Giver det mening?

256

Borger er alvorligt syg og lider af mange kroniske sygdomme. Han har forstørret milt, blødersygdom, leverskade og åreknuder i spiserøret, for blot at nævne en lille del af skavankerne.

Derfor har han siden 2016 været uden arbejde, hvorfor han har søgt hjælp hos X Jobcenter. Men han kan ikke finde hoved og hale i de beslutninger, der træffes på jobcentret. Det kan hans partsrepræsentant heller ikke.

– Jeg vil bare gerne have, at de foreslår mig noget, der giver mening. Det vigtige må være, at man kan forklare meningen med det, fortæller borgeren. Han er desperat efter hjælp, for han oplever ikke, at han bliver taget alvorligt.

Den oplevelse har T også. Han har været partsrepræsentant for borgeren siden midten af november og har sat sig grundigt ind i de over 2000 sider Borgerens sag fylder. Det mener han til gengæld ikke sagsbehandleren har gjort.

I journalen har en sagsbehandler anført:

»Det er en umulig opgave at gennemgå hele sagen«.

I indeværende uge har borgerens nye sagsbehandler bekræftet denne tilgang:

Han sagde, at alle lægeerklæringer, der ligger fra før 1. januar, dem forholder han sig ikke til. Han vil ikke sætte sig ind i sagen, fortæller T.

– Jeg ville ikke kunne råde og vejlede nogen uden at sætte mig ordentligt ind i deres sag. Han er rystet over kommunens behandling af borgeren. Han har derfor skrevet til både lokalpolitikerne og beskæftigelsesudvalget på Christiansborg. Blandt andet skriver han:

– Enhver form for belastning af borgerens krop vil medføre en risiko for stigning af trykket i leveren. Sprængning af milten, og voldsom blødning fra åreknuderne i spiserøret eller blodpropper. Borgerens tilstand er alvorlig. Hans funktionsevne er væsentligt varigt nedsat, og livskvaliteten er væsentligt nedsat. Der vurderes et svært somatisk helbred, prognose for fremtiden er dårlig.

Ingen overblik

T er alvorligt bekymret over, at man på hele tiden vurderer borgeren ud fra korte statusrapporter, men ikke kigger på det samlede billede. Netop fordi borgeren lider af mange forskellige sygdomme, der hver især er livstruende eller spænder ben for behandling af hinanden, er det særlig katastrofalt, at sagsbehandlerne lukker øjnene for mange aspekter, mener T. Og det kunne sagtens være undgået, mener han:

– Hvis jobcentret havde stillet de rigtige spørgsmål til læger og sundhedsvæsen samt indhentet de korrekte lægeerklæringer. Havde det været nemt at udarbejde en korrekt helhedsvurdering. T mener ikke , at jobcentret er opgaven voksen.

Hjælpen udebliver

Listen over beslutninger, der aldrig er blevet ført ud i livet er lang:
Ifølge T har borgeren således aldrig fået den mentor, som Ankestyrelsen, har bedt kommunen give ham. Han har heller ikke fået de hjælpemidler i hjemmet han siden 2017 har været berettiget til.
På trods af, at han for eksempel ikke selv kan gå i bad, lave mad og gøre rent. Pasningen af borgeren er således overladt til hans kone, der samtidig skal passe et fuldtidsjob og parrets børn.

– Hans levetid er talt, mener T, der undrer sig over, at jobcentret insisterer på at sende borgeren i virksomhedspraktik. Når det i hans psykiatriske udredning fremgår, at det er uhensigtsmæssigt at sætte ham i gang med noget som helst. En holdning der ifølge T og borgeren underbygges af forskellige andre lægelige udtalelser.

Ydmygende behandling

Borgeren er ordineret vanddrivende medicin, der bevirker, at han skal tisse op til 70 gange i døgnets vågne timer. (240 mg stærk vanddrivende)

– Og man forventer, at jeg skal sættes op i vanddrivende medicin – der er ikke tale om, at jeg skal sættes ned, bemærker borgeren.

På grund af de hyppige toiletbesøg har Jobcentret visiteret borgeren til et praktiksted, hvor arbejdsgiveren »har mulighed for at observere borgeren, når han går på toilettet«. Desuden er han blevet tildelt en kolbe, han kan tisse i under transporten fra hjemmet til praktikstedet.

– Men borgeren kan ikke bruge den ene arm, grundet bevægeindskrænkning og hans volumen, fortæller T, hvorfor borgeren ikke kan tisse i en kolbe i en bil, men må benytte offentlig vej i stedet.

– Men det må man ikke i følge Ordensbekendtgørelsens § 3 stk 2., pointerer T, der finder behandlingen af borgeren ydmygende.

– Borgeren var dér engang, hvor han gerne ville i fleksjob, men han ser nu kun en førtidspension som en mulighed, baseret på lægeudtalelser. Han tror, han kun har begrænset tid tilbage at leve i. Milten vokser hele tiden, slutter T.

Kendte diagnoser

Evaluerer noget, der endnu ikke er startet

I november blev borger af rehabiliteringsteamet på kommunens Jobcenter indstillet til et toårigt ressourceforløb.

– Den 23. februar er jeg blevet kaldt til møde i Jobcentret om, hvordan det går med ressourceforløbet, men det er slet ikke kommet i gang endnu, selvom det er over en måned siden beslutningen blev taget, fortæller borgeren, der undrer sig over forløbet, for hvordan kan man evaluere noget, der ikke er påbegyndt? Hvorfor prioriterer man ikke at få sat ressourceforløbet i gang?

– Beslutningen om et ressourceforløb er taget, men kun som overskrift. Hvad er det egentlig, der skal foregå og hvad er tidsplanen? Det skal de oplyse ifølge loven, mener borgeren, der savner konkrete informationer fra sin sagsbehandler. Og nu skal han så evaluere det, der slet ikke er begyndt.

Forkert dato

Som en sidebemærkning fortæller borgeren, at mødeindkaldelsen faktisk var til den 23. januar, men da det er en lørdag, kunne han regne ud, at der måtte være sket en fejl.

Efter henvendelse til jobcentret viste mødet sig da også at være tænkt til præcis en måned senere.

Forkert ydelse – Dette er siden blevet rettet.

Selvom borgeren er bevilget et ressourceforløb, er han fortsat på kontanthjælp, selvom han mener, han burde været flyttet over på ressourceforløbsydelse.

– Det betyder, at jeg stadig er underlagt 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet, forklarer borgeren, hvis økonomi også påvirkes af forsinkelser i Ydelseskontorets indberetninger.

– Ydelseskontoret er ikke så gode til at få indberettet, hvad der er udbetalt; de kommer ofte en måned for sent, fortæller borgeren, og forklarer, at det har indflydelse på hans boligydelse og betaling til daginstitutioner.

Ifølge ham, må hans indtægt nemlig ikke svinge mere end fem procent, uden at tilskuddene hertil skal reguleres.

Når Ydelseskontoret indberetter for sent, sidder andre og regulerer i borgerens forskellige tilskud. Men i realiteten svinger hans indtægt ikke så meget, at det burde være nødvendigt.

Mæt af piller

Borgeren kom i kontakt med kommunens Jobcenter i 2016, hvor han blev alvorligt syg og måtte stoppe med at arbejde.

Han vejer i dag 165 kilo og lider af en lang række alvorlige kroniske sygdomme som eksempelvis forstørret milt, blødersygdom, lever skade og åreknuder i spiserøret.

I artiklen »Sagsbehandling giver ingen mening«, som blev bragt 15 januar 2021 på sn.dk, fortæller han om sagsbehandlingen gennem de senere år, som for hans vedkommende mangler mening.

Han har forsøgt at få en fedmeoperation, men lægerne vil ikke operere på grund af hans generelle helbred. I stedet er han blevet tilknyttet en diætist, men det har tilsyneladende ingen virkning på vægten, for der er ikke noget der tyder på, at hans vægt har relation til hans kost. Det fortæller borgeren til redaktionen.

– Selvfølgelig har vægten ikke gjort noget positivt; det kan ikke diskuteres, siger han og bemærker, at han på grund af noget af den medicin han får, føler sig mæt det meste af tiden, og derfor helt glemmer at spise.

Bliver holdt for nar

Af borgerens sagsmappe fremgår det, at blandt andet en psykiater ikke mener, det giver mening at sende borgeren i nogen form for arbejde.

– De kan slet ikke forestille sig et arbejdsforhold for mig, fortæller borgeren, der skal passe på med at få pulsen op.

– Leveren kan ikke tåle, at jeg får pulsen op, så motion er begrænset, fortæller han og er derfor forundret over, at kommunens Jobcenter vil have ham i ressourceforløb.

Hans partsrepræsentant T er enig.

– De udfordringer borger har i forbindelse med sit helbred, dem kender sagsbehandleren slet ikke, for de har ikke kigget hans papirer ordentligt igennem. Det synes jeg er forkasteligt, lyder hans kritik.

Borgeren er ved at være træt af de årelange tovtrækkerier med jobcentret, og i årene der er gået, er han kun blevet dårligere.

– Jeg er træt af at blive holdt for nar. Det føler jeg, at jeg bliver, siger borgeren.

Det er i skrivende stund ikke lykkedes at få yderligere kommentarer fra kommunens Jobcenter.

Opdatering 27-04-2021
Borgeren har nu haft nogle samtaler med forskellige kommunale afdelinger, der er nu fokus på dokumentation af helbred, uden arbejdsevne.

ADL lavet 16-06-2021

Hjemlige forhold
Borger bor sammen med sin hustru og parrets to børn på 7 og 5 år. De bor i et rækkehus med 1. sal. I stueetagen er der entré, badeværelse, stue og køkken. På 2. sal er der værelser samt et toilet. borgers hustru arbejder som SOSU i dag og aftenvagter samt weekend vagter.
Personlige funktioner/færdigheder
Borger beskriver, at han får vanddrivende to gange i døgnet. Første gang er kl. 5.00 om morgenen derefter går der 5-6 timer, hvor borger skal være i nærheden af toilettet fordi han skal der ud med korte intervaller. ADL samtalen begyndte kl. 9.00 om formiddagen, der havde borger brug for at gå på toilettet hvert 15 minut den første time og den næste time hvert 30 minut.
Borger forklarede, at det er aftagende når der er 15 minutter imellem.
Borger tager en lur når han er igennem den første vanddrivende kur, fordi han bliver udmattet af at skulle lade vandet så ofte, forklarer han. Efter luren tager borger anden dosis af vanddrivende og starter forfra med de hyppige toiletbesøg.
Borger oplyser, at han tilstræber at blive færdig med begge kure, inden børnene kommer hjem om eftermiddagen. Borger oplyser, at han ikke spiser optimalt fordi han glemmer det eller også kan han ikke overskue det og tit falder han i søvn pga. udmattelse efter timers vandreren frem og tilbage til toilettet.
Borger oplyser, at han derfor spiser mest når hans hustru er hjemme og kan lave maden til ham.
Borger tilføjer, at han er i et diætistforløb, hvor han er ved at omlægge sin kost. Diætisten ved alt om den leversygdom han har og kan derfor tilrettelægge kosten efter sygdommen.
Borger giver udtryk for at det går ham på, at han ikke kan smøre sig en mad i køkkenet når han har lyst, fordi han ikke kan holde til at stå ved køkkenbordet fordi det er for lavt til ham. Det anbefales at Borger får en arbejdsstol til køkkenbrug med centralbremse. Det vil også støtte Borger i spisesituationen sammen med familien da han udtrykker at det kan være en udfordring for ham at sidde ned i længere tid ved spisebordet.
Borger beskriver at han skal tage afføringsmiddel og derfor ikke altid kan styre hvornår han skal have afføring, han er mest tryg ved at have sin hustru hjemme så hun kan hjælpe ham med at tørre sig efter eventuelle toiletbesøg.
Borger fortæller, at han skal prøve en Easy wipe, men han har ikke meget tiltro til at det vil fungere. Af samme årsag er der allerede søgt om et skylletoilet til borger, da det ikke er holdbart på sigt Borgers hustru skal tørre ham efter toiletbesøg. Det anbefales at Borgers toilet bliver forhøjet i forbindelse med opsætning af skyldetoilet. Borger oplyser at han har brug for hjælp fra sin hustru til at blive vasket når han skal i bad. Han har pt. Ikke en badetaburet derfor står han op og bruger energi på det. Det anbefales at borger får en badetaburet da han muligvis vil blive mere selvhjulpen i badesituationen og uafhængig af sin hustrus hjælp.
Borger oplyser at han har fået ny seng som er højere og bedre end den gamle, men det tager ham alligevel mellem 15 og 20 minutter at komme op af sengen pga. smerter i begge skuldre samt smerter i ben.
Borger beskriver at han sover mellem 2 og 3 timer ad gangen. Når borger vågner, står han op fordi smerterne er for voldsomme. Han tager en Tramadol og går ned og ligger sig på sofa så han ikke forstyrre sin hustru.
Borger oplyser, at han lider af søvn apnø og sover med maskine, den har han haft i ca. 3½ år.
Borger beskriver, at han ligger eller sidder ned det meste af dagen. I perioden, hvor han har hyppige toiletbesøg, sidder borger på sofabordet fordi det har en god højde som gør det lettere for borger at rejse sig fra. Når der er længere interval mellem toiletbesøgene, benytter borger toilettet på 1. sal. Det gør han for at få mere bevægelse ind i dagligdagen.
Borger udtrykker at det er værst at gå ned ad trappen fordi hans fødder er hævede og ømme og han må gå baglæns ned. Det anbefales at borger får et gelænder i modsatte side så han kan støtte sig i begge sider når han går ned. Borger oplyser at han har ondt i sine ben og fødder samt lænderyggen når han bevæger sig omkring. Han beskriver at han føler sig spærret inde da han ikke er så mobil at han kan bevæge sig frit rundt, men må støtte sig til tingene indendørs og også holde hyppige sidde/ligge pauser.
Borger oplyser, at han får en rollator i morgen og at han glæder sig til at se, hvad det kan gøre for ham og for familiens muligheder for at komme ud sammen, bare det at kunne gå ned til postkassen på egen hånd vil være stort, tilføjer borger. Borger beskriver, at han bruger bukser med elastik da han ikke kan knappe knapper. Han beskriver at han ligger ned og nærmest vrider sig i tøjet og en gang imellem får han hjælp af sin hustru.
Borger benytter ærmeløse bluser da de er lettere at tage på, fordi borger er smerteplaget i begge skuldre. Borger oplyser at han bruger et langskaftet skohorn. Det er vanskeligt at finde gode sko der sidder godt fordi hans fødder er hævede, tilføjer borger.
Borger oplyser, at han har dårlige tænder fordi han har nedprioriteret sin tandhygiejne i flere år på grund af sit job som turistbus chauffør. Han er nu i gang med en større tandrenovering så de kan holde i mange år på trods af manglende tandbørstning.
Borger oplyser at han også har vanskeligt ved at børste sine tænder, fordi det gør ondt i skulderne. Adspurgt om borger kan benytte en el- tandbørste svare han at en el-tandbørste er værre end en almindelig.
Huslige funktioner
Borger oplyser at han og hustruen planlægger indkøbet sammen, men det er borgerens hustru der har overblikket over det de mangler. Det er borgerens hustru der handler ind, hvis borger er med, venter han ude i bilen.
Borger opfordres til at søge om handicap parkeringsskilt så borger har mulighed for at gå med når han får sin rollator.
Borger oplyser at det er hans hustru der står for det huslige i hjemmet så som at lave mad, gøre rent og vasker tøj, skifte sengetøj mm. Borger hjælper lidt med oprydningen fx bærer han service over til køkkenbordet om morgenen. Han kan ikke fylde og tømme opvaskemaskinen fordi det giver øget rygsmerter.
Kognitive funktioner
Borger oplyser, at han tidligere hjalp andre mennesker med at få overblik over deres sager i kommunen. Han fungerede som bisidder og skrev klager, hvis det var nødvendigt. Han havde et godt juridisk overblik. Borger oplever nu, at han har mistet det overblik han tidligere besad og han har selv brug for hjælp til at skrive en evt. klage.
Borger oplyser, at han tidligere var god til at spille på instrumenter og han kunne lide at rejse. Nu kan han ikke længere nogle af delene.
Borger beskriver, at hans interesse nu ligger hos familien og hos børnene.
Borger oplyser, at han ikke har noget familie tilbage og hans hustrus familie bor på Filippinerne. Deres netværk er lille og hvis de skal se mennesker, er det ofte hjemme hos dem selv.
Borger havde tidligere et større netværk qua sit arbejde og sine interesser.
Borger er melder ofte afbud hvis familien inviteres ud, fordi han tit har høj feber og må blive hjemme.
Borger udtrykker at han er tilfreds med sit netværk, det har den størrelse som borger magter.
Borger oplyser, at han stadig kan køre bil, men kun begrænset 3-4 km. Til børnehaven i nødstilfælde.
Borger tilføjer at han har læge i anden by og indimellem må han køre selv dertil. Han har behov for pauser når han kører den tur og forsøger at tilpasse turen den vanddrivende medicin. Han føler sig ikke tryk når andre kører fordi han havde en oplevelse med en chauffør kollega der fald i søvn bag rattet. Det har sat sig dybt i ham, men han må lade sin hustru køre når de skal noget. Borger kan ikke tage offentlig transport
Døgnrytme
Borger beskriver sin dagligdag. Han står op mellem kl. 02.00 og kl. 05.00 og går/kravler derefter baglæns ned af trappen til sofaen eller til lænestol med skammel.
Borger oplyser at han tager sin morgen medicin. Han forsøger at sove i ½-1 time indtil medicinen virker. Derefter han hyppige toiletbesøg med vandladninger i 5 til 6 timer.
Borger oplyser at han støtter hustru og børn i at komme afsted og fortsætter sine toiletbesøg.
Borger oplyser at han forsøger at hvile i ca. 3 kvarter inden han tager næste dosis af vanddrivende medicin og begynder så forfra med sine toiletbesøg.
Borger tilføjer at han ofte bliver færdig til familien kommer hjem igen om eftermiddagen. Om eftermiddagen er han i stuen sammen med familien, hvor han hjælper med lektier og er til stede sammen med sine børn og hustru.
Borger oplyser at hans hustru laver mad og de spiser sammen.
Borger går ovenpå og børn kommer i bad.
Borger oplyser at han forsøger at gå i seng kl. 19.00 men det er vanskeligt at holde tiden med børnene.
Udvælg 1-2 praktiske funktioner
Under interviewet sidder borger på en stol i stuen. Han går på toilettet efter 15 minutter og igen efter 15 minutter. De næste to toiletbesøg er der 30 minutter i mellem. Borger fortæller at det er aftagene.
Opsummering med relevante anbefalinger om ressourcefordeling og hjælpemidler.

Borger fremstår med flere konkurrerende lidelser som hæmmer ham i at kunne klare sig selvstændigt i dagligdagen.
Borger bor sammen med sin hustru og parrets to mindre børn. Borger har en del væske i kroppen qua den leverlidelse han har. Det betyder at han skal tage vanddrivende medicin to gange i løbet af dagen. Når borger har taget det, har han hyppige toiletbesøg fra kl. 05.00 om morgenen ca. til kl. 16.00-17.00 om eftermiddagen. Det tager hårdt på borger at gå på toilettet så ofte så han bliver udmattet. Derudover har han dårlig gangfunktion, men afventer rollator. Det er borgers håb at en rollator vil give ham større frihed til at gå udenfor og tage på tur med familien. Ud over en rollator anbefales borger at anskaffe sig følgende hjælpemidler: Skylletoilet (forhøjet), badetaburet/stol, arbejdsstol til køkkenbrug med centralbremse samt gelænder til trappen i modsatte side. Disse hjælpemidler vil støtte borger i at kunne deltage mere aktivt og selvstændigt i sit eget liv og i sin families liv.

I det nævnte er der mindre fejl og særligt dårlige formuleringer, men vigtigste tilføjelse er at badestol, arbejdsstol til køkkenbrug og rollator er udleveret og har givet en smule aflastning for hustruen.

LÆ145 af 6 september 2021

Det drejer sig om en 43 årig mand opvokset alene med mor og været på diverse skolebehandlingshjem, har kort uddannelse knapt nok 9. kl. afgangseksamen, arbejdet i ufaglærte jobs senest i chaufførbranchen
og haft bopæl i Danmark, Sverige og Polen.
Gift for anden gang, bor med hustru og to børn på 5 år og 8 år.
Derudover 2 børn fra tidligere ægteskab – bor med deres mor i Sverige.

Bevægeapparat:

Skulder. Kikkertoperation venstre skulder 2017 gr afklemningssyndrom.
Slidgigt i samme skulder. Stadig oplevelse af bevægeindskrænkning og konstante smerter. Er venstrehåndet.

Højre skulder nu også med konstateret afsmalning tydende på begyndende slidgigt i AC leddet.

Håndled med kronisk seneskedehindebetændelse venstre håndled.

Hælspore bilat. (betyder begge)

Vægt/søvnapnø/psyke

BMI 56. Vægt 175 kg

Overvægtig siden barne-/ungdomsår med varierende vægt . Således vægtøgning på 10 kg siden seneste Generelle helbredsattest for 3 år siden.

Pt har følger til overvægt i form af svær søvnapnø og væskeansamlinger i ben.

Ingen tegn på sukkersyge eller aktuel stofskiftelidelse. Pt er udredt kardiologisk uden fund af hjertesygdom.

Pt er opstartet CPAP maske behandling via ØNH ambulatoriet januar 2018 mod søvnapnø.

Pt er i behandling med Dvitamin tilskud.

Pt er i vanddrivende behandling for væskeansamlinger. Flere gange behandlet for rosen/infektion.

Pt er henvist juni 2018 til bariatrisk klinik mhp vurdering i forhold til evt. gastric bypass/banding.

Det har pga. pts. lave trombocytter (blodplader) ikke været muligt at operere.

Psykisk føler han sig kognitivt udfordret med besværet hukommelse og svært ved at koncentrere sig.

Lavt antal blodplader samt skrumpelever (cirrose)

Pt er udredt via hæmatologisk afd grundet lavt antal blodplader. Det giver ikke anledning til blødningsforstyrrelser i dagligdagen men følges med blodprøver. Der er aktuelt ikke planlagt behandling.

Dette vil først kunne blive aktuelt ved meget lave værdier.

Intet misbrug af tobak eller alkohol.
Går aktuelt i et forløb hos tandlægen grundet tandskader.

Medicin FMK

Pantoprazol “Actavis”, 40 mg, 1 tablet daglig, mod mavesyre i spiserøret
Folimet, 1 mg, 1 tablet morgen, folinsyretilskud
Propal Retard, 80 mg, 1 kapsel morgen og aften, til forebyggelse af blødning
Zinklet, 22 mg Zn2+~0,34 mmol, 1 tablet morgen og aften, zinktilskud
Duraphat, 5 mg/g, 1 stribe 3 gange daglig, til forebyggelse af caries
Locoid, 0,1%, påsmøres x 2 dagligt i 14 dage, mod eksem
Lactulose “Orifarm”, 667 mg/ml, 15 ml morgen, mod forstoppelse
Kaleorid, 750 mg, 1 tablet morgen, middag og aften, kaliumtilskud
Diural, 40 mg, 2 tabletter morgen og 1 tablet middag, vanddrivende
Spirix, 50 mg, 1 tablet morgen, vanddrivende
Apovit D3-vitamin 25 μg ~ 1000 IE, 25 mikg, 1 tablet 2 gange daglig, vitamintilskud
Tradolan, 50 mg, 1 tablet efter behov, højst 4 gange daglig, mod stærke smerter

Behandlingsmuligheder

  • Pts tilstand er kronisk og desværre er der ikke mulighed for fedmeoperation. Der vurderes ikke at være yderligere behandlingstilbud.
  • Han følges relevant for sin leversygdom og deraf følgende lave blodplader hvert halve år.
  • Søvnapnø behandles relevant.

Beskrivelse af funktionsevnen

Pga. sin overvægt meget lille funktionsniveau. Kan dårligt komme på 1.salen i hjemmet.
Kan ikke nå sine fødder, kan ikke samle noget op fra gulvet. Kan ikke tørre sig efter toiletbesøg, hvorfor bevilget skylletoilet af kommunen.

Beskriver en overvældende træthed.
Kører selv bil, men kun korte ture, som fx til læge.
Holder sig mest hjemme.

Behandlingen med vanddrivende Spiron og Furosemid gør, at patienten lader vandet ca. hvert 15. – 30. minut det meste af dagen indtil ud på eftermiddagen.

Han kan pga. sin grundsygdom ikke undvære sin medicin.

Pt. medbringer ADL. Der fremgår stort set intet, der er vurderet han kan klare i hjemmet.

Prognose

Prognosen er dårlig – også for livet – pga. den ekstreme fedme, som er svært sundhedsskadelig.

Der er ikke udsigt til bedring.

Levercirrosen er også en kronisk tilstand uden mulighed for helbredelse eller bedring.

Vil man læse lidt om lovgrundlaget kan man fx besøge vores lovsamling Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Opdatering 08-10-2021

Sagsbehandler indstiller snarest muligt til Førtidspension

0 0 stemmer
Artikelbedømmelse
Abonner
Meddel om
guest
0 Kommentarer
Inline feedbacks
Se alle kommentarer