Det fremgår således, at kommunen ved opslag i deres indkomstsystemer har set, at du ikke har haft indtægt her i landet i følgende perioder:

• 1. april 2009 – 31. maj 2009

• 1. august 2009 – 31. august 2010

• 1. juli 2012 – 1. oktober 2014

• 1. juli 2017 – 31. marts 2018

• 1. januar 2019 – 30. april 2019

Kommunen har ved breve af 27. maj 2019, 6. juni 2019 og 7. juni 2019 anmodet dig om at dokumentere, at du har haft ophold her i riget i disse perioder.

Vi lægger vægt på, at du i en længere periode har været registreret som forsvundet i CPR kombineret med, at du har flere længere perioder uden registreret indtægt her i landet, og vi skønner på den baggrund og efter en konkret vurdering, at kommunen har haft grundlag for at pålægge dig at dokumentere, at du opfylder opholdskravet.

Vi har på baggrund af ombudsmandens udtalelse af 25. marts 2020 foretaget en ny vurdering af, om du i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du opfylder opholdskravet.

Vi lægger vægt på, at du har oplyst, at du på grund af din psykiske tilstand har haft mange dyk i dit liv, og du derfor i perioder har haft svært ved at forsørge dig selv. Du forklarer, at du har en ADHD diagnose, og at du er under udredning for bipolar lidelse og PTSD.

Vi lægger også vægt på, at du har oplyst, at du aldrig har boet i udlandet. Du forklarer, at din mor igennem dit liv har forsørget dig og sørget for, at du havde et sted at bo, indtil du fik det bedre.

Du har oplyst, at du ikke kan dokumentere perioden 2009-2010, men at du havde din datter hver anden uge i denne periode, at du fulgte hende til og fra X Skole og SFO, og at du var tilstede på diverse forældremøder. Du oplyser, at din datter havde adresse hos dig, indtil hun var 11 år.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af CPR, at du har været registreret på samme adresse som din mor i perioden 26. juli 2010 – 1. marts 2013 og siden 1. januar 2019.

Vi lægger desuden vægt på, at du har indsendt dokumentation fra Sundhed.dk., der viser konsultation hos læge, tandlæge, fysioterapeut mv. i følgende måneder:

• 2012: september

• 2013: februar, marts, maj, november

• 2014: november

• 2016: februar, marts

• 2018: marts, oktober, november

• 2019: januar, marts

Vi lægger således vægt på, at du har dokumenteret, at du har været i Danmark i flere af de måneder, hvor du ikke har haft registreret indtægt her i landet, herunder hvor du har været registreret som forsvundet.

Vi lægger endelig vægt på, at du har indsendt en erklæring fra din mor, hvor hun bevidner, at du på intet tidspunkt har boet i udlandet. Din mor oplyser, at du har boet hos hende i mange perioder, hvor hun også har forsørget dig, herunder i tidligere perioder uden folkeregisteradresse.

Vi finder på den baggrund og ud fra en konkret vurdering af samtlige sagens oplysninger, at der ikke er reel grund til at tro, at du har opholdt dig uden for riget i et sådant omfang, at du ikke opfylder opholdskravet.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på dine oplysninger om din livsførelse og livssituation, og din forklaring om, at du har været forsørget af din mor.

Vi lægger også vægt på, at det kan være ganske svært at dokumentere ophold inden for kortere afgrænsede tidsrum mange år tilbage.

Det fremgår af sagen, at kommunen ved sin bevisvurdering har anset dit ophold i riget for dokumenteret i måneder, hvor du har haft kontakt til sundhedsvæsenet, og i måneder hvor du har haft samme adresse som din mor. Kommunen har samtidig vurderet, at du ikke har dokumenteret dit ophold her i riget i de resterende måneder uden indtægt.

Vi bemærker, at vi ved vores tidligere afgørelse, ligesom kommunen, har lagt betydelig vægt på den konkrete dokumentation for de enkelte kalendermåneder, og at vi ikke i tilstrækkelig grad har foretaget en konkret vurdering af alle sagens oplysninger i hele perioden i forhold til, om der er reel grund til at tro, at du har opholdt dig uden for riget.

Vi har ved vores fornyede behandling af sagen i overensstemmelse med ombudsmandens udtalelse lagt mindre vægt på, om der kan fremvises dokumentation for de enkelte kalendermåneder og samtidig foretaget en samlet vurdering af hele perioden i forhold til, om der er reel grund til at tro, at du har været udrejst i de ikke dokumenterede måneder.

Om reglerne

Fra 1. januar 2019 er det efter reglerne en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder dette opholdskrav, har ret til integrationsydelse. Opholdskravet gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Det forlængede opholdskrav finder som udgangspunkt ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019. Dog bliver denne persongruppe omfattet af det forlængede opholdskrav, hvis udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden har været ophørt i to hele kalendermåneder eller derover, og der igen ansøges om hjælp.

Efter reglerne er retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp pr. 1. januar 2019 tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i to år og seks måneder inden for de seneste ti år.

Efter reglerne gælder beskæftigelseskravet for en udlænding, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for andre personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Efter reglerne er en person, som modtager eller ansøger om hjælp, forpligtet til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det påhviler personen at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark, tages der udgangspunkt i, om den pågældende har været registreret på en adresse i Danmark. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis de faktiske forhold i en konkret situation giver anledning til tvivl om personens faktiske og lovlige ophold i Danmark.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer