principmeddelelse 18-21 om ressourceforløb – indsats – afklaring af arbejdsevne – beskæftigelsestilbud

256

Principmeddelelse 18-21 fastslår

Hvis kommunen kan hjælpe en ledig person ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven, er personen ikke i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold.

Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats)

Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis en person alene har behov for beskæftigelsesrettede indsatser med henblik på afklaring og udvikling af arbejdsevnen, kan kommunen iværksætte en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Ressourceforløb (tværfaglig indsats)

Hvis personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og har behov for et helhedsorienteret forløb, hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb. Tværfaglige indsatser er indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet.

Det er endvidere en betingelse, at personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Tilbudsviften eller ressourceforløb?

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb.

Ved vurderingen af, om en borger skal hjælpes videre enten ved de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud som fx virksomhedspraktik eller en tværfaglig indsats i form af ressourceforløb, er det relevant at overveje følgende:

– Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang?

– Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand?

– Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat?

– Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb?

– Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål?

En varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er behov for, at personens arbejdsevne skal afklares og udvikles i et ressourceforløb. Hvis der er iværksat relevant behandling, og det i øvrigt er afklaret, hvilken form for hjælp personen skal have, og hjælpen er iværksat, vil der som udgangspunkt ikke være behov for etablering af et længerevarende forløb i form af et ressourceforløb.

De konkrete sager

I sag nr. 1

har borgeren i en længere periode fået støtte, som ikke har været tilstrækkelig til at hjælpe hende videre. Borgeren er mentalt retarderet og har brug for meget struktur og forudsigelighed. Hun udviser passivitet og har svært ved at fastholde struktur. Borgerens helbredstilstand kan ikke bedres og borgerens funktionsevne er som følge deraf nedsat. Der er behov for omfattende og mere støtte end de indsatser, som allerede er forsøgt. Efterfølgende er der behov for afklaring og udvikling af arbejdsevnen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der er behov for en tværfaglig indsats i forbindelse med afklaring og udvikling af borgerens arbejdsevne. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse og vurderede, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb.

I sag nr. 2

får borgeren støtte med henblik på udvikling af kompetencer og færdigheder på bostedet, herunder støtte i forhold til blive opfordret til og fastholdt i hverdagsopgaver, i forhold til økonomi og ved kontakt med offentlige instanser. Borgeren er mentalt retarderet og har ADHD. Borgerens helbredstilstand kan ikke kan bedres og hans funktionsevne er som følge deraf nedsat. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke er behov for en tværfaglig indsats i form af et ressourceforløb i forbindelse med afklaring og udvikling af borgerens arbejdsevne, da behovet for hjælp er afklaret, og der er etableret støtteforanstaltninger, der tilgodeser borgerens støttebehov. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at der alene er behov for beskæftigelsesrettede indsatser, og at borgeren dermed ikke er i målgruppen for et ressourceforløb.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt. Det har vi gjort for at fastlægge, hvornår det er relevant at afklare og udvikle borgerens arbejdsevne gennem almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvornår kommunen skal iværksætte et tværfagligt forløb i form af et ressourceforløb.

Det skal i den forbindelse fastlægges, hvilke elementer, der kan være relevante at inddrage ved vurderingen af, om en borger skal hjælpes videre ved deltagelse i et ressourceforløb eller gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, herunder hvilken betydning, det har for vurderingen, hvis borgerens funktionsevne er nedsat som følge af omfattende helbredsproblematikker uden behandlingsmuligheder.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), nr. 548 af 7. maj 2019:

• §§ 52 og 53, stk. 1, om tilbudsmuligheder efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften) og overordnede formål med tilbud.

• §§ 112, 113 og 114, om målgruppen og betingelserne for ressourceforløb, samt indsatser i ressourceforløbet og ressourceforløbets varighed.

Praksis

Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

24-14

Principmeddelelse 24-14 fastslår bl.a., at der kunne tilkendes et ressourceforløb i det konkrete sag, til en person med psykisk belastningsreaktion og smerter i bevægeapparatet, idet der var udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen. Lægelige oplysninger og arbejdsafklaring viste, at der kunne være mulighed for udvikling af arbejdsevnen ved iværksættelse af et længerevarende forløb med fokus på fysisk træning, succes med arbejdsopgaverne i en virksomhedspraktik og med hjælp af en mentor.

1-15

Principmeddelelse 1-15 fastslår, at det er en betingelse for at være omfattet af målgruppen for et ressourceforløb, at den indsats, der er nødvendig for borgeren, er tværfaglig. Det vil sige en indsats fra forskellige dele af den kommunale forvaltning, men ikke nødvendigvis også en indsats fra sundhedsvæsenet.

Det fritager ikke kommunen for at bevilge et ressourceforløb, at der i kommunens regi er en indsats, som kommunen vurderer er tilstrækkelig, når betingelserne for et ressourceforløb i øvrigt er opfyldt.

Principmeddelelse fastslår derudover, at kommunen ikke kan afvise, at en person er omfattet af målgruppen for et ressourceforløb med den begrundelse, at kommunen vurderer, at der ikke er behov for en koordinerende sagsbehandler. I den konkrete sag havde kommunen begrundet afslaget med, at der ikke var behov for en koordinerende sagsbehandler. Det er derfor et krav, at kommunen vurderer, at problemerne ikke kan være løst inden for et år.

42-17

Principafgørelse 42-17 understøtter, at der skal være udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, bl.a. i form af motiverende samtaler ved mentor eller konsulent, med henblik på yderligere udvikling og afklaring af arbejdsevnen. Personer, der tildeles ressourceforløb, har ofte brug for omfattende støtte for at blive klar til job eller uddannelse. Tværgående indsatser kan eksempelsvis være motiverende indsatser til en borger, der på grund af smerter og manglende tro på fremtiden har mistet motivationen for at udvikle arbejdsevnen.

58-18

Principmeddelelse 58-18 fastslår, hvilke elementer, der skal indgå i vurdering af, om der er udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne og om det er relevant at iværksætte et ressourceforløb. Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

• der er relevante behandlingsmuligheder,

• borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynstagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,

• manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,

• det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.

Vejledninger

Vi har også anvendt Skrivelse om ressourceforløb, nr. 9652 af 24. september 2020

• Pkt. 2, om centrale pointer om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob

• Pkt. 3, generelt om ressourceforløb

• Pkt. 4, om målgruppen for ressourceforløb

• Pkt. 6, om indholdet i ressourceforløbet

De konkrete afgørelser

Sag 1, j.nr. 20-945

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Kommunen afgjorde sagen den 30. oktober 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ret til ressourceforløb.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Vi bemærker, at kommunen skal tage stilling til varigheden af ressourceforløbet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb.

Du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesrettet indsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Vi vurderer også, at der et udviklingsperspektiv for din arbejdsevne. Der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at du kan drage nytte af indsatsen, og på sigt kan forbedre din situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på oplysningerne om dit helbred, dit nedsatte funktionsniveau, de beskæftigelsesrettede indsatser, du har deltaget i, og dit fravær fra arbejdsmarkedet.

Vi lægger vægt på, at der er behov for, at du får udviklet dine evner til at varetage daglige funktioner i eget hjem. Desuden er der behov for yderligere afklaring og udvikling af din arbejdsevne inden for et bredt fagområde med hensynstagen til dine skånebehov i et længerevarende stabilt beskæftigelsestilbud.

Det er desuden relevant at overveje, om du har et behov for motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på deltagelse i afklaringsforløb.

Motiverende indsatser kan eksempelvis tilbydes borgere, der på grund af smerter og manglende tro på fremtiden har mistet motivationen for at udvikle arbejdsevnen.

Rehabiliteringsteamet vurderer den 10. oktober 2019, at du har svært ved at samarbejde omkring de indsatser, som bostøtten tilbyder. Der er behov for, at du får hjælp til at udvikle på ADL-funktionerne, før der vil kunne ske en udvikling af din arbejdsevne.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at du har diagnosen mental retardering.

Det fremgår af statusattest af 29. maj 2019 fra Psykiatrien, at der ikke er tegn på nogen form for psykiatrisk problemstilling. Dog er det tydeligt, at du hurtigt kommer i overkrav, og hurtigt giver op med at løse opgaver eller svare på spørgsmål. Du har brug for megen struktur og forudsigelighed i dagligdagen. Du tilbringer det meste af dagen i sengen og ser tv. Din passivitet er øget af, at din mor gør mange ting for dig. Der er ikke behandlingsmuligheder, og du er ikke interesseret i at komme i et bofællesskab.

Det fremgår af lægeattest til rehabiliteringsteamet af 13. juni 2019, at du oplever ofte humørsvingninger og konflikter med din mor. Du har svært ved at fastholde struktur og motivation.

Du er flyttet i egen lejlighed, men din mor gør fortsat rent, køber ind og ordner tøj.

Vi lægger yderligere vægt på oplysningerne om din uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund. Du er ufaglært. Du har gået på STU i seks måneder frem til februar 2018. Du har kørekort. Du har ikke haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dit forsørgelsesgrundlag er uddannelseshjælp.

Du har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud. Det fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del, at du var i praktik i Matas en dag om ugen, og at du mødte tre gange. Praktikken ophørte, fordi du syntes, at det var for svært.

Vi bemærker, at et kortvarig afklaringsforløb ikke giver et fuldt retvisende billede af arbejdsevnen.

Du har siden sommeren 2018 haft bostøtte 2½ time om ugen. Det fremgår af udtalelse fra din bostøtte af 17. september 2019, at du arbejder med at tage vare på din post, få overblik over din økonomi og deltage i møder i det offentlige. Du bor alene i din lejlighed, og din mor kommer på daglige besøg, og hjælper dig med praktiske opgaver. Du får derfor ikke oparbejdet og vedligeholdt nødvendige færdigheder, så du selvstændigt kan bo alene. Du er udfordret af, at du ikke er mødestabil, har en omvendt døgnrytme, mangler struktur og har det svært i sociale relationer.

Der er yderligere beskrevet i rehabiliteringsplanen, at du ikke kan se dig selv på arbejdsmarkedet. Du mister hurtigt koncentrationen, hvis ting ikke interesserer dig.

Det fremgår af Udredning og samlet faglig vurdering (VUM) fra februar 2018, at du kan klare rengøring, oprydning, madlavning og indkøb, og at du selv gjorde dette, da du boede på opholdssted. Du kan godt benytte dig af offentlig transport. Det vurderes, at du har brug for en socialpædagogisk indsats, hvor du skal støttes i dine relationer til andre mennesker og i forhold til dine handlingsmønstre. Du har også brug for støtte omkring økonomi og post.

Det fremgår af kommunens afgørelse af 30. oktober 2019, at du er fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarked, herunder aktivering, på grund af kognitive vanskeligheder og mistrivsel.

Vi er opmærksomme på, at egen læge vurderer, at du ikke har nogen arbejdsevne og ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked.

Det følger af forarbejderne til loven, at de lægefaglige oplysninger i sagen kun er et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.

Det betyder, at de lægelige oplysninger ikke kan stå alene, og at de sociale- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer også indgår i vurderingen af arbejdsevnen, herunder om borger har deltaget i beskæftigelsesrettede indsatser. Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til det brede arbejdsmarked og med hensyntagen til skånebehov.

Vi forudsætter, at kommunen i samarbejde med dig tager stilling til det videre forløb.

Om reglerne

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.

Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.

Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 58-18.

Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne i forløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet. Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-17.

Ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Det er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2, j.nr. 20-995

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Kommunen afgjorde sagen den 26. november 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Kommunen kan henvise dig til en almindelig beskæftigelsesrettet indsats.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke er omfattet af målgruppen for ressourceforløb. Selvom du har nedsat arbejdsevne, vurderer vi, at du ikke har behov for en tværfaglig indsats i form af et ressourceforløb, idet der allerede er iværksat de nødvendige støtteforanstaltninger.

Vi vurderer også, at du ikke er i målgruppen for førtidspension, idet der er behov for en afklaring og udvikling af din arbejdsevne.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af ADHD og mental retardering af lettere grad.

Det fremgår af lægeattest til rehabiliteringsteamet af 19. juni 2019, at du har svært ved at tage initiativ og har behov for at blive fastholdt og vist til rette i en funktion for at få ting gennemført. Dine læse- og skrivefærdigheder er begrænsede. Egen læge vurderer, at du på grund af ADHD og intellektuel reduktion kun vil kunne udføre ganske enkle, konkrete arbejdsfunktioner og have behov for bestandig oppasning.

Vi lægger videre vægt på oplysningerne om din uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund.

Du har gennemført en STU.

Du har ikke haft en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dit forsørgelsesgrundlag er uddannelseshjælp.

Du har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud. Du har siden den 2. juli 2018 deltaget i praktik ved Y, hvor du har prøvet forskellige arbejdsområder, bl.a. bilvask og gartner- og pedelopgaver.

Det fremgår af arbejdsevnevurderingen af 6. juni 2019, at dit fremmøde i 2019 var mere ustabilt, delvis fordi du var nødt til at skifte hold, efter bilvask er nedlagt. Din arbejdstid er derfor sat ned til 13 timer om ugen, og du har efterfølgende et stabilt fremmøde.

Det er vurderet, at du i dit arbejde med bilvask, arbejdede i et acceptabelt tempo, med præcise opgaver og uden for mange forstyrrelser. Du kunne arbejde selvstændigt i kortere perioder, hvorefter du havde brug for vejledning eller pause. Du klarede omstilling til andre opgaver fint, hvis du fik forklaret opgaven og fik mulighed for at spørge hvis du er i tvivl.

Ved gartner- og pedelopgaver svarer dit tempo til 10% af en ordinært ansat, og du har brug for tydelig og gennemskuelig instruktion for at lære en ny opgave. Ved gartner- og pedelopgaver kan du ikke arbejde selvstændigt, og selv små ændringer er svære at håndtere. Du har brug for pauser, og det vurderes, at du har brug for støtte 75% af tiden.

Vi lægger desuden vægt på status af 16. maj 2019 fra bostedet Z, hvor du har boet siden august 2017.

Du kan ikke overskue en madopskrift og laver kun mad på anvisning. Du vasker selv tøj og gør rent, men har brug for at blive opfordret og fastholdt i pligterne. Du har brug for hjælp og får støtte i forhold til økonomi og ved kontakt med offentlige instanser. Du får støtte og hjælp i forbindelse med forskellige indsatsmål, herunder støtte til at opnå gode rutiner omkring kost og ernæring, til håndtering af økonomi og post og til selv at får udført praktiske opgaver i hjemmet.

Rehabiliteringsteamet vurderer den 17. oktober 2019, at du ved en virksomhedsrettet indsats kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Du skal have en fast jobformidler, som du er tryg ved. Du bør fortsætte i forløbet ved Y parallelt med praktiksøgning, hvis det er muligt. Det er vigtigt, at du har faste rammer og struktur samt en fast kontaktperson – virksomhedsmentor.

Vi er opmærksomme på, at egen læge vurderer, at du på ingen måde vil kunne have en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det følger af forarbejderne til loven, at de lægefaglige oplysninger i sagen kun er et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.

Det betyder, at de lægelige oplysninger ikke kan stå alene, og at de sociale- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer også indgår i vurderingen af arbejdsevnen, herunder om borger har deltaget i beskæftigelsesrettede indsatser. Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til det brede arbejdsmarked og med hensyntagen til skånebehov.

Vi forudsætter, at kommunen i samarbejde med dig tager stilling til det videre forløb.

Om reglerne

Efter reglerne skal kommunen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats, vejledning og opkvalificering. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Tilbud kan ligeledes gives i kombination med timer, hvor personen er ordinært ansat som lønmodtager.

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.

Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Efter reglerne er det en betingelse for fleksjob, at der er dokumenteret varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, som medfører, at beskæftigelse på normale vilkår ikke kan opnås eller fastholdes.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

Efter reglerne er det en betingelse for at få førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at en person uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Det er enighed om afgørelsen.

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
1 Kommentar
Ældst
Nyeste Mest stemt
Inline feedbacks
Se alle kommentarer
Jcenter
Jcenter
1 måned siden

En afgørelse som end ikke Ankestyrelsen kan følge, men den gør det indirekte klart, at svært syge ikke er i målgruppen for ressourceforløb, hvis diagnose samt behandling er udtømt og dette giver nedsat funktionsevne. Der må derfor nødvendigvis være tale om, at denne type borger skal tilkendes Førtidspension