Principmeddelelse 14-21 om sygedagpenge – beskæftigelseskrav – orlov uden løn

256

Principmeddelelse 14-21 fastslår

Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygedagpengelovens beskæftigelseskrav er opfyldt. En lønmodtager skal for at opfylde beskæftigelseskravet som udgangspunkt både have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og i en periode forud for første fraværsdag have haft en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelseskravet vurderes ud fra beskæftigelsen før første fraværsdag. Hvis lønmodtageren bliver syg under aftalt orlov uden løn, vil første fraværsdag være dagen efter orlovens ophør. Det skyldes, at det i perioder med orlov uden løn vil være orloven og ikke sygdom, der afholder lønmodtageren fra arbejdsmarkedet. Der vil i perioder med orlov uden løn desuden ikke være en lønindkomst, der kan kompenseres af sygedagpenge. Der vil derfor først efter ophøret af orloven være grundlag for at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom.

Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver

En lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, vil have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren. Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, at lønmodtageren på første fraværsdag

– har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og

– i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

En lønmodtager vil fortsat anses som ansat hos arbejdsgiveren i perioder, hvor lønmodtageren holder orlov uden løn efter aftale med arbejdsgiveren. Perioder med orlov indgår dermed i opgørelsen af 8-ugers perioden.

Der kan derimod ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn i opgørelsen af 74 timers beskæftigelse. Det betyder, at der i perioden med orlov ikke vil være optjent arbejdstimer, der kan medregnes i opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til kommunen

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis den pågældende er i aktuel beskæftigelse og

– har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og

– i mindst 5 af de seneste 6 afsluttede kalendermåneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Det er desuden en betingelse, at lønmodtageren ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

En lønmodtager vil fortsat anses som ansat hos arbejdsgiveren i perioder, hvor lønmodtageren holder orlov uden løn efter aftale med arbejdsgiveren.

Sygedagpengelovens krav om aktuel beskæftigelse vil dermed være opfyldt i tilfælde, hvor sygdommen indtræder under aftalt orlov.

Opgørelsen af timer med lønarbejde sker som udgangspunkt på baggrund af indberetninger til indkomstregistret. Der kan ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn ved opgørelsen af timekravet i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. Dette betyder, at der i perioder med orlov uden løn ikke vil være optjent arbejdstimer, der kan medregnes i opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Beskæftigelseskravet for dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse i forhold til kommunen

En lønmodtager vil også have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis den pågældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Sygemeldes en lønmodtager i en periode med aftalt orlov uden løn, er retten til sygedagpenge fra kommunen betinget af, at den sygemeldte har en aktuel dagpengeret hos en arbejdsløshedskasse dagen efter ophøret af den aftalte orlov. Det er en betingelse, at den sygemeldte ville have været berettiget til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Den konkrete sag

I den konkrete sag sygemeldte borgeren sig med første sygedag i en periode, hvor borgeren holdt orlov uden løn efter aftale med arbejdsgiveren. Borgeren anmodede i forbindelse med sygemeldingen kommunen om udbetaling af sygedagpenge.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgerens ret til udbetaling af sygedagpenge skulle vurderes ud fra borgerens første fraværsdag efter ophøret af den aftalte orlov uden løn, idet der først fra dette tidspunkt ville være grundlag for at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom. Retten til sygedagpenge var dermed betinget af, at borgeren opfyldte sygedagpengelovens betingelser for udbetaling af sygedagpenge på borgerens første fraværsdag efter endt orlov, herunder beskæftigelseskravet og kravet om uarbejdsdygtighed.

Borgeren opsagde under orloven sin stilling hos arbejdsgiveren og afbrød dermed orloven. Hun stillede sig efterfølgende til rådighed for arbejdsmarkedet hos sin a-kasse, hvorfra hun modtog arbejdsløshedsdagpenge.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand dagen efter ophøret af den aftalte orlov, da borgeren havde raskmeldt sig og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet hos sin a-kasse. Borgeren var derfor ikke berettiget til udbetaling af sygedagpenge.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvad der gælder i den situation, hvor en lønmodtager bliver sygemeldt i forbindelse med, at lønmodtageren holder orlov uden løn efter aftale med arbejdsgiver. Det skulle i den forbindelse afklares, om arbejdsgiver har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, når lønmodtagerens første sygedag indtræder under den aftalte orlov, og om lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra kommunen.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om sygedagpenge, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021.

• § 30, stk. 1, om arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge og arbejdsgiverperioden.

• § 30, stk. 2, om beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver.

• § 30, stk. 3, om opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver.

• § 32, stk. 1, nr. 1, om beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til kommunen.

• § 32, stk. 1, nr. 2, om beskæftigelseskravet for dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse i forhold til kommunen.

• § 32, stk. 2 og 3, om opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til kommunen.

Vejledninger

Vi har anvendt Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen nr. 10374 af 16. december 2014.

• Pkt. 3.2.1, om timer med lønarbejde, jf. § 32, stk. 2, nr. 1.

• Pkt. 4, om lønmodtager ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor – § 32, stk. 1, nr. 2.

Vi har også anvendt Vejledning om sygedagpenge nr. 9300 af 25. juni 2008.

• Pkt. 30.3.1, om opgørelse af 8-ugers perioden.

• Pkt. 30.3.2, om opgørelse af 74 timers beskæftigelse.

Derudover har vi anvendt Vejledning om syge- og barselsdagpenge nr. 191 af 27. oktober 1994.

• Pkt. 22, om offentligt ansatte lønmodtagere.

Endelig har vi anvendt Vejledning om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel nr. 63 af 22. marts 1990.

• Pkt. 17, om offentlige ansattes ret til orlov på grund af sygdom.

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på udbetaling af sygedagpenge. X Kommune afgjorde sagen den 14. november 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du var ikke berettiget til sygedagpenge ved din sygemelding fra den 1. juli 2019.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat, men med ændret begrundelse.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge fra den 1. juli 2019 ved din sygemelding.

Hvad er afgørende for sagen

Du sygemeldte dig den 29. oktober 2019 med virkning fra juni 2019 på grund af massiv hovedpine og depression.

Du oplyste, at du tidligere havde været sygemeldt i perioden fra maj 2019 til og med juni 2019, hvor du valgte at søge orlov uden løn på grund af manglende overskud til sygesamtaler på jobbet og kommunale samtaler som følge af depression. Du var siden blevet henvist til psykiatrisk udredning og behandling og afventede tid ved psykiater.

Vi er opmærksomme på, at du i oplysningsskemaet af den 29. oktober 2019 har angivet, at din første sygedag var i juni måned 2019.

Vi har inddraget oplysningerne i vores behandling af sagen, men oplysningerne kan efter vores opfattelse ikke føre til en ændret vurdering. Vi lægger vægt på, at din arbejdsgiver i underretningsbrevet af den 17. juli 2019 har oplyst, at du den 30. juni 2019 havde raskmeldt dig og genoptaget dit arbejde.

Vi bemærker, at der foreligger to adskilte sygeperioder, når arbejdet har været genoptaget efter første sygeperiode. Det er uden betydning, om der er tale om et tilbagefald på grund af samme sygdom.

Du kunne derfor ikke længere anses for at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand efter den 30. juni 2019, hvor du havde raskmeldt dig og genoptaget dit arbejde umiddelbart før, du påbegyndte din orlov.

På baggrund af ovenstående oplysninger vurderer vi, at din første sygedag var den 1. juli 2019. Vi bemærker, at første sygedag ikke nødvendigvis er sammenfaldende med første fraværsdag.

Ved vurderingen af, om du var berettiget til udbetaling af sygedagpenge ved din sygemelding fra den 1. juli 2019, lægger vi vægt på oplysningerne, der fremgår af orlovsbevillingen fra din arbejdsgiver af den 4. juni 2019. Det fremgår heraf, at du var blevet bevilget orlov uden løn fra din stilling som sygeplejerske på 24 timer om ugen i perioden fra den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2020.

I den forbindelse lægger vi vægt på dine oplysninger om, at du sygemeldte dig igen under orloven som følge af, at din privatøkonomi var blevet meget anstrengt, idet du ikke havde en indkomst. Du har oplyst, at du dog langt fra var klar til at udfylde et arbejde.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at perioder med ulønnet orlov skal sidestilles med, at lønmodtageren er fraværende fra arbejdsmarkedet i en nærmere fastsat periode, da lønmodtageren i orlovsperioden ikke har en lønindtægt. Hvis lønmodtageren bliver syg under aftalt orlov uden løn, vil første fraværsdag derfor være dagen efter orlovens ophør. Det skyldes, at det i perioder med ulønnet orlov vil være orloven og ikke sygdom, der afholder lønmodtageren fra arbejdsmarkedet. Der vil desuden ikke være en lønindkomst, der kan kompenseres for af sygedagpenge, hvis lønmodtageren bliver syg i en periode med ulønnet orlov. Først dagen efter ophøret af den ulønnede orlov vil der være grundlag for at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom.

Du ville dermed først have haft ret til udbetaling af sygedagpenge dagen efter ophøret af den aftalte orlov, hvis du på dette tidspunkt opfyldte sygedagpengelovens betingelser for at modtage sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet og kravet om uarbejdsdygtighed.

Vi lægger i den forbindelse vægt på dine oplysninger om, at du havde opsagt din stilling hos din arbejdsgiver under orloven.

Vi lægger også vægt på oplysningerne, der fremgår af indkomstregistret. Det fremgår heraf, at du fra den 1. april 2020 havde raskmeldt dig til din a-kasse og modtog arbejdsløshedsdagpenge.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående oplysninger, at din orlov blev afbrudt den 1. april 2020, hvor du stillede dig til rådighed hos din a-kasse. Vi vurderer videre, at du ikke havde ret til udbetaling af sygedagpenge i forbindelse med din sygemelding den 1. juli 2019, idet du ved ophøret af orloven, den 1. april 2020, havde raskmeldt dig og modtog arbejdsløshedsdagpenge. Du var derfor ikke længere at betragte som uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand ved ophøret af den aftalte orlov.

Vi er opmærksomme på, at du var af den opfattelse, at du opfyldte beskæftigelseskravet, idet du havde været ansat i en fast stilling hos din arbejdsgiver siden oktober 2013.

Vi bemærker, at en lønmodtager efter Ankestyrelsens opfattelse fortsat vil anses som værende ansat hos en arbejdsgiver i perioder, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren holder orlov uden løn. Dette skyldes, at der i perioder med ulønnet orlov fortsat vil være tale om et gensidigt forpligtende ansættelsesforhold. Lønmodtageren og arbejdsgiverens gensidige forpligtelser vil dog være sat i bero i perioden med ulønnet orlov og vil først geneffektueres efter ophøret af orloven.

Du har videre henvist til, at du reelt ikke var rask, da du raskmeldte dig. Vi forstår det sådan, at du hermed mener, at din situation ville have været anderledes, hvis du ikke havde raskmeldt dig.

Vi bemærker hertil, at hvis du ikke havde raskmeldt dig, ville du alligevel ikke have opfyldt beskæftigelseskravet i forhold til din arbejdsgiver ved ophøret af den aftalte orlov. Dette skyldes, at du ikke havde været beskæftiget i tilstrækkeligt omfang forud for ophøret af orloven den 1. april 2020 til at opfylde beskæftigelseskravet.

Selvom man har været ansat hos sin arbejdsgiver i 8 uger forud for første fraværsdag, er det yderligere en betingelse, at man i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer for at opfylde beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der i opgørelsen af beskæftigelsen forud for første fraværsdag ikke kan ses bort fra perioder med ulønnet orlov. Perioder med ulønnet orlov skal dermed indgå i opgørelsen af timekravet forud for din første fraværsdag. Dette betyder, at der i perioden med orlov ikke vil være optjent arbejdstimer, der kan medregnes i opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Ankestyrelsen er også af den opfattelse, at tilsvarende gør sig gældende ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til kommunen. Dette skyldes, at en lønmodtagers ret til sygedagpenge fra kommunen vil afhænge af, hvorvidt lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, og i mindst fem af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer. Vi er derfor af den opfattelse, at du heller ikke ville have opfyldt beskæftigelseskravet som lønmodtager i forhold til kommunen, da du ikke havde været beskæftiget i tilstrækkeligt omfang forud for ophøret af orloven til at opfylde beskæftigelseskravet.

Vi bemærker dog, at det også er muligt at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til kommunen, hvis man som et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Ankestyrelsen er af den opfattelse, at du ville have opfyldt beskæftigelseskravet som et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse ved ophøret af den aftalte orlov, hvis du ikke havde raskmeldt dig den 1. april 2020. Dette skyldes, at det fremgår af indkomstregistret, at du havde en aktuel dagpengeret hos din a-kasse dagen efter ophøret af den aftalte orlov.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for ret til sygedagpenge, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Retten er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen kan opfyldes ved, at den pågældende er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen kan også opfyldes ved, at pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører inden udløbet af de 14 dage.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer