principmeddelelse 4-21 om indstilling til børn og unge-udvalget – alternative indstillinger – samvær – overgreb – betydningen af en sigtelse

256

Principmeddelelsen fastslår

Når kommunens børn og unge-udvalg skal træffe afgørelse, skal forvaltningen udarbejde en indstilling om, hvad der skal træffes afgørelse om.

Børn og unge-udvalget kan i samme møde træffe flere afgørelser om forskellige forhold. Forvaltningen skal udarbejde en indstilling om hvert enkelt forhold, og parterne skal have mulighed for at udtale sig om hvert enkelt forhold, inden udvalget træffer afgørelse.

Børn og unge-udvalget kan træffe en afgørelse, der er i overensstemmelse med kommunens indstilling eller beslutte ikke at følge indstillingen. Udvalget har ikke selvstændig kompetence til at træffe en anden afgørelse, end der er indstillet til.

Når barnets behov taler for det, kan forvaltningen udarbejde alternative indstillinger om et eller flere forhold. Indstillingen skal altid være så klar, at sagens parter, ved den partshøring der finder sted, ikke er i tvivl om, hvilke mulige udfald, sagen kan få. Samtalen med barnet inden mødet i børn og unge-udvalget skal søge at afdække barnets holdning til alle forhold omfattet af indstillingerne.

Særligt om samvær

Børn og unge-udvalget kan ikke træffe afgørelse om afbrudt samvær, hvis der alene er en indstilling om overvåget samvær, ligesom udvalget heller ikke kan træffe afgørelse om overvåget samvær, hvis der alene er en indstilling om afbrudt samvær

Samvær mindre end én gang om måneden sidestilles med afbrudt samvær.

Særligt ved viden om eller formodning for overgreb

Hvis der er viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod enten det barn eller den unge, der ønskes samvær med eller mod et andet barn eller ung, skal kommunen altid forelægge sagen for børn og unge-udvalget.

Kompetencen til at tage stilling til, om der er særlige grunde til, at samværet ikke skal være overvåget eller afbrudt, ligger udelukkende hos børn og unge-udvalget, der derfor altid skal have spørgsmålet forelagt, uanset om forvaltningen vurderer, at der er særlige grunde til, at samværet ikke skal være overvåget eller afbrudt.

Hvis betingelserne er opfyldt, har børn og unge-udvalget pligt til at træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge eller om, at samværet skal være overvåget.

Også i disse sager kan børn og unge-udvalget alene træffe afgørelse om den måde at regulere samværet på, som forvaltningen har indstillet til.

Børn og unge-udvalget skal altid selvstændigt vurdere, om der er en viden om eller formodning for overgreb. Dette uanset at forvaltningen har indstillet til, at der træffes en afgørelse.

En formodning om overgreb forudsætter ikke, at der er rejst sigtelse mod den person, formodningen retter sig mod.

Kommunen skal være opmærksom på, om der ud over formodningen eller viden om overgreb er andre forhold, der af hensyn til barnet eller den unges behov gør det nødvendigt, at samværet skal være overvåget eller at samværet og/eller kontakten skal være afbrudt.

Hvis det er tilfældet, skal forvaltningen både indstille til udvalget at træffe afgørelse efter reglen om formodning om overgreb og indstille til udvalget at træffe afgørelse efter reglen om overvåget samvær eller afbrydelse af forbindelsen af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.

Momenter, der kan begrunde overvåget samvær eller afbrydelse af hensyn til barnet eller den unge kan for eksempel være barnets eller den unges utryghed ved samvær eller, at forældrene ikke kan imødekomme eller sætte sig ind i barnets eller den unges behov og derved ikke kan skabe hensigtsmæssige samvær.

De konkrete sager

I sag nr. 1 havde kommunen modtaget en underretning fra et hospital om flere knoglebrud på et barn, hvilket var tilstrækkeligt til, at der var en formodning om et overgreb.

I sag nr. 2 var der formodning for, at en mor havde begået overgreb mod sine to børn, og der var ikke særlige forhold, der talte for, at det var bedst for børnene at have samvær alene med moderen. Det fremgik af sagen, at det også af hensyn til børnenes sundhed og udvikling var nødvendigt, at samværet var overvåget for en periode og betingelserne for overvågning efter servicelovens § 71, stk. 3, var opfyldt. Forvaltningen indstillede til børn og unge-udvalget at træffe afgørelse om overvåget samvær efter servicelovens § 71, stk. 4, eller efter § 71, stk. 3. Ankestyrelsen bemærkede vejledende til kommunen, at der ikke var tale om en entydig indstilling. Forvaltningen skulle have indstillet til afgørelse efter begge bestemmelser

I sag nr. 3 havde forvaltningen indstillet til afbrydelse af samvær mellem et barn og dennes mor for en periode på 1 år. Børn og unge-udvalget afgjorde, at der ikke skulle være afbrudt samvær, men i stedet overvåget samvær for en periode på 6 måneder. Ankestyrelsen ophævede afgørelsen, da vi vurderede, at børn og unge-udvalget havde afgjort en sag om noget, der ikke var indstillet til. Afgørelsen var derfor ugyldig. Vi afgjorde samtidig, at kommunen skulle træffe en ny afgørelse om samvær.

I sag nr. 4 havde forvaltningen indstillet til afbrudt forbindelse i form af samvær, brev-, mail- og telefonforbindelse mellem et barn og forældre samt navngivne netværkspersoner for en periode på 3 måneder. Dog havde forvaltningen indstillet til, at der skulle fastsættes ét samvær i forbindelse med juleaften. Det vil sige, at der var indstillet til delvist afbrudt samvær/begrænset samvær. Børn og unge-udvalget afgjorde, at der skulle være afbrudt forbindelse i form af samvær, brev-, mail- og telefonforbindelse, og at der ikke skulle være et samvær i forbindelse med juleaften. Ankestyrelsen ophævede afgørelsen, da vi vurderede at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke stemte overens med forvaltningens indstilling.

Vestre Landsret har i en afgørelse af 7. september 2020 udtalt, at ”Uanset at børn og unge-udvalget i de tilfælde, som er omfattet af bestemmelse i § 71, stk. 4, som anført har pligt til at træffe afgørelse om enten at afbryde forældrenes forbindelse med barnet eller bestemme, at samværet skal være overvåget, er der hverken efter oplysningerne om formålet med bestemmelsen eller forarbejderne til lovændringen i 2013 holdepunkter for at fastslå, at børn og unge-udvalget kan træffe en afgørelse, der er mere indgribende for barnet og forældrene end den afgørelse, der er indstillet af kommunen. ” Landsretten bemærkede, at oplysningerne i partshøringen forud for mødet i børn og unge-udvalget indeholdt alene oplysninger om kommunens indstilling om overvåget samvær. Børn og unge-udvalget kunne derfor ikke uden ny partshøring træffe afgørelse om afbrydelse af samværet.

I sag nr. 5 havde forvaltningen indstillet til afbrudt samvær mellem barnet og moren, men samtidig også indstillet til overvåget samvær, hvis udvalget ikke fulgte forvaltningens indstilling om afbrudt samvær. Ankestyrelsen stadfæstede udvalgets afgørelse om afbrudt samvær. Ankestyrelsen vurderede, at hverken serviceloven, forarbejderne til loven eller forretningsordenen for børn og unge-udvalgene var til hinder for, at der kunne udarbejdes en indstilling, der indeholder en alternativ indstilling med et andet udfald, når barnets behov talte for det. I sagen talte de konkrete oplysninger om barnet og samværspersonen ikke imod, at indstillingen til børn og unge-udvalget indeholdt en alternativ indstilling. Der var desuden sket partshøring over begge indstillinger, og der var holdt børnesamtale om både afbrudt og overvåget samvær.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet et principielt spørgsmål om afgivelse af alternative indstillinger til børn og unge-udvalget og har inddraget Vestre Landsrets dom af 7. september 2020. Ankestyrelsen ændrer hermed praksis for afgivelse af alternative indstillinger.

Principmeddelelse 42-18 ophæves derfor og kun dele af praksis videreføres i denne meddelelse.

Derudover indeholder principmeddelelsen de tidligere principmeddelelser nr. C-33-01 og 63-16. Den praksis, som Ankestyrelsen har slået fast i disse tidligere offentliggjorte sager, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Principmeddelelsen giver således et samlet billede af Ankestyrelsens nu offentliggjorte praksis om forvaltningens indstillinger til børn og unge-udvalget, herunder særligt om indstillinger i sager om overvåget og afbrudt samvær.

Praksisændringen giver ikke anledning til at overveje at genoptage tidligere afgjorte sager, da der også i den tidligere praksis har været et krav om, at partshøringen af forældre og børn over 12 år forud for børn og unge-udvalgets afgørelse har indeholdt de fornødne oplysninger til, at de har kunne forholde sig til de mulige udfald af sagen.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (Serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020

• § 48 om en børnesamtale

• § 71, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, om samvær, afbrydelse af samvær og kontakt og overvåget samvær

• § 73, stk. 1 om parternes ret til at gøre sig bekendt med sagens akter

• § 74, stk. 1, om børn og unge-udvalgets kompetence

• § 74, stk. 2, om parternes udtaleret for børn og unge-udvalget

Bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene nr. 727 af 10. juli 2019.

• § 3, stk. 1, om sagens forberedelse og indstilling til udvalget

Forvaltningslov (Forvaltningsloven), lov nr. 571 af 19. december 1985, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

• § 19, stk. 1 om partshøring

Praksis

Gældende:

Følgende principmeddelelser er indarbejdet i denne meddelelse og ophæves derfor:

C-33-01: Ankestyrelsen ophævede børn og unge-udvalgets afgørelse om overvåget samvær med den begrundelse, at forvaltningen ikke havde indstillet hertil. Der var alene indstillet til fortsat anbringelse uden samtykke.

Børn og unge-udvalget kunne ikke behandle et spørgsmål om overvåget samvær uden at mødet var indkaldt med henblik herpå. Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om de materielle betingelser for overvågning var opfyldt.

63-16: Principmeddelelsen fastslår, at formodningen om overgreb også gælder, hvor formodningen ikke er rettet mod det konkrete barn eller den unge, der søges samvær med, og forudsætter ikke, at der er rejst sigtelse mod den pågældende person.

Principmeddelelsen fastslår også, at børn og unge-udvalget ikke kan tage sager op af egen drift. Kommunalbestyrelsen skal forelægge sager om overgreb for børn og unge-udvalget, idet kommunalbestyrelsen ikke har ikke kompetencen til at vurdere, om der er særlige grunde til, at samværet ikke skal være overvåget eller afbrudt. Denne kompetence ligger udelukkende hos børn og unge-udvalget.

Følgende principmeddelelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

7-20: Principmeddelelsen fastslår om indstillinger, at der ved en indstilling om videreført anbringelse skal foreligge 2 indstillinger fra forvaltningen til børn og unge-udvalget, hvis forvaltningen vurderer, at betingelserne for både fortsat anbringelse uden samtykke og betingelserne for en videreført anbringelse er opfyldt, da børn og unge-udvalget ikke har kompetence til at træffe en afgørelse, som forvaltningen ikke har udarbejdet indstilling om.

Følgende principmeddelelse ophæves. Dele af praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

42-18: Principmeddelelsen fastslår, at kommunen har pligt til at forelægge sager, hvor der er formodning for overgreb for børn og unge-udvalget, som også har pligt til at træffe afgørelse om afbrydelse eller overvågning af samvær eller om, at der er særlige grunde til, at samværet ikke skal være afbrudt eller overvåget. Indstillingen skal være klar og tydelig.

Principmeddelelsen fastslår også, at forvaltningen bør lave en dobbeltindstilling, hvis betingelserne også er opfyldt i § 71, stk. 3 (overvåget samvær eller afbrydelse af forbindelsen af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling), uanset at indstillingen vil omfatte samme periode og foranstaltning.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1 J.nr. 2015-2010-48248

Resultatet er:

• Kommunen skal udarbejde en redegørelse og indstilling med henblik på at forelægge sagen for børn og unge-udvalget til afgørelse om, hvorvidt samværet mellem CC og DD og AA og BB skal overvåges eller afbrydes efter servicelovens § 71, stk. 4

Vi pålægger kommunen at gennemføre afgørelse straks.

Kommunen vil kontakte AA og BB om dette.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har pligt til at forelægge spørgsmålet om samvær mellem AA, BB og CC (barnet) og DD (barnet) for børn og unge-udvalget. Dette skal foretages straks.

Årsagen er, at kommunen er forpligtet til at forelægge sagen for børn og unge-udvalget, uanset at kommunen vurderer, at der er særlige grunde til, at samværet ikke skal være overvåget eller afbrudt.

Vi henviser til, at det i underretning af xx fra X Hospital fremgår, at der ved fuld røntgenundersøgelse af CC (barnet) er fundet tegn på i alt 7 ribbensbrud. Bruddene er opstået på tre forskellige tidspunkter. Det fremgår videre af underretningen af xx fra X hospital, at bruddene ikke kan tilskrives en knoglesygdom, men at forandringerne er meget suspekte for børnemishandling.

Vi henviser desuden til, at der er fastsat støttet samvær mellem AA og BB og CC (barnet) og DD (barnet). Det er beskrevet, at AA og BB under samværene har svært ved at aflæse børnenes behov, og der udtrykkes bekymring for deres evne til at stimulere dem alderssvarende.

Det er endelig beskrevet, at såvel CC (barnet) og DD (barnet) udviser bekymrende reaktioner under og efter samvær med AA og BB.

Om CC (barnet) er det beskrevet, at denne under samvær fremstår utryg og urolig og pludselig kan bryde ud i gråd. Efter samvær ses denne at være meget træt, sover mere, er alvorlig, græder mere og er energiløs.

Om DD (barnet) er det beskrevet, at denne under samværene fremstår stille, tilbagetrukket og træt. Efter samværene er denne meget apatisk og passiv i både krop og psyke. Denne gylper og sover meget og er svær at komme i kontakt med.

Det følger af servicelovens § 71, stk. 4, at børn og unge-udvalget har pligt til at træffe afgørelse om overvåget eller afbrudt samvær i de situationer, hvor der er viden eller formodning om, at den person, barnet skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn. Kun medmindre særlige forhold taler imod det, kan børn og unge-udvalget undlade at fastsætte overvåget eller afbrudt samvær.

Bestemmelsen blev indført i forbindelse med Overgrebspakken og ændrede dermed retstilstanden således, at børn og unge-udvalget fremover har en selvstændig pligt til at træffe afgørelse om overvåget eller afbrudt samvær, hvis der er viden eller formodning om, at den person, der ønsker samvær med barnet, har begået overgreb mod et barn.

En formodning om overgreb forudsætter ikke, at der er rejst eller kan rejses sigtelse mod den person, formodningen er rettet mod.

Bestemmelsen finder dermed også anvendelse i de tilfælde, hvor der er formodning eller viden om, at samværspersonen har begået overgreb mod et andet barn, og hvor overgrebet har været af sådan en karakter, at det sandsynliggør, at barnets sundhed og udvikling vil være i fare ved samvær med den pågældende person.

Kommunalbestyrelsen har ikke kompetencen til at vurdere, hvorvidt der er særlige grunde til, at samværet ikke skal være overvåget eller afbrudt. Denne kompetence ligger i medfør af servicelovens § 71, stk. 4 udelukkede i børn og unge-udvalget. Udvalget er imidlertid afhængigt af, at sagerne omkring overvåget eller afbrudt samvær bliver forelagt for udvalget. Det er kommunalbestyrelsen, som skal forestå denne forelæggelse.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunen, for CCs (barnet) og DDs (barnet) bedste, ikke har truffet de fornødne sagsbehandlingsskridt i sagen, hvorfor Ankestyrelsen pålægger kommunen hurtigst muligt at forelægge sagen vedrørende begrænsning af samværet mellem CC (barnet) og DD (barnet) og AA og BB for børn og unge-udvalget.

Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Vi har også brugt servicelovens regel om, at Ankestyrelsen af egen drift kan tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Sag nr. 2, j. nr. 2017-2018-57934

A har klaget over børn og unge-udvalget i X Kommunens afgørelse om barn B.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde. Resultatet er:

• Samværet mellem B og A skal være overvåget i en periode på 6 måneder fra børn og unge-udvalgets afgørelse

Det betyder, at vi stadfæster børn og unge-udvalgets afgørelse.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at samværet mellem B og A kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Vi vurderer, at der er behov for overvåget samvær i en periode på 6 måneder.

Hvad er afgørende for resultatet

Der er formodning for, at A har begået overgreb mod et barn eller en ung.

Vi lægger vægt på, at B fortæller, at … (om konkret overgreb).

Vi lægger også vægt på, at B fortæller, at A har slået både B og C (en søskende)

Vi lægger endelig vægt på, at der ikke er særlige forhold, der taler for, at det er bedst for B at have samvær alene med A.

Vi er opmærksomme på, at XX politi den 4. december 2017 har besluttet, at indstille efterforskningen i sagen mod A om vold mod B og C. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi vurderer, at der stadig er en formodning om vold og dermed et særligt beskyttelseshensyn efter serviceloven.

Det er ikke en forudsætning, at der er rejst eller kan rejses tiltale mod den person formodningen er rettet imod. Udsagn fra barnet eller den unge bør også tillægges vægt.

Vi lægger vægt på, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte børn og unge-udvalgets fastsættelse af perioden for det overvågede samvær til 6 måneder. Der er indenfor kortere tid grund til at vurdere samværet mellem B og A igen ud fra hensynet til B’s sundhed og udvikling.

Om reglerne

Vi har brugt servicelovens regel om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.

En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.

Sag nr. 3, j.nr.18-46230

A har klaget over børn og unge-udvalgets afgørelse i X Kommunes afgørelse om børnene B, C og D.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde. Resultatet er:

• Vi ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om samvær mellem B, C, D og A

• Vi pålægger kommunen at træffe ny afgørelse om samvær mellem B, C, D og A

Det betyder, at vi ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om samvær mellem B, C, D og A, og at vi samtidig pålægger kommunen at træffe ny afgørelse om samvær.

Begrundelsen for at ophæve afgørelsen om samvær

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at børn og unge-udvalget har truffet en afgørelse, som udvalget ikke har haft kompetence til at træffe.

Vi vurderer derfor, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen har indstillet til børn og unge-udvalget at træffe afgørelse om et afbrudt samvær mellem B, C, D og A.

Vi lægger samtidig vægt på, at børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om et overvåget samvær mellem B, C, D og A.

Vi lægger vægt på, at en indstilling til børn og unge-udvalget er en entydig indstilling, som børn og unge-udvalget skal forholde sig til og træffe afgørelse ud fra. Børn og unge-udvalget har ikke kompetence til at træffe en anden afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen om at pålægge kommunen at træffe ny afgørelse om samvær

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen skal træffe ny afgørelse om samvær mellem B, C, D og A.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at Ankestyrelsen har ophævet børn og ungeudvalgets afgørelse om samvær mellem B, C, D og A, og at der således ikke foreligger en afgørelse om samvær mellem B, C, D og A.

Om reglerne

Vi har brugt bekendtgørelse om forretningsorden til børn og ungeudvalget om, at kommunalbestyrelsen sørger for, at sager der skal afgøres af børn og unge-udvalget, forelægges udvalget sammen med sagens akter og en indstilling om sagens afgørelse.

Vi har endvidere brugt servicelovens regel om, at kommunen under hensyntagen til barnets eller den unges bedste skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Kommunen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten.

Det er kommunen, der træffer afgørelsen om samvær. Hvis kommunen undlader dette, kan vi pålægge kommunen at træffe afgørelsen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.

En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.

Sag nr. 4, j.nr. 18-68512

A har klaget over børn og unge-udvalgets afgørelse i X Kommunes afgørelse om barnet B.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde. Resultatet er:

• Børn- og ungeudvalgets afgørelse om, at der ikke skal være samvær og brev-, mail- og telefonforbindelse mellem B, A og Y, Z etc. (navngive netværkspersoner) gælder ikke

Det betyder, at vi ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse.

Begrundelsen for at ophæve afgørelsen om afbrudt samvær og kontakt

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at der er sket væsentlig fejl i sagens behandling ved kommunen og i børn- og ungeudvalget.

Fejlen betyder, at børn- og ungeudvalgets afgørelse om, at der ikke skal være samvær og brev-, mail- og telefonforbindelse mellem B og A og Y, Z etc. er ugyldig.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunens indstilling ikke stemmer overens med børn og unge-udvalgets afgørelse. Forvaltningen indstiller til delvis afbrydelse af samvær og kontakt, mens børn og unge-udvalget træffer afgørelse om fuldstændig afbrydelse af samvær og kontakt. Der er derfor uoverensstemmelse mellem indstilling og afgørelse.

Vi lægger også vægt på, at børn og unge-udvalget alene har kompetence til at tage stilling til, om der er grundlag for at træffe den afgørelse, som forvaltningen indstiller til eller ej.

Det fremgår af forvaltningens indstilling, at forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem B og Y, Z m.v. skal afbrydes i en periode af 3 måneder, jf. servicelovens § 71, stk. 3, 2. pkt.

Det fremgør ligeledes, at der i perioden fastsættes et samvær i forbindelse med juleaften, hvor B kan komme hjem og fejre julen sammen med familien.

Børn og unge-udvalget træffer afgørelse om, at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- og telefonforbindelse mellem B og Y, Z m.v., jf. servicelovens § 71, stk. 3, 2. pkt.

Det følger af servicelovens § 71, stk. 2, at samvær mindre end én gang om måneden sidestilles med en afbrydelse af samvær og skal træffes af børn og unge-udvalget efter servicelovens § 71, stk. 3 og stk. 4.

Hvis forvaltningen vurderer, at der er grundlag for samvær, men at det skal ske mindre end én gang om måneden, skal forvaltningen derfor forelægge sagen for børn og unge-udvalget.

Børn og unge-udvalget er ikke bundet af forvaltningens indstilling om hyppigheden af samvær og udvalget kan derfor efter en konkret vurdering ændre hyppigheden af samværet. Børn og unge-udvalget kan imidlertid ikke træffe afgørelse om helt at afbryde samværet.

Oplysningerne fremgår særligt af indstillingen og afgørelsen.

Om reglerne

Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget kan beslutte, at der i en bestemt periode ikke skal være samvær mellem forældrene og netværket og barnet eller den unge. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.

En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.

Sag nr. 5, j.nr. 20-53664

A har klaget over børn og unge-udvalgets afgørelse i X Kommunes afgørelse om barnet B.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde. Resultatet er:

• Samværet mellem B og A skal fortsat være afbrudt i en periode på 6 måneder fra børn og unge-udvalgets afgørelse

Det betyder, at vi stadfæster børn og unge-udvalgets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt samvær

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, under hensyn til B’s sundhed og udvikling, at B og A fortsat ikke skal have samvær.

Vi vurderer, at der er behov for fortsat afbrudt samvær i en periode på 6 måneder fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at A’s psykiske tilstand er meget svingende, og at A kan fremtræde flyvsk, ukritisk, umoden, impulsiv og vred.

Vi lægger også vægt på, at A er beskrevet som tungt blandingsmisbrugende, hvilket påvirker hendes adfærd.

Vi lægger videre vægt på beskrivelserne af samvær den xx. maj 2020, hvor A fremstod hektisk, oprevet og højtråbende. Hun var endvidere vred og truende over for samværskonsulenterne, der ikke kunne tale hende til ro og ikke kunne skærme B.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at B efterfølgende har haft voldsomme reaktioner, blandt andet mareridt, ligesom hun har lukket helt ned. B er fortsat påvirket af oplevelsen, og hun udtrykker bekymring for at møde A.

Vi lægger samtidig vægt på, at B er beskrevet som sårbar og med et utrygt ængsteligt tilknytningsmønster. Vi lægger også vægt på beskrivelserne af, at B viser tegn på at være traumatiseret, og at hun kan virke både ældre og yngre end sin alder.

Om perioden lægger vi vægt på, at B endnu i en periode har brug for, at samværet med A er afbrudt, da A’s psykiske tilstand fortsat er meget ustabil. A har senest været indlagt i svær psykotisk tilstand henholdsvis den xx. september og xx. december 2020.

Vi er opmærksomme på, at kommunen i deres sammenfatning af indstillingen også har indstillet til overvåget samvær for en periode på 12 måneder, hvis børn og unge-udvalget ikke kan tiltræde indstillingen om, at samværet skal være afbrudt, henset til historikken i sagen med stor ustabilitet og en svingende tilstand hos A.

Ankestyrelsen bemærker hertil, at udgangspunktet, i forhold til afgørelser om afbrydelse af samvær og overvåget samvær, vil være, at forvaltningen skal udarbejde en klar indstilling om afbrudt samvær eller overvåget samvær.

Vi vurderer imidlertid, at der på baggrund af de konkrete forhold i sagen ikke er grundlag for at kritisere kommunen for at udarbejde en alternativ indstilling om overvåget samvær. Der er i sagen beskrevet en værdifuld relation og tilknytning mellem B og A, som er relevant for B at bevare.

A afventer desuden udredning og eventuel behandling i psykiatrien, hvilket kan være med til at afklare, om samvær kan forgå i overensstemmelse med B’s behov for støtte og omsorg.

Vi har i vores vurdering også lagt vægt på, at A er partshørt i forhold til både afbrudt og overvåget samvær, og at der også er ført børnesamtale med B om afbrudt og overvåget samvær.

Hverken serviceloven, forarbejderne til loven eller forretningsordenen for børn og unge-udvalgene er til hinder for, at der kan udarbejdes en indstilling, der indeholder en alternativ indstilling med et andet udfald, når barnets behov taler for det. Vi er opmærksomme på, at kommunerne og Ankestyrelsen hidtil har administreret reglerne anderledes i forhold til alternative indstillinger.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.

En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer