principmeddelelse 40-20 om børnetilskud – enlig forsørger – sammenblandet økonomi – fælles konto – købt bolig sammen

256

Principmeddelelse 40-20 fastslår

Når myndigheden skal vurdere, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, skal der foretages en samlet vurdering af alle forhold i sagen, herunder praktiske, personlige og økonomiske forhold. I vurderingen er myndigheden ikke bundet af skrevne regler. Der er tale om såkaldt fri bevisbedømmelse.

Denne principmeddelelse omhandler spørgsmål i relation til oplysninger om ydelsesmodtagers økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, og dermed ikke reelt er enlig, kan der ikke alene lægges vægt på den ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler af penge mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever.

Enlig forsørger

Det er en betingelse for at være berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren er enlig forsørger og således ikke lever i et samlivsforhold.

En person betragtes som samlevende, når den pågældende har et ægteskabslignende forhold til en anden person, som det efter dansk lov er muligt at indgå ægteskab med.

Formålet med ydelser til enlige er at yde kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har. Det er navnlig kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til daglig forbrug, men også kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, indkøb, madlavning, rengøring mv.

Man har fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

En samlet vurdering af alle forhold i sagen

Idet der er tale om en samlet vurdering af alle forhold i sagen, kan myndighederne ikke uden nærmere undersøgelser alene lægge vægt på ydelsesmodtagerens økonomiske forhold.

Hvis der ikke er oplysninger i sagen om det personlige og praktiske forhold mellem ydelsesmodtageren og den formodede samlever, og ydelsesmodtageren ikke har tilvejebragt sådanne oplysninger, kan der dog opstå en situation, hvor de eneste faktiske oplysninger, som indgår i sagen, er oplysninger om økonomiske forhold.

Myndigheden må ikke alene lægge vægt på den økonomiske ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler af penge mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever. Der skal foretages en samlet vurdering af alle forhold, herunder eksempelvis betalingsmønster, hyppigheden af overførsler, variation i størrelsen af overførte beløb og indkomstforhold hos tilskudsmodtager.

Eksempler på situationer, der handler om økonomiske forhold:

Fælles konto

Har ydelsesmodtager fælles bankkonto med den formodede samlever, kan det indikere, at parterne har en fælles sammenblandet økonomi uanset, at parterne ikke er registreret på samme adresse. Det er ikke af afgørende betydning, om den formodede samlever overfører flere penge til den fælles konto end ydelsesmodtageren.

Væsentlige bidrag til husførelsen

Det kan indgå i vurderingen, om der er tale om overførsler, som udgør et væsentligt bidrag til ydelsesmodtagerens økonomi. Ved denne vurdering kan indtægten hos ydelsesmodtageren indgå som et moment. Er der eksempelvis tale om en studerende på SU, vil et mindre beløb udgøre et væsentligt bidrag til økonomien i modsætning til, hvis ydelsesmodtager har en højere indtægt.

Hvis overførslerne forklares som betaling af børnebidrag, uden at dette fremgår af selve overførslen, kan det indgå i vurderingen, om der er tale om overførsler, som svarer til normalbidragets størrelse.

Køb af bolig sammen

Køber ydelsesmodtageren en bolig sammen med den formodede samlever, kan det indikere, at man opnår væsentlige økonomiske fordele, også selv om det kun er ydelsesmodtageren, som efterfølgende skal bo i boligen. Ved at være to om at købe en bolig sammen, kan man eksempelvis lettere godkendes til låneoptagelse, og man kan købe en bedre bolig, end man ville kunne købe alene.

De konkrete sager

I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at en ydelsesmodtager ikke kunne anses som enlig forsørger og derfor ikke havde haft ret til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1. juli 2016.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ydelsesmodtageren og den formodede samlever tidligere havde boet sammen, og at de igen var registreret på samme adresse fra maj 2017. De havde desuden to børn sammen født i henholdsvis 2007 og 2009.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at ydelsesmodtageren sammen med sin tidligere samlever havde to fælles bankkonti. På den ene fælles konto indgik begges lønninger, og herfra overførtes hver måned et beløb til en fælles budgetkonto, hvorfra begges udgifter blev betalt. Det fremgik af kontoudskrifterne, at ydelsesmodtagerens månedsløn var på ca. 15.000 kr., og at den formodede samlevers løn var på ca. 35.000 kr.

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at deres økonomi måtte anses for fælles og sammenblandet, også i de perioder, hvor de ikke var registreret på samme adresse. Det var ikke i sig selv af afgørende betydning, at den formodede samlever overførte ca. 20.000 kr. mere end ydelsesmodtageren til den fælles lønkonto hver måned. Afgørende var det, at deres økonomi måtte anses for fælles og sammenblandet.

I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at en ydelsesmodtager ikke kunne anses som enlig forsørger fra april 2016, og derfor ikke havde haft ret til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1. juli 2016.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om tidligere ægtefæller, som havde to børn sammen født henholdsvis i 2006 og 2010.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at den formodede samlever efter samlivsophævelsen havde haft adresse hos sine forældre i knapt 3 år.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ydelsesmodtageren i pågældende periode havde modtaget adskillige overførsler fra den formodede samlever af varierende beløb på mellem 14 kr. og 15.000 kr.

Ydelsesmodtageren oplyste, at en del af overførslerne skulle dække tilbagebetaling af fælles lån, og en anden del var gaver til børnene. Hun oplyste videre, at årsagen til, at hun alene var registreret som låntager på de fremsendte lånedokumenter var, at eksmanden var registreret i RKI. Dette kunne efter Ankestyrelsens vurdering ikke tillægges afgørende betydning.

Ankestyrelsen lagde derimod vægt på, at de beløb, som ydelsesmodtageren modtog fra den tidligere ægtefælle til børnene, langt oversteg normalbidragets størrelse. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der ikke var et mønster i overførslerne, som kunne tyde på tilbagebetaling af lån eller betaling af børnebidrag. Det fremgik desuden ikke af kontoudskrifterne, hvad overførslerne skulle dække.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ydelsesmodtageren var studerende, hvorfor de beløb, som hun havde modtaget, måtte antages at udgøre meget væsentlige bidrag til hendes økonomi.

I sag nr. 3 vurderede Ankestyrelsen, efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det var af afgørende betydning, at ydelsesmodtageren – ved at købe hus sammen med sin kæreste – opnåede fordele, som svarede til de fordele, som gifte og samlevende har. Dette gjaldt, selv om det kun var ydelsesmodtageren og hendes børn, som skulle bo i huset. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at en person, der køber en bolig sammen med en anden person, har mulighed for at købe en bedre bolig, end det er muligt som enlig køber. Man opnår også en fordel ved at bo alene i et hus, som man kun ejer halvdelen af, uden at skulle betale husleje for den anden halvdel.

Ydelsesmodtager kunne derfor ikke anses som enlig forsørger fra 1. februar 2020, som var overtagelsesdagen.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt. Det har vi gjort for at afklare, om myndighederne ved alene at vurdere den økonomiske relation mellem børnetilskudsmodtageren og den formodede samlever kan tage stilling til, om en børnetilskudsmodtager kan anses som enlig forsørger.

Principmeddelelsen præciserer praksis på området i forhold til økonomiens betydning ved vurderingen af, om en børnetilskudsmodtager skal anses som enlig eller samlevende.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskudsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019.

• § 2, stk. 1, om ordinært børnetilskud

• § 2, stk. 2, om samlivsforhold

• § 3, om ekstra børnetilskud

• § 24, stk. 1, om oplysningspligten

• § 24, stk. 2, om tilbagebetaling

Praksis

Gældende:

Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

11-13: En kvinde skulle betragtes som samlevende, navnlig fordi parterne havde sammenblandet økonomi.

10-13: En kvinde kunne ikke – ud fra de i sagen foreliggende oplysninger – betragtes som samlevende, selv om hun blandt andet havde en delebil med sin kæreste.

9-13: En kvinde kunne ikke betragtes som samlevende i en periode på otte måneder hvor hun var kæreste med en mand, som hun sidenhen flyttede sammen med.

8-13: En pensionist kunne ikke betragtes som enlig, fordi hun levede i et ægteskabslignende forhold med sin bofælle. Selv om de ikke levede sammen som et par, skulle de betragtes som samlevende, fordi de boede sammen i en andelslejlighed, som de ejede sammen. Desuden delte de alle udgifter ligeligt både til boligen og til det daglige forbrug.

B – 3 – 07: En børnetilskudsmodtager kunne ikke betragtes som enlig i børnetilskudslovens forstand. Der blev lagt vægt på modtagerens og den tidligere ægtefælles økonomi, herunder bankoplysninger, der viste udpræget økonomisk fællesskab, samt på oplysninger om den tidligere ægtefælles boligforhold og folkeregistertilmeldinger.

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag nr. 10177 af 11. oktober 2007.

• Pkt. 13 om ægteskabslignende forhold

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1:

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 14. september 2018.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du kan ikke anses som enlig forsørger fra 1. juli 2016.

Det betyder, at vi stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har været enlig forsørger, men haft fælles husførelse med X fra april 2016. Du er derfor ikke berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1. juli 2016.

Hvad er afgørende for resultatet

Partshøring

Udbetaling Danmark bad dig i partshøringsbrev af 17. august 2018 om at forholde dig til forskellige oplysninger herunder, at du ikke har klaget over afgørelsen fra kommunen om tilbagebetaling af økonomisk friplads, at du og X har to fælles konti, dine og X adresseregistreringer sammen og hver for sig.

Du oplyser den 27. august 2018, at du og X flyttede fra hinanden, fordi det var absolut nødvendigt for jeres helbred og for jeres børns. I havde intet med hinanden at gøre, ud over praktik i forhold til jeres to drenge, hvilket foregik over sms.

Boligforhold

Vi lægger vægt på, at du og X begge var registeret på samme adresser i perioden fra 10. juni 2008 til 7. april 2014, og igen fra 14. juli 2014 til 4. april 2016. Med virkning fra den 22. maj 2017 og frem til nu, er I igen registeret på samme adresser.

Børn

Vi lægger videre vægt på, at du og X sammen har to børn, A som er født den 26. marts 2007 og B født den 29. april 2009.

Vi bemærker, at der ikke i sagen er oplysninger om, at X betaler børnebidrag, hverken efter en privat aftale eller en afgørelse fra Statsforvaltningen/Familieretshuset. Der ses heller ingen oplysninger om, hvor X havde samvær med jeres børn under jeres samlivsophævelse og hvor ofte.

Økonomi

Vi lægger afgørende vægt på, at du og X har to fælles konti. En konto, hvor både din og X løn går ind og en fælles budgetkonto, hvorfra jeres regninger bliver betalt.

Det fremgår af kontoudskrifterne, at din månedsløn i gennemsnit var på 15.000 kr., og at Xs løn i gennemsnit var på 35.000 kr. Fra jeres fælles lønkonto blev der hver måned overført 29.800 kr. til jeres fælles budgetkonto, hvorfra jeres udgifter blev betalt.

Vi lægger i denne forbindelse særligt vægt på, at jeres økonomi må anses som fælles og sammenblandet, også i de perioder, hvor I ikke var registeret på samme adresse.

Det er ikke af afgørende betydning, at X overfører ca. 20.000 kr. mere end dig til jeres fælles lønkonto hver måned, men at jeres økonomi må anses som fælles.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderer vi, at du ikke kan anses som enlig forsørger, idet du ved dit forhold til X opnår fordele, som svarer til de fordele som gifte og samlevende har. Vi lægger særligt vægt på, at jeres økonomi er fælles med fælles konti.

Om reglerne

Det er en betingelse for at være berettiget til at modtage ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren er reelt enlig og ikke lever i et samlivsforhold.

Formålet med ydelser til enlige er at yde kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har. Det er navnlig kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til daglig forbrug, men også kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom indkøb, madlavning, rengøring mv.

En person betragtes som samlevende, når den pågældende har fælles husførelse med en anden person, som det efter dansk lov er muligt at indgå ægteskab med.

Man har fælles husførelse, når man samlet set har nogenlunde de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har, ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

Udbetaling Danmark skal, når det vurderes som en person kan anses som enlig forsørger, foretage en samlet vurdering af alle forhold i sagen praktiske, personlige og økonomiske.

Ved vurderingen af om børnetilskudsmodtageren opnår økonomiske fordele ved sin forhold til den formodede samlever, må myndigheden ikke alene lægge vægt på den økonomiske ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever. Der skal foretages en samlet vurdering af alle forhold, herunder eksempelvis betalingsmønster, hyppigheden af overførsler, variation i størrelsen af overførte beløb og indkomstforhold hos tilskudsmodtager.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2:

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 23. april 2019.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du kan ikke anses som enlig forsørger fra april 2016.

Det betyder, at vi stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har været enlig forsørger, men har haft fælles husførelse med X fra april 2016. Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere fra 1. juli 2016.

Hvad er afgørende for resultatet

Partshøring

Du blev i brev fra Udbetaling Danmark af 7. september 2017 bedt om at redegøre for, hvordan du og X havde indrettet jer både praktisk og økonomisk. Du blev desuden bedt om at indsende kontoudskrifter.

Du besvarede ikke partshøringen.

I brev af 2. februar 2018 bad Udbetaling Danmark dig om at forholde dig til forskellige beløb, som ifølge dine kontoudskrifter blev overført mellem dig og X, samt et beløb, hvor Udbetaling Danmark ikke kunne identificere afsenderen.

Du oplyser den 5. marts 2019, at du fortsat er enlig, og at du ellers ville have oplyst herom. X er far til dine børn, og han betaler til jeres fælles lån. X flyttede i 2015 over til sin mor, og bor nu sammen med en anden person.

Udbetaling Danmark bad dig i brev af 21. marts 2019 om at indsende, lånedokument for dine og X fælles lån, afdragsaftale med kreditor, afdragsaftale mellem dig og X, samt en oversigt over størrelsen på den oprindelige og den nuværende gæld.

Først i forbindelse med din klage af 22. maj 2019 indsendte du lånedokumentation for flere forskellige lån, hvor du alene står som låntager.

Vi er opmærksomme på, at du har oplyst, at årsagen til, at det kun er dit navn på lånene er, at X var registeret i RKI, og derfor ikke kunne optage lån.

Boligforhold

Vi lægger vægt på, at du og X tidligere har boet på samme adresser fra 1. januar 2010 til 31. august 2015.

Vi lægger også vægt på, at X fra den 31. august 2015 til 23. april 2018 var registeret på sine forældres adresse.

Børn

Vi lægger vægt på, at du og X sammen har to børn, A født i 2010 og B født i 2006.

Vi bemærker, at der er i sagen ikke oplysninger om, at X betaler børnebidrag, hverken efter en privat aftale eller en afgørelse fra Statsforvaltningen/Familieretshuset. Der ses heller ingen oplysninger om, hvor X har samvær med jeres børn og hvor ofte.

Økonomi

Vi lægger vægt på, at der har været adskillige overførsler mellem dig og X. Udbetaling Danmark har således opgjort, at X i perioden fra 4. april 2016 til 9. februar 2019 har overført 301.834 kr. til dig. Du har i samme periode overført 15.246 kr. til X.

Vi lægger videre vægt på, at der var tale om overførsler på mellem 14 kr. og 15.000 kr., og at der ikke er et mønster i overførslerne, som tyder på tilbagebetaling af lån eller betaling af børnebidrag.

Vi lægger også vægt på, at du ikke har dokumenteret, at du og X har fælles gæld, som X skal betale til, eller at der er indgået en låneaftale mellem jer.

Vi lægger yderligere vægt på, at de beløb, som du har modtaget fra X, og som du oplyser, er til børnene, langt overstiger normalbidragets størrelse.

Vi lægger ydremere vægt på, at du har oplyst at du er studerende, hvorfor de beløb du har modtaget fra X må antages, at udgøre et meget væsentligt bidrag til din økonomi.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, så vurderer vi, at du ikke kan anses som enlig forsørger i børnetilskudslovens forstand. Vi lægger afgørende vægt på, at du i perioden har modtaget væsentlige bidrag til din økonomi fra X, og at du derved har opnået fordele, som svarer til de fordele som gifte og samlevende har.

Om reglerne

Det er en betingelse for at være berettiget til at modtage ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren er reelt enlig og ikke lever i et samlivsforhold.

Formålet med ydelser til enlige er at yde kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har. Det er navnlig kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til daglig forbrug, men også kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom indkøb, madlavning, rengøring mv.

En person betragtes som samlevende, når den pågældende har fælles husførelse med en anden person, som det efter dansk lov er muligt at indgå ægteskab med.

Man har fælles husførelse, når man samlet set har nogenlunde de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har, ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

Udbetaling Danmark skal, når det vurderes som en person kan anses som enlig forsørger, foretage en samlet vurdering af alle forhold i sagen praktiske, personlige og økonomiske.

Ved vurderingen af om børnetilskudsmodtageren opnår økonomiske fordele ved sin forhold til den formodede samlever, må myndigheden ikke alene lægge vægt på den økonomiske ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever. Der skal foretages en

samlet vurdering af alle forhold, herunder eksempelvis betalingsmønster, hyppigheden af overførsler, variation i størrelsen af overførte beløb og indkomstforhold hos tilskudsmodtager.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 3:

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om standsning af ordinært og ekstra børnetilskud. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 18. december 2019. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du kan ikke anses, som enlig forsørger fra 1. februar 2020, og du har derfor ikke ret til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1. april 2020.

Det betyder, at vi stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke længere kan anses som enlig forsørger fra 1. februar 2020. Du opfylder derfor ikke betingelserne for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud fra 1. april 2020.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du og X har købt et hus sammen med overtagelse den 1. februar 2020.

Vi er opmærksomme på, at du oplyser, at det kun er dig og dine børn, som skal bo i huset i Jylland. X bor på Sjælland, arbejder i udlandet og er udstationeret i Europa i 3 til 6 måneder af året. Det er således kun de fysiske rammer for dig og dine børn, som ændres.

Det ændrer ikke ved vurderingen, da man opnår væsentlige fordele ved at være to om at købe en bolig sammen. Fordelene er, at man lettere kan godkendes til lånene, og at man har mulighed for at købe en bedre bolig, end man ville kunne købe alene. Man opnår desuden en fordel ved at bo alene i et hus, som man kun ejer halvdelen af, uden at betale husleje for den anden halvdel.

Det er således vores vurdering, at du ved at købe hus sammen med X, opnår fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, også selv om I ikke skal bo i huset sammen. Du kan derfor ikke anses, som enlig forsørger i børnetilskudslovens forstand fra 1. februar 2020.

Om reglerne

Det er en betingelse for at være berettiget til at modtage ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren er reelt enlig og ikke lever i et samlivsforhold.

Formålet med ydelser til enlige er at yde kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har. Det er navnlig kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til daglig forbrug, men også kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom indkøb, madlavning, rengøring mv.

En person betragtes som samlevende, når den pågældende har fælles husførelse med en anden person, som det efter dansk lov er muligt at indgå ægteskab med. 3

Man har fælles husførelse, når man samlet set har nogenlunde de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har, ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

Udbetaling Danmark skal, når det vurderes som en person kan anses som enlig forsørger, foretage en samlet vurdering af alle forhold i sagen praktiske, personlige og økonomiske.

Ved vurderingen af om børnetilskudsmodtageren opnår økonomiske fordele ved sin forhold til den formodede samlever, må myndigheden ikke alene lægge vægt på den økonomiske ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever. Der skal foretages en samlet vurdering af alle forhold, herunder eksempelvis betalingsmønster, hyppigheden af overførsler, variation i størrelsen af overførte beløb og indkomstforhold hos tilskudsmodtager.

Køber ydelsesmodtageren en bolig sammen med den formodede samlever, kan det indikere, at man opnår væsentlige økonomiske fordele, også selv om det kun er ydelsesmodtageren, som efterfølgende skal bo i boligen. Ved at være to om at købe en bolig sammen, kan man eksempelvis lettere godkendes til låneoptagelse, og man kan købe en bedre bolig, end man ville kunne købe alene.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer